Slipknot er tilbage med et længe ventet femte album. Lever det op til forventningerne? Det er meget svært at sige…
Det er svært at sige på mange måder. Fordi på den ene hånd er forventningerne til pladen nemlig ustyrligt høje. Men hvad forventer man egentlig fra dem? Fordi på de seneste par plader er de set gå væk fra den bidske, psykotiske og meget vrede lyd, som de har så lover at komme tilbage til her på den nye. Det har rigtig mange fans – inklusive undertegnede – savnet. Hvilket de så også til dels gør. Men også kun til dels.
Fordi “.5: The Gray Chapter” er på mange måde en ret skizofren oplevelse. Der er åbneren “XIX” der sender tankerne hen til noget Nine Inch Nails kunne finde på at lave, så er der de slagkraftige og energiske “Sarcastrophe” og “AOV” (sidstnævnte minder måske lige lovlig meget om Killswitch Engage). Så er der de blødere bekendtskaber med “Devil In I” og “Killpop” før det bliver vildt igen med “Skeptic” og den formidable “Lech”. Så bliver det MEGET blødt med “Goodbye”, bombastisk pop-metal med “Nomadic”, lidt vildere igen på “The One That Kills The Least”, psykotisk og lettere usammenhængende på “Custer”, hjemsøgende instrumental på “Be Prepared For Hell”, old-school Slipknot på “The Negative One” og slutter igen med Nine Inch Nails-lyd på “If Rain Is What You Want”. Man bliver simpelthen trukket igennem hele registeret på denne her udgivelse!
Produktionen er dog umiskendelig meget Slipknot! Især på de vildere numre, hvor alle lagene af instrumenter nærmest står i kø for at rive hovedet af dig og tæske dine trommehinde! Men igen bliver de blødere numre simpelthen for flødebollede til at de 9 maskerede mænd overhovedet kan fremstå skræmmende. Så det er med en fod i hver grav at de positive og negative ting opvejes, fra et band der vil rigtig mange ting.
Og er dét en god ting? På mange måder nej. Den røde tråd er simpelthen for svær at gennemskue, og det er som om man aldrig helt ved hvor man skal gøre af sig selv når man lytter denne skive igennem.
Når det er godt er det RIGTIG godt, men når det bliver for blødsødent og bombastisk er der kapløb med ens bræk-refleks og evne til hurtigt at skifte nummer. Der er holdbart materiale på den, men det bliver i fremtiden nok kun til udpluk til playlister frem for deciderede gennemspilninger.
Opsummering
Dejligt gensyn med Slipknot, der dog vil lidt for mange ting på .5: The Gray Chapter. Når det er godt er det RIGTIG godt, men det dårlige er dog også lige så skidt.
For Fans Af
Stone Sour, Murderdolls, In Flames, Nine Inch Nails
Lyt Specielt Til
“Sarcastrophe”, “Skeptic”, “Lech”, “The Negative One”.
“.5: The Gray Chapter” blev udgivet 17. Oktober via Roadrunner Records.