Rendyrket power metal på en søndag i Sverige! Tyske Edguy er igang med deres omfattende Space Police World Tour og de havde taget mindst ligeså tyske – i aller mest powerede forstand – Freedom Call med sig denne aften i Malmø.
Freedom Call
Freedom Call. KB, Photo: Weiss
Og ja, hold da op. Så var der GODT nok dømt power som i “POWER” med en stor fed streg under krigere, drager og skønjomfruer. Freedom Call’s selvudnævnte “Happy Metal” er så klichefuld power metal, at man dårligt tør tro sine egne ører (og øjne).
Med “Union Of The Strong” sætter Freedom Call koncerten igang i det godt fyldte KB i Malmø. Lyse falset vokaler, uptempo gallop metal, lange lyse lokker og ja, jeg kunne egentlig blive ved. Klichéernes holdeplads. Men samtidig var det også forbandet sjovt at være vidne til.
Musikalsk er der ikke voldsomt meget at komme efter hos Freedom Call. Den yderst poppede power metal, godt fyldt op med backtrack keyboard i lydbilledet, har bestemt sine catchy momenter, som man sagtens kan nynne med på. Og i et nummer som “The Quest” viser bandet bestemt også andre og mere mørke elementer i power metallen. Klart bandets fedeste nummer!
Men så igen. Meget af det lyder fuldstændig ens og selv for undertegnede bliver det alt, alt for meget af det gode og i sidste ende, ender klichéerne simpelthen med at flyde over i sådan en grad, at numre som “Warriors” og det tyske power metal’s svar på “Final Countdown” “Land Of The Light” på nogle punkter nærmer sig det direkte komiske. Men måske er det også meningen?
Opsummering:
Power metal blir ikke mere kliché end hos Freedom Call, og det er altså sagt af en stor tilhænger af denne genre. Det var egentlig ganske festligt, sjovt og til tider krydret med enkelte musikalske oplevelser denne aften i Malmø. Men så var det altså heller ikke mere.
Edguy:
Edguy, KB. Photo: Weiss
Efter Freedom Call’s opvisning i kliché på kliché, virkede Edguy nærmest som et ondskabsfuldt monster ved siden af. Det ved vi jo godt alle sammen ikke er tilfælde. Men hey, det sætter bare tingene lidt i perspektiv i forhold til hvor langt ude Freedom Call rent faktisk var.
Edguy er nu engang Edguy og deres super melodiske heavy- og power metal fungerede rigtig godt i den nu totalt pakkede KB Malmø.
Tobias Sammet er og bliver manden der løfter Edguy. Er man til power metal er det umuligt at komme uden om denne mand. Han har gjort så ufattelig meget for at sætte den moderne power metal på landkortet i nyere tid og med hans sans for crowdcontrol, vil man altid føle sig underholdt til en af hans koncerter. Hvad enten det er sammen med 80.000 til en Avantasia koncert på Wacken eller 500 i KB til en Edguy koncert.
Denne aften var ingen undtagelse. Langt fra faktisk. For til tider blev der næsten snakket FOR meget til publikum på den godt og vel halvanden time koncerten varede. Det trak tiden unødvendigt ud og man savnede mere fokus og substans.
Edguys musik er letspiseligt og bliver til tider, som det også var tilfælde hos Freedom Call, for ens i dynamikken. Det bliver kort og godt kedeligt i længden. Her savner man variationen som Avantasia f.eks gør sig i.
Men Edguy kom, så og leverede hvad man kunne forvente. Numrene blev leveret og særligt “Superheroes” og de nye skærringer “Space Police” og “Defenders Of The Crown” gik rent ind på lystavlen, som aftenens klare højdepunkter.
Det gjorde imidlertidig den sande What The F**CK-oplevelse, i form af en længere trommesolo, dog ikke. For hold da op. Jeg
Edguy + R2D2, KB. Photo: Weiss
tror aldrig jeg har oplevet noget lignende før. En trommesolo baseret på Star Wars temaet (ja trommeslageren spillede solo imens Star Wars temaet kørte) og med en R2D2, der kommer rullende ind på scenen under førnævnte solo, var hvad vi var vidne til. Lyder det syret? Ja, det var det så sandelig. Var det godt? Bestemt ikke.
Opsummering:
Denne aften med Edguy vidnede om et band der så sandelig godt ville, når musikken bare spillede. En overtændt Tobias Sammet og en elendig trommesolo satte dog en dæmper på festlighederne, der kunne være blevet endnu større.
