TYR på Mittland. Photo: Weiss

TYR på Mittland. Photo: Weiss

Ude midt på 5-Øren står i disse dage et kæmpe koncerttelt. Her har færinger i Danmark inviteret hinanden på fest. Den såkaldte Mittland Festival bliver afholdt i denne weekend. Og fredagens absolutte topnavn var selvfølgelig færøernes musikalske stolthed TYR!

Foran et taltstærkt metalpublikum åbnede TYR i juni Hades på Copenhell. Nu var de tilbage på dansk jord foran et fuldstændig andet publikum. Et publikum primært bestående af færinger i alle aldre, og som ikke ligefrem lignede nogle der lyttede til metal i hverdagen. Præcis som jeg havde håbet på. For netop det faktum, at skulle opleve TYR foran sine landsmænd ville nemlig give genrebetegnelsen “folk metal” sin helt rette betydning.

TYR kickstartede koncerten med den fremragende “Blood Of Heros” fra deres seneste udgivelse “Valkyrja”. Derfra voksede publikumsmængden betydeligt og tilsidst var jeg omringet af færinger, der kunne hver en strofe, på hver en sang bandet sendte ud over scenekanten denne aften.

TYR kan ligesom med D-A-D eller Volbeat herhjemme samle færinger i alle aldre. Men modsat D-A-D eller Volbeat er nationalfølelsen for TYR og deres fortolkninger af de færøske og nordiske folkeviser blandt det færøske folk om end endnu større, da bandet jo synger på deres eget sprog.

På Mittland var det da også folkeviserne der sejrede stort for bandet. “Tróndur i Gøtu” og “Grindavisen” startede regulære fællessange i det kæmpemæssige telt. En anelse mere haltede det når bandet skiftede over til engelsk på de nyere numre, som tydeligvis ikke er kommet helt ind under huden hos dette publikum. Her dykkede stemningen en anelse, for så at komme hurtigt op igen, da det blev tid til fællesdans.

Ja du læste rigtigt. Her var ikke skyggen af mosh eller circlepits. Derimod brød publikum ud i en stor folkedans. Om det var en traditionel færøsk folkedans skal jeg ikke begynde at gøre mig klog på. Men det lignede i hvert fald, at langt størstedelen af publikum vidste hvad det her handlede om. Det har jeg sgu’ alligevel aldrig oplevet til en metalkoncert før.

Generelt må det her simpelthen være hele essensen og idéen om folk metal. Her til aften var det musik spillet af folk for og til folket på deres eget sprog. Og da TYR sluttede af med Færøernes nationalsang var der simpelthen ikke et øje tørt. Det hele gav mening!

Eneste anke ved denne koncert var dog spilletiden. 45 minutter, som hovednavn er simpelthen for lidt. Desuden savnede man TYR-hits som “Hold The Heaten Hammer High” og “Ramund hin Unge”.

Derimod fik jeg godt nok én på opleveren, ved at opleve TYR med dette publikum i ryggen. Jeg kunne godt havde håbet at flere metalfans havde haft samme oplevelse.

8-penta