SabatonI aften er der dømt store svenske armbevægelser når Sabaton rammer et stort set udsolgt Store Vega på turnéstarten af “Heroes On Tour”.  

Sabaton’s tema har fra dag 1 berørt de historiske krige. Senest på albums som “Carolus Rex”, hvis historiske baggrund omhandlede det svenske imperium fra 1611-1748.

På deres nyeste udspil Heroes, der i øvrigt opnåede en flot 20 plads på den danske hitliste, er det tidligere kriges “hovedpersoner”, der bliver taget under kærlig behandling af svenskerne.

At metalbands som Sabaton gør brug af krige i deres lyrik er langt, langt fra enestående. Mange bands før Sabaton har taget fat i historien og brugt det i deres musik.

Vi har her fundet et udpluk af bands, der alle har brugt historien, som deres inspiration i lyrikken.

Iron Maiden: Paschendale

Iron Maiden er naturligvis et band man i denne sammenhæng på ingen måde kan komme udenom. Britterne har skrevet mange, mange sange med historiske krige som udgangspunkt. Og det er sådan set bare at vælge ud blandt mængden.

Et af bandets mest undervurderede sange er fra deres 2003 udgivelse Dance Of Death. Guitarist Adrian Smith, bassist Steve Harris og Bruce Dickinson co skrev sammen den episke skærring om krigen ved Paschendale, som Britterne udkæmpede mod det tyske imperium ved Første Verdenskrig.

Krigen blev udkæmpet i perioden juli-november 1917, med det formål for britterne at kunne kontrollere det sydlige og østlige del af den belgiske by Ypres. Passchendaele lå tæt på Ypres og blev krigens knudepunkt.

Iced Earth: Hold at All Costs

Iced Earth’s debut med Tim Ripper “The Glorious Burden,” så også en samling af sange med krige som udgangspunktet.

Med “Hold at All Costs” beskriver Iced Earth hovedmand Jon Schaffer Slaget ved Gettysburg mellem d 1 og 3 juli 1863 under den amerikanske borgerkrig.

Udgangspunktet for “Hold at All Costs” er krigens dag 2. Kampen udspillede sig mellem Sydstaterne, med sydstatsgenerallen Robert E. Lee i front og Unionen med generalmajor George G. Meade som den store leder. Unionen blev angrebet fra både højre og venstre flanke, men formåede dog alligevel at holde stand på trods af mange, store menneskelige tab. Sejren gik tilsidst til Unionen.

Slayer: Angel Of Death

Slayer og krig er to ting der er umulige at skille ad. Jeff Hannemann’s største inspirations kilde var de historiske krige og de katastrofale øjeblikke krigene førte med sig.

Angel Of Death er ingen undtagelse. Med udgangspunkt i de forfærdelige hændelser der skete under jødernes ophold i Auschwitz under Anden Verdenskrig holder Angel Of Death sig ikke tilbage i sin lyrik. Angel Of Death var iøvrigt øgenavnet for Dr. Josef Mengele, der under sit ophold i Auschwitz afprøvede grusomme eksperimenter mod de jødiske fanger. Disse er meget nøje beskrevet i sangen.


Accept: Stalingrad

Accept kom for alvor tilbage på metalscenen med 2009 udgivelsen “Blood Of The Nations”. Et par år efter ramte “Stalingrad” gaden og viste atter et Accept i forrygende form.

Slaget om Stalingrad ved 2 Verdenskrig er i fokus på denne tæske fede heavy metal slager og er den dag i dag stadig kendetegnet ved et af de blodigste slag nogensinde udkæmpet. De civile tab var enorme. Man mener at 1-2 mio døde ved slaget om Stalingrad, der udspillede sig fra sommeren 1942 til vinteren 1943.

Black Sabbath: War Pigs

Naturligvis skal Black Sabbath nævnes!

Med udgivelsen af Paranoidi 1970 var Vietnamkrigen på sit højeste. Black Sabbath, der på mange måder var modstander af krigen udgav med War Pigs blot én af tidens mange protestsange mod netop krigen i Vietnam. Lyrisk tager bandet udgangspunkt i de politikere, der sendte soldater afsted til krigen og som sikrede dem deres direkte død.

På mange måder kan man sige, at War Pigs den dag idag stadig er uhyggelig aktuel.