metal mobningPå Blastbeast.dk er vi tit rigtig glade. Vi gør en dyd i at være positive i vores holdninger og plejer at være så åbne omkring alle aspekter af den dejlige metalkultur, som vi nu kan. Derfor får det så også mit pis i kog, når andre folk ikke er kan overskue at tænke på samme måde.

Ironien i teksten overfor er måske lidt pudsig, men for helvede hvor kan man blive træt af at være fortaler for en kultur, der oftest ikke kan overskue at se langt ud over sin egen afstumpede næsetip.
Denne reaktion kommer på baggrund af de reaktioner vi fik på vores facebook-side, da vi offentliggjorde den samlede liste over de mest ønskede navne til Copenhell 2015 (find den HER). En liste baseret på en optælling af hvilke navne der er nævnt flest gange, da Copenhell spurgte hvem folk helst vil se…

Her er et lille udpluk af de kommentarer vi fik:

 

Hold nu helt kæft for en omgang indavlet populistlort”

“Hvis jeg vil se alternativt crap tog jeg på Roskilde”

“Danmarks mainstream folk har den absolut værste metal smag!”

”Hallo nej, fuck Slipknot”

 Og jeg kunne nemt fortsætte..

Men er denne top 20 liste virkelig noget at få sit pis i kog over? Jeg mener, der er vel en grund til at det er Slipknot og Rammstein der headliner festivaler rundt i verden og ikke Dying Fetus og Decapitated. De er nemmere at lytte til og har en bredere appel – hvilket de mere die hard metalfans – ikke overraskende – bryder sig mindre om.
Omvendt kan man jo spørge sig selv om de små undergrundsnavne ville være SÅ interessante for folk at have på, hvis de fik så mange stemmer at de kom på top-listen? Det ville nemlig betyde de skulle appellere til et bredere publikum, hvilket i sidste ende ville gå ud over det der gør dem specielle.

Folk skal være fucking glade for at navne som Slipknot, Rammstein og Five Finger Death Punch findes. Ellers ville der være utrolig lidt penge (og dermed grobund) i at holde en festival som Copenhell. Dying Fetus sælger ikke 10.000 billetter i Danmark. Det gør Bloodbath heller ikke. Og ej heller Decapitated.
Fordi Copenhell er – om man vil det eller ej – blevet en stor festival. Og den skal kunne løbe økonomisk rundt! Så der skal lidt mere letbenede og tilgængelige toner til – såsom Slipknot og Rammstein.

Og ved I hvad? Det kunne jo tænkes at folk der betaler 1000kr for at se Slipknot, bevægede sig ned mod den lille Pandæmonium-scene og fik sig én på opleveren, med et lokalt dødsmetalband eller noget obskur black metal fra Ukraine.

 

Hvorfor så lidt inkluderende?

For at gøre det HELT sort-på-hvidt, så se det på den her måde:

1. 15 årig knægt er lige begyndt at høre hård musik.
2. Det er navne som Slipknot og Korn der rykker hjemme på teenageværelset.
3. Slipknot bliver så offentliggjort til at spille på Copenhell. Knægt bliver glad!
4. 15 årig knægt køber billet til Copenhell.
5. 15 årig knægt bliver hele festivalen og ser lokal undergrund og navnene med mindre print på plakaten.
6. 15 årig knægt kommer hjem med en Aborted t-shirt og en Bloodbath CD og glæder sig helt vildt til næste år.

Og er det ikke det som metal skal kunne gøre? Forene os omkring musikken?!?

Det var nemlig sådan at jeg personligt kom ind i kulturen. Det startede med Korn og Marilyn Manson, gik så over til Queens Of The Stone Age, Nine Inch Nails, Tool, Every Time I Die og så videre mod de hårdere nanve.. Og heldigvis kom jeg så sent ind i miljøet, at genrefascister, der slog ned på hvor nedtur det var at jeg hørte Korn og Marilyn Manson, nemt kunne ignoreres. Men får man som yngre knægt et så negativt førstehåndsindtryk af kulturen, så kan det sgu være svært at gide at vænne tilbage og/eller dykke dybere ned.

Så hvor meget tror I den knægt har lyst til at komme ud til Refshaleøen og udvide sin horisont, efter at have fået at vide at han hører lortemusik og er en “fucking poser”? Lig nul! Og så kan I påstå at være åååh så glade for at jeres elskede metalkultur forbliver undergrund, at voksne mennesker ser på jer med skulende blikke og at diverse mindre festivaler år på år har skuffende billetsalg, eller knapt nok kan løbe rundt.

 

Så find da en løsning!

Men mainstream-delen (hvis vi nu lader som om metal rent faktisk har en del af sig der er mainstream) kan jo også åbne døre for jer. Den er med til at overdrage kulturen til den næste generation af metallere og at genren ikke dør samtidig med at Judas Priest, Black Sabbath og Motörhead går på pension.
Så i stedet for at være sure over folk gerne vil se Slipknot – det er en kamp I taber alligevel – så find en løsning på hvordan det hele kan hænge bedre sammen, så alle tilgodeses. Fordi lige nu, der er denne mudderkastning kun med til at bidrage til metalkulturens endeligt.

Fx skriver Christian Friis Jensen inde på Copenhell’s facebook:

Jeg har et forslag, men det er måske en smule mere ambitiøst (eller måske egentlig ikke):

Hvad med en ekstra scene? Festivalen er efterhånden blevet noget så allerhelvedes stor, så et forsigtigt gæt ville gå på at den sagtens kan bære en ekstra scene. Her mener jeg så selvfølgelig en scene af de mindre; en scene til vækstlag og undergrund. I takt med at festivalen har sejret helt af helvede til (høhø) er der kommet en større og større fokus på de polerede, mass-appeal-agtige trækplasterbands og væsentligt mindre fokus på de mere snævre ting. Det er der selvfølgelig heller ikke på nogensomhelst måde noget galt med, overhovedet! Der skal naturligvis være noget for det brede publikum der ikke lige har overskud til at følge med i hvad der foregår ude på de små spillesteder. Jeg ser intet galt i at fokus fortsat ligger der. Men med det sagt, kunne det være fedt med en scene hvor der var lidt bredere kunstnerisk råderum. Jeg ser tre umiddelbare fordele ved dette:

– Folk der ikke rigtigt kender flere bands end de 5-6 store navne der trækker folk til kan gå ind og få sig en på opleveren og opdage noget nyt og inspirerende.

– Det (relativt store) segment der har mere tilhørsforhold i undergrunden men alligevel tager derud for at drikke fadbamser og lige få set det store navn på toppen af plakaten har rent faktisk mulighed for at se nogen bands de gider at se, istedet for bare at være forvist til Biergarten indtil Iron Maiden eller whatever går på.

– Rent konkret og lavpraktisk, så laver den slags bands heller ikke de helt store buler i budgettet.

Jeg ved ikke med jer derude, men jeg tænker det her kunne være fedt.

Desuden, jeg bør nok lige udpensle hvad jeg mener med “undergrund”: Her mener jeg bands der er undergrund som et aktivt valg og grundet en kunstnerisk eventyrlyst og kompromisløshed, ikke bands der er undergrund pga. manglende talent. De velfriserede Hatesphere-kloner hører stadigvæk fint hjemme på Pandæmonium-scenen, hvor de også fortsat vil finde deres glade publikum. Jeg havde i tankerne at denne hypotetiske nye scene skulle bruges til mere grænsesøgende bands indenfor genrer der historisk set er temmeligt underrepræsenterede på festivalen. Det kunne f.eks. være fedt med nogen grindcore-bands, noget crust eller nogen mere skæve fortolkninger af de etablerede genrer. Konkrete bands kunne være sådan noget som Piss Vortex, Defilementory LLNN eller lignende, hvis vi skal holde os til de hjemlige navne. Måske kunne Hexis endda rive en dag ud af kalenderen og spille i DK for en gangs skyld. Mulighederne er talrige hvis man kigger efter, og jeg håber dette kan være noget der bliver taget op til overvejelse.

 

Det er sgu kritik man kan bruge til noget! På den her måde får man også udnyttet de resurser som de store navne trækker til, og brugt dem til at påvirke den spirrende del af metallen. Man kunne måske ligefrem få KillTown Bookings til at stå for at booke navne til en mindre scene, for også at tilgodese vækstlaget, nu hvor KillTown Deathfest ikke findes mere? Det er alt sammen bare idéer. Dem må der gerne komme mange flere af!

For folkens. Der er intet galt med at rigtig mange mennesker ønsker at se Slipknot. Det åbner nemlig op for en masse muligheder for at inkludere den knap så tilgængelige undergrund – og jeg VED at Copenhell ønsker at høre jeres konstruktive input for at det kan lade sig gøre!
Men alt det her barnlige pis må simpelthen stoppe, for jeg har aldrig set en flok forkælede pattebørn tude så meget, siden Mass Effect trilogien fik en trefarvet slutning.