Deathstars i Vega. Photo: Weiss
Torsdag aften i Lille Vega bød på gotisk industrial metal med svenske Deathstars. Som sådan et ganske fedt band, men den åbenlyse publikumsmangel og et nyt svagt album i ryggen lagde en dæmper på løjerne.
Deathstars. Lyden af The 69 Eyes der møder Rammstein, der efterfølgende støder ind i Manson, der så til sidst hilser på Rob Zombie. Mix disse bands og du har lyden af Deathstars.
Hvad Deathstars så bare mangler er numre på højde med førnævnte bands. Det blev tydeliggjort i Vega, hvor bandet i en ellers ganske oplagt stil gik på scenen, med dejlig energi og fed attitude.
Bandets sorte glam univers gik rent ind med Whiplasher’s mørke vokal og yderst feminine sceneapproach. Visuelt var det som det skulle være.
Deathstars mangler bare det sidste for at kunne trække noget der kunne ligne fuldt hus til Lille Vega. Jeg vil skyde på at salen kun var halv fyldt og det i sig selv lagde selvfølgelig en dæmper på koncerten. Vi var ikke så mange. Men de af os der var der var vidne til et band, der (desværre) ikke var bange for at spille meget fra deres nyeste udspil “The Perfect Cult”. Desværre, fordi albummet simpelthen mangler energien og de tunge og kontante industrial riffs, bandet på de tidligere udgivelser har givet os.
Deathstars i Vega. Photo: Weiss
Med “Explode” satte de koncerten igang. Et af de klart bedste numre fra førnævnte nye udgivelse. Dog var det først ved andet nummer, den energiske Rammstein-inspirerede hymne “Metal”, at publikum for alvor kom med.
Efter tredje nummer “Temple Of The Insect”, et nummer jeg i øvrigt mener er den bedste fra den nye udgivelse, ja så kunne Deathstars sådan set godt bare have valgt at fokusere på det gamle materiale. Men det blev desværre ikke helt tilfælde. Og det bevirkede at koncerten allerede midtvejs tabte momentum fordi materialet, som Deathstars har skrevet er alt, alt for ens i både hvad angår dynamikken og rytmikken. Det bliver kort og godt kedeligt og det endte koncerten faktisk med at blive.
Først mod slutningen kom der for alvor en smule gang i løjerne igen. Og glæden var da også til at spore, da bandet satte i med deres absolut bedste skærring. Den forrygende tonser industrial hymne “Blitzkrieg,” der rundede koncerten af efter godt og vel en time og et kvarter.
Der var godt med attitude på Deathstars denne aften i Lille Vega. Men koncerten beviste dog én gang for alle, at Deathstars skal vælge i mellem deres materiale med omhu. De har bestemt skrevet en håndfuld fede numre, men langt hen ad vejen bliver i hvert fald “The Perfect Cult” alt for ensporet og man savner variation. Præcis som man gjorde torsdag aften i Lille Vega.
