Der var lagt op til et rockbrag lørdag aften på Lygten med Red Sky Wizard, Lucer og SEA.
Red Sky Wizard
Før Lucer og SEA gik på scenen var Red Sky Wizard klar som aftenens første navn. Deres mix af riff-basseret 70’er rock og doom er betydeligt mere stenet og indadvent end de førnævnte to bands. Men selvom Red Sky Wizard i nogle numre ønsker at starte en fest med uptempo og festlig rock n roll, så er bandet nu engang bedst når de holder sig til det helt tunge og stenede udtryk, hvor et navn som Black Sabbath jo er nødt til at blive nævnt som den helt store inspirationskilde.
Bandet synes at gå i mange retninger, måske også mere end hvad de til tider måske kan gabe over. For det virker som om de vil rigtig meget, istedet for at holde sig til en fast rød tråd. Personligt ville jeg ønske at denne tråd fromover vil være den tungere rock. For hvis bandet kan finpudse, nørde og skrive nogle endnu mere catchy riff og melodier end de gør nu, så vil Danmark kunne få sig et doom rock band af stor kaliber. Der er potentiale til det!
Lucer
Lucer er et af de navne som Target/Mighty Music har satset stort på. Bandet har efterhånden spillet en hel del koncerter og deres scenefremtræden vidner efterhånden om et rutineret band.
Musikalsk fik vi denne aften en række ældre skærringer fra deres tid som L.A. Collection, der bl.a. talte “Living on the line” og “Make My Getaway.” Men også nyere numre fra deres kommende debutalbum var at finde i sættet.
Og netop de nyere numre viser et noget andet Lucer, end hvad vi før har hørt fra deres side. Det virker som om, at de ældre numre, er betydeligt mere basseret på riffet. Riff’s i stil med AC/DC og Airbourne. Kort og godt klassisk hard rock. Så henter de nyere skærringer i langt større grad inspiration i hvad bands som The Hellacopters og D-A-D har gjort sig i. Dvs. rockmusik hvor det er vokallinjerne og disses fraseringer, fremfor riffet, der udgør kernen i nummeret.
Lucer er blevet mere melodiske og (tør jeg sige det) en anelse mere afdæmpet på de nye numre. Kald det en ny stil. Der er blevet arbejdet med vokalharmonier mellem alle tre bandmedlemmer, hvilket de beviste på Lygten, at de sagtens kan mestre. Jeg håber bare for bandet, at de ikke går på kompromis med sig selv. Udgangspunket bør og skal stadig være den rå rockudladning, for det er altså her bandet vinder og det var tydeligt på Lygten at det også var det folket var kommet efter. Desværre var bandet nødt til at skære numre fra setlisten. Hamrende ærgerligt for vi kunne sagtens have brugt mere!
SEA
Og så var det blevet tid til aftenens sidste navn: SEA! Bandet, som særligt vores venner på Metalized og Devilution har spået som en af fremtidens helt store håb på metalscenen herhjemme. Og ud fra deres glimrende debut fra slutningen af 2014, er da der bestemt også noget om snakken.
For SEA spiller fandme godt og bandet formår at gøre det, som alt for mange bands på scenen herhjemme idag ikke formår. Kort og godt: at skrive en god sang. Det gør SEA altså. De skriver sange med hooks og stærke melodier. Dette er alt sammen toppet med den fremragende mand i front Anders Brink og hans stærke vokal. Dét kære læser. Dét er et band af en kaliber, som vi altså har alt for få af herhjemme.
Alligevel var denne aften ikke den bedste med SEA. De ellers sprøde guitarharmonier druknede alt for ofte i i rytmesektionens bulder og brag. Og så er jeg af den overbevisning at bandets trommeslager Jonas Bangstrup, bør stoppe brugen af dobbelpedal øjeblikkeligt. For det første er det bare ikke fedt med dobbelpedal i 70’er inspireret heavy metal og for det andet, så var det denne aften utight i en sådan grad, at det momentvis skabte problemer i den ellers velspillede musik.
Når det er sagt, så er der i den grad potentiale for noget stort i dette band. En tur til Tyskland og Sverige ville gavne og de er klar til det!
