Vattnet ViskarLige efter Zombie havde sunget sine sidste strofer, kunne man gå ned på den lille Pavilion-scene og få sig en helt anden metallisk oplevelse. Her ventede det amerikanske black metal act Vattnet Viskar nemlig.

Her var der dømt black metal med inspirationer hentet fra den iskolde del af norden. Ikke nok med at amerikanerne har hentet deres navn fra det svenske, så lyder dele af deres musik også som noget, der kunne være kommet fra Sverige. Men så allgievel ikke helt.

Det her var moderne black metal uden hverken corpse paint, ild og andre sataniske symboler. Nogle vil måske give det den helvedes irriterende og negativt kligende betegnelse hipster black.
Men lad dem om det. For det vi var vidne til denne nat på Pavilion var et band der gav sig fuldt ud i lange, episke skærringer fyldt med melankoli, støj og kontraster, i et nærmest drømmende univers, hvor vi der lyttede med alle blev hevet med på turen.

Kontrasten mellem de smukke klangflader og til det direkte smertelige støj fungerede overraskende godt for de unge amerikanere, hvis koncert på Roskilde vidst nok var deres første i Europa nogensinde.

Det her var måske den bedste metalliske oplevelse so far på en festival hvor der i år er lidt langt mellem de metalliske snapse.

9-penta