Forleden kunne Royal Metal Fest annoncere Internal Bleeding til deres festival. Nu kan vi præsentere festivalens to nyeste navne på plakaten. Og det bliver med lidt for enhver smag.
TYR
Med Færøske TYR på årets Royal Metal Fest har festivalen sikret sig et af tidens fremmeste navne på viking/folk metalscenen. En scene der efterhånden er blevet utrolig populær herhjemme. TYR leverede flere gode koncerter på dansk grund sidste år. Bl.a. på Copenhell 2014 og senest i oktober, hvor bandet sammen med Korpiklaani og Sabaton spillede op til dans i et pakket Vega.
TYR’s seneste udgivelse Valkyrja har sikret dem et endnu større følge i udlandet og med lange, lange turnere i kølvandet på denne udgivelse er vikingerne atter klar til at ramme Danmark til april, med deres melodiske folk metal!
Belphegor
I en helt anden boldgade finder vi Helmuth og co.
Belphegor er klar til at rive hovedet af dig på Royal Metal Fest med deres på én gang voldsomme og brutale blackened death metal.
Siden 1993 har bandet terroriseret metalscenen og med den nye Conjuring The Dead fra 2014 har Belphegor bestemt ikke tænkt sig at ændre på dette!
Glæd dig!
Bekræftede navne: Destruction, TYR, Belphegor, Broken Hope, Internal Bleeding
Royal Metal Fest finder sted d 10-11/4 på Voxhall/Atlas i Aahus
Link til event