Okay. Jeg er klar over at dette langt fra er metal. Men Focus’ indflydelse på hard rocken i starten af 70’erne bør ikke undervurderes.
Hvis numre som ”Hocus Pocus”, ”House of the King” og ”Sylvia” fra pladerne ”Moving Waves”, ”Focus 3” og ”Hamburger Concerto” signer dig noget, så kan du godt begynde at glæde dig til efteråret.
For her rammer Focus nemlig Amager Bio d 12 november.
En ny FOCUS-æra begyndte i 2012 med ’Focus X’. Albummet og de efterfølgende koncerter har taget de loyale fans med storm, og nu kan man samtidig atter høre alle de klassiske FOCUS-melodier suppleret med stærkt nyt materiale. Focus kommer til Amager Bio med den vanvittige Thijs van Leer i front og den originale trommeslager Pierre van der Linden.
Der er ingen tvivl om at nyere bands som Copenhell aktuelle Blues Pills, Graveyard, Kadavar og Uncle Acid har hørt deres bid af Focus.
Billetter kan købes her