Synkoperede riffs og progressiv smadder er hvad vi skal have fingrene i, når vi præsenterer The New Shit navnet for september måned – ODONATA fra København!
The New Shit 2014 er ved at nå til vejs ende – kun to bands mangler at blive udvalg.. Eller ét er det vel, for nu er vi klar til at præsentere navnet der skal pryde siden i september måned! Odonata kommer fra København og spiller teknisk udfordrende metal, der sagtens kan sende tankerne hen på blandt andet Periphery, After The Burial, TesseracT og danske Cold Night For Alligators. Der er aggressivitet på menuen og selvom deres riffs tit er melodiske, så er der ikke gjort meget plads til sukkersøde omkvæd eller alt for følsomme passager!
Bandet har eksisteret i offentligheden siden 2013, men har – trods deres unge alder (20-22 år) – spillet sammen i de seneste fire år, hårdt arbejdende i øveren for at finde en fed lyd! Og det må man også sige de har! Lyt selv til nummeret “Animus” her:
På live-fronten er det også stadig et nyt band der er tale om her. For nylig fik bandet nemlig en bassist, der var det eneste der afholdte dem fra at spille live! – og nu er de simpelthen klar på at overtage det danske kongerige!
Personligt kunne jeg sagtens se dem spille som lokal support når After The Burial og Monuments gæster KB18 senere på året, og hvis de kan deres kram live, så er der ingen tvivl om at publikum nok skal få serveret et ordenligt slag på metal-opleveren!
Skal jeg endelig komme med et kritikpunkt, så må det være at bandet nok har for høje ambitionsniveauer i forhold til hvor nye de er. Lyttervenligheden går lidt tabt i de ret kringlede numre, og det ville nok gavne en del hvis de havde lidt mere sikre kort på hånden når de træder ud i den store metalverden!
Men om det skal afholde dem fra at give gas til The New Shit Showcase 2014 er der ikke tale om! Vi tror på Odonata, og de skal nok nå langt hvis de vil og gider!
Vi glæder os til at se Odonata spille til The New Shit Showcase i Pumpehuset d. 10 Januar 2015! Udover dem er Maelsteria, Pataus, Serpents Lair og Crassus også offentliggjort! Det bliver en mega fest!
Links: