The MAN himself var landet! Og han ramte hårdt… og var hårdt ramt!
Det er lidt snyd.. Fordi da de fleste af os ankom til Arena-scenen, var det lidt for tidligt til at have en fest kørende og der var nok flere tømmermænd end branderter at spore blandt publikum.. Så i sekundet da Phil Anselmo ramte scenen, kunne misundelsen godt spores lidt.. For det stod hurtigt klart at han var klar til fest! For hold da op, den mand var blæst!! Okay, det var jo også til sidst på tourneen og han har jo sit ry for at være ret udkørt når det når dertil… Men damn.. Og faktisk virkede det faktisk ret godt det hele!
For når man har så tight et band som The Illegals, så er det helt okay at være lidt skæv i det selv.. Og Phil’s meget kiksede humor og mærkelige rants imellem numrene var faktisk med til at få den massive Arena-scene til at virke ret intim og vedkommende. Folk havde i hvert fald god griner over onkel Phil.
Som det desværre også var tilfældet med Electric Wizard dagen før, så havde Phil valgt at placere næsten alle sine solonumre i starten at settet – foruden introen i form af “Black Houses” med Portal. Og disse numre, omend end del federe live end på plade, bliver en del trivielle i længden. Det er tunge og tøre tæsk, men vores ansigter blev simpelthen følelsesløse af alle de klø, så det hele var lidt en grå masse til sidst.
MEN SÅ! BOOM! Så beviste Phil hvad han i særdeleshed er gjort af! To numre fra Superjoint Ritual (“Fuck Your Enemy” og “Waiting For The Turning Point”) et enkelt Arson Anthem (“Wrecked Like Clockwork”), fire og et halvt Pantera nummer (“Hellbound”, “Death Rattle”, “Hollow”, slutningen af “Domination” og den fantastiske afslutter med “A New Level”) samt et Agnostic Front cover “United & Strong” og en lille bid af Led Zeppelin’s “Dazed And Confused”.. Pyh ha! Her var det svært ikke at lade sig rive med, og den kæmpe moshpit foran scenen var også glimrende bevis herpå!
Alt i alt levered Phil Anselmo og co. en mindeværdig oplevelse, selvom det dog er tydeligt at alderen trykker og stemmen ikke er hvad den har været. Men det er stadig Phil fucking Anselmo!
1 comment
Lasse Sandø Hansen says:
Jul 8, 2014
Fucking konge koncert. Ingen over, ingen under!