Solbrud. Photo: Henrik Moberg Jessen
Solbrud har udgivet ny plade. En forbandet stærk plade! ”Jærtegn” er gået lige i hjertet på næsten alle black metal fans i Danmark – og forhåbentlig også i udlandet snart – og derfor skulle det fejres,! Dette blev gjort med en releasefest på Stengade!
Alle billeder er taget af vores fotograf Henrik Moberg Jessen – https://www.facebook.com/moberg666?ref=bookmarks (giv lige et like?)
Se galleri i bunden af siden.
Ajuna. Photo: Henrik Moberg Jessen
Ajuna
Før aftenens hovedattraktion gik på, skulle Ajuna fra København NV varme folket op! Ajuna har jeg både haft gode samt lidt kedelige oplevelser med, så hvad aftenens koncert skulle byde på stod ikke ligefrem skrevet i stjernerne. Men bandet gik på scenen i vante nihilistiske stil og så fik deres melodiske black metal ellers frit spil!
Bandets absolut stærkeste nummer ”Suntomb” kom relativt tidligt i sættet, hvilket var et lettere modigt valg. Det fungerede dog for dem, for resten af koncerten – selvom den tabte lidt pusten undervejs – fungerede ganske glimrende. Og så havde de vel nok den bedste lyd jeg nogensinde har hørt på Stengade!
En ting jeg før har nævnt om Ajuna er, at de simpelthen er for tilbageholdende og indadvendte på scenen. Dette var ikke tilfældet her til aften. Og selvom de stadig ikke lefler for publikum med en foden på monitoren og påtaget dialog. fornemmede jeg i særdeleshed spilleglæden og intensiteten hos dem her til aften – og det var rart, mere af det!
Ajuna tog fusen på mig og leverede en rigtig fed koncert. De er et band der kræver en lille tætpakket sal, en masse stroboskoblys og intet spotlys. Det fik de – og det fungerede!
Solbrud. Photo: Henrik Moberg Jessen
Solbrud
Aftenens hovedattraktion, det fremadstormende black metal band Solbrud, var klar på scenen! Jeg kan simpelthen ikke få armene ned over deres nyeste udgivelse ”Jærtegn”, så at skulle se den blive spillet fra start til slut her til aften var noget jeg så meget frem til. Desværre fik vi dog at vide forinden at bandets trommeslager havde brækket fingeren, så han ville kun spille med den enkelt arm i aften. Det er sgu risky. For især trommespillet er med til at skabe den fylde og intensitet som Solbrud står for. Men om det skulle påvirke koncertoplevelsen? Jeg vil lade tvivlen komme mig til gode.
Desværre skulle det så vise sig at påvirke koncerten i en lidt uheldig retning. For selvom alt stod knivskarpt – lyden, atmosfæren, vokal, vokal og guitarspil stod klokkeklart. Trommerne haltede dog væsentligt, hvor tempoet undervejs i de enkelte numre faldt drastisk og svingede mere end hvad godt er. Man kan i enkelte tilfælde måske se imellem fingre med det og tage hatten af for at der kun spilles med en arm, men når Solbruds musik nærmest kræver at man kommer i en trancelignende tilstand undervejs, så ærgrer det mig flere gange at blive hylet ud af den fordi der går lidt for meget støj i rytmen.
Men det være sagt, så var det visuelle som sagt lige i skabet – lige med undtagelse af et par enkelte gange hvor frontlyset blev tændt. Ikke at det generer mig at skulle se deres ansigter, det passer bare så meget bedre til musikken at alt er så mørkt som næsten muligt. Og så skal de sgu have respekt for at have overskud til selv at kontrollere lysshowet undervejs på scenen – det fungerede pisse fedt med gav en fed underlægning til musikken.
Men derudover skal det ikke lyde som om at denne koncert ikke overbeviste mig yderligere om Solbruds kæmpemæssige potentiale. De er kommet for at overtage alt! Og så snart trommeslagerens finger er helet og spilleklar igen, ser jeg frem til endnu et jærtegn og atter at blive hevet med til sortedøden, afbed, klippemennesket og ursult. For der går ikke længe før omverdenen også får et nys om det her. Og så kan os der var med denne aften med rette sige at vi var med fra starten.
