En stort set udsolgt power metal koncert i Store Vega. Ja så fik vi endelig lov til at opleve det også. Line uppet denne aften i Vega talte da også tre af de stærkeste navne i hver deres genre af den mere festlige metal. Fest var hvad vi kom efter og fest var hvad vi fik – langt hen ad vejen altså!
TYR
TYR i Vega: Photo: Weiss
For hvem det nu må vedrører! Først og fremmest: TAK for endelig at bringe sådan én koncertpakke til Danmark.
Jeg mindes ikke før at have set en så pakket sal så tidligt på aftenen, som da Færøske TYR sparkede festlighederne igang. Som sådan ikke overraskende for TYR har en stærk, stærk fanbase i Danmark og bandet har da også været flittige til at besøge os på det seneste.
Sidst undertegnede oplevede TYR var på den færøske festival Mittland, der blev afholdt i september ude på 5-Øren. Dengang var det stort set udelukkende et færøsk publikum der var vidne til TYRog derfor var setlisten til Mittland også centreret omkring deres fortolkninger af de færøske folkeviser.
Denne aften var anerledes. Her var fokus på deres nyeste skive Valkyrja, krydret med en håndfuld af bandets stærkeste sange fra bagkataloget på engelsk.
“Blood Of Heroes” sparkede festen igang stærkt efterfulgt af den altid solide “Hold The Heathen Hammer High” . Bum! Så var vikingeballet satme også åbnet. Publikum var med fra start og flere sværd og hamre blev spottet blandt de forreste rækker af publikum. Det er vel vikingemetal vi har med at gøre? Så naturligvis hører dette sig til!
TYR var ikke kommet for blot at være tredje hjul på en ellers bund solid aften. Der blev vist høj, høj klasse fra start til slut og det eneste der sådan virkelig skimmede koncerten, og som faktisk endte med at blive et større irritationsmoment, var en urimelig lav lyd, hvor Heri’s vokal druknede næsten konstant. Pisse belastende faktisk, da TYR tydeligvis var klar på fest i Vega!
…. og så savnede vi altså dén om Ramund!
Korpiklaani
Korpiklaani i Vega. Photo: Weiss
På papiret var der dømt fest. Korpiklaani er eksperter i at sætte gang i dansefesten til deres koncerter. Desværre var det som om bandet aldrig rigtig fik fat i det talstærke Vega publikum. Med en spilletid på lige godt 45 min havde bandet valgt at se bort fra de klokkeklare hits for istedet at have fokus på det nyeste udspil Manala. Som sådan egentlig fint nok, hvis det havde været en headliner koncerter, men det var det her altså ikke.
Bandet gik på scenen til “Tuonelan tuvilla” fra Manala og atter til en urimelig lav lyd, hvor det tog sin tid for folkeinstrumenterne at klemme sig igennem den massive lydmur af trommer og guitar.
Bandet virkede ellers oplagte og festen kom da også nogenlunde igang i momenter. Den første af sin slags da “Juodaan viinaa” satte gang i træsko- og kædedansen.
Men ligeså snart festen var ved at blive bygget op gik det hurtigt med at komme ned igen. For med den tunge og næsten 7 minutter lange “Sumussa hämärän aamun” (også fra Manala) ramte bandet fuldstændig skævt på sit publikum, der traskede rask ud i baren for at proviantere til klassiske Korpiklaani skærringer som “Beer, Beer” og Tequila.”
Men desværre kom de elskelige druksange aldrig. Vi fik “Vodka” i en flad og fortyndet udgave og det var det. Festen med Korpiklaani udeblev flere gange på baggrund af en helt forkert setliste og en dårlig lyd.
Som en tynd og yderst flad Slots på en brandvarm sommerdag.
Sabaton
Sabaton i Vega. Photo: Weiss
I bund og grund burde jeg lade en anden skrive denne anmeldelse. For folk der kender mig ved jeg har et ømt punkt for Sabaton og navne i stil med dem. Men det er nu engang ikke muligt. Jeg vil dog istedet forsøge at forklare hvorfor Sabaton høster den store popularitet som de nu engang gør i disse år, hvor de pakker kæmpe arenaer og festivaler i udlandet og faktisk er på vej til det i Danmark også. Og er du ikke interesseret i det så bare lad vær’ med at læse videre.
Vega var i hvert fald klar til de svenske helte! Allerede inden bandet gik på scenen gyngede det pakkede Vega i stor stil. Og det skulle kun blive vildere da bandet gik på scenen med “Ghost Division.”
At publikummet i Danmark er klar til Sabaton nu er der ingen tvivl om længere. Koncerten i Vega udviklede sig til en regulær folkefest. Hvorfor? Fordi Sabaton er et formidabelt liveband, med den super energiske Joakim Brodén i front til at styre masserne.
Og ja. Manden er bestemt ikke udstyret med verdens bedste vokal. Langt fra endda. Men han mestrer crowdkontrol så selv Bruce Dickinson ville tabe pusten og det er langt henadvejen her Sabaton vinder på deres koncerter. Små anekdoter bliver fyret af fra scenen til stor begejstring og det er med til at skabe nærvær med sit publikum. For Sabaton er en fest live. Her er det tilladt at have det sjovt. Der bliver danset, hoppet og skreget med på samtlige skærringer denne aften i svedhytten Vega.
Musikken er overdrevet, over the top og scenen er denne aften ét stort udstyrstykke med trommesættet placeret på en stor kampvogn. Naturligvis! Det er Sabaton og igen vil publikum kort og godt have en fest. Det her er ikke banebrydende, hjernevridende ond metalmusik. Det er fest, med stærke melodier og syng med hooks når skærringer som “The Art Of War”, “40:1” , “Carolus Rex” samt de nye “Night Witches” og “Resist and Bite” én efter én ryger ud over scenekanten.
At bandet så vælger at synge flere af numrene på svensk er jeg ikke fan af. Der ryger noget af stemningen, da ikke alle har mulighed for at kunne synge med. Men det var hvad publikum på demokratisk vis ønskede denne aften.
Da Sabaton afsluttede med “Swedish Pagans”, “Primo Victoria” og “Metal Crüe” havde vi atter været vidne til et band, der høster sin popularitet på livefronten. Vil man festen, vil man synge med og vil man generelt bare have det sjovt til en koncert så vinder Sabaton stort og det gjorde de denne aften i Vega med et feststemt publikum i ryggen.
Vi kunne nu gå driv våde ud fra Vega med tonerne af Primo Victoria klingende i hovedet.
