Årets Metal Magic Festival i Fredericia, blev afholdt i sidste weekend. Endnu engang var festivalen et overflødighedshorn for metalfanen, der sværger til den traditionelle heavy metal, krydret med en solid omgang undergrunds black, thrash og dødsmetal.
Desværre havde jeg i år ikke mulighed for at deltage i hele festivalen, hvorfor dette skriv af Metal Magic kun omhandler lørdagen. Men hvilken dejlig lørdag det dog blev…
Festivalen har i år leveret måske det bedste program i sine 7 år som festival. De store navne som Inquisition, Nunslaugther og Horrisont havde alle spillet i dagene inden jeg ankom om lørdagen. Og nu ventede lørdagens 
hovednavne, svenske BULLET og Aura Noir blandt flere.
Metal Magic er kort og godt en vigtig fest for metalfolket her i Danmark. Det er en hyggelig festival, hvor venskaber, nye som gamle, mødes og hænger ud. Alle med den samme passion: kærlighed for metal! Og netop denne kærlighed er noget man mærke så snart man sætter fødderne på den relativt lille festival, der i år havde udsolgt med over 500 billetter!
En festival som Metal Magic er en nødvendighed i Danmark. Hvor store festivaler som Copenhell og Aalborg Metal Festival hvert år hiver de store kanoner til, er det Metal Magic’s chance for, at vise hvad undergrunden både nationalt og internationalt kan. Det er her de gamle 80’er navne gendannes. Det er her man kan se obskur black metal med kutter og det er her retrorocken har sin plads!
Det er en festival stablet på benene af fans for fans og det mærkes tydeligt på det smilende og imødekommende crew.
Alt fungerer simpelthen! Og lad os så få anmeldt nogle af de navne jeg så på min lille lørdags-tur til Fredericia:
Demon Head
Første navn lørdag gik på indendørscenen kl 12. På trods af det tidlige tidspunkt var salen ganske velbesøgt. Og det er på trods af, at bandet på scenen er helt, helt nyt.
Demon Head er et dansk doom metal band, der henter sin klare inspiration hos legender som Black Sabbath og Pentagram. Lyden er meget li’ den man finder hos nyere bands på den internationale retro-scene. I flæng kan nævnes Orchid, Kadavar og Scorpion Child. Altså er bandet ganske tidstypisk for scenen i dag.
Det groovede bestemt også godt for Demon Head denne tidlige lørdag. Dejlig tung lyd og lækker twinguitar harmonier, for et band, der så ud til at have en helvedes god tid på denne festival.
Det var dog ganske tydligt at mærke, at dette er et relativt nyt foretagende (dannet i 2012) og sceneerfaringen som band mangler derfor i nogen grad. Dette var mest tydeligt hos frontmanden “M.F.L.”, der haltede en del efter resten af bandet, når der skulle snakkes til publikum mellem numrene. Her blev det til tider en anelse akavet, når man helt åbenlyst ikke havde planlagt hvad der skulle sige mellem numrene. Så hellere lade vær med at sige noget.
Dét sagt, så er der bestemt potentiale i dette band og det var bestemt en øjenåbner så tidligt på dagen!
Screamer
Screamer er endnu et navn på den stadig voksende speed metal-bølge, hvor landsmændende i svenske Enforcer og de canadiske bands som Skull Fist og Cauldron er frontløberne.
Det er klassisk hurtig heavy metal. Dvs. godt med gallop-riffs og en masse melodi i bedste Maiden stil. Tilføj dernæst en frontmand med det ene highpitch scream efter det andet. Godt, jeg tror godt du ved hvor jeg vil hen.
Hos Screamer savner man bare virkelig det gode nummer. Tempoet og energien er der. Men det hele er bare glemt igen inden bandet har spillet deres koncert færdig. En koncert der ligesom til Demon Head var ganske fint velbesøgt. Denne gang dog på udendørsscenen.
Screamer var egentlig ganske fedt i nu’et og øjeblikket da de spillede. Men allerede da koncerten var slut var det hele stort set glemt igen. Der er intet specielt over dette band, da den helt åbenlyse mangel på et hit i stil med Enforcers “Take Me Out Of This Nightmare” ikke er skrevet endnu.
Intet hænger ved, men derfor var det da en ganske hyggelig koncert fyldt med 80’er gallop og highpitch hos Screamer.
Cult Of fire
Hold da op. Så skal jeg da lige love for, at Satan himself gjorde sin ankomst ved Fredericia. Cult Of Fire spiller møg beskidt black metal. Fra den sorteste undergrund direkte hentet fra Praha. Iført kutter, og her mener jeg i den ondeste KKK stil, gik bandet en smule forsinket på indendørsscenen. En scene der nu var fyldt op med ild, dødningerhoveder, knogler og en tyk stank af røgelse. Ja er du bims for et satanisk udstyrsstykke, der kunne få alt hvad Ghost laver til at ligne der rene Paradis ved siden af.
Musikalsk er bandet også interessant. Dog ikke så interessant som deres teater. Ganske simpel smadder-black er hvad bandet gør sig i. En black metal, der denne tidlige aften var både ekstremt højt og yderst diskant. Om det var med vilje ved jeg ikke. Men diskanten på særligt guitaren gjorde, at man rent musikalsk havde svært ved at opfange hvad der rent faktisk foregik på scenen.
Det her var black metal, hvor riffs og rytmik blev gentaget, i hvad der nærmest føltes som en uendelighed. Det skabte en fed hypnotisk og tranceskabende effekt, som krydret med bandets approach på scenen rent faktisk endte med at blive en fornøjelse at opleve live.
Cult Of Fire skal helt klart opleves igen når de rammer landet på et andet tidspunkt!
Desolation Angels
Desolation Angels er et klassisk eksempel på et undergrunds navn på Metal Magic, der aldrig rigtig blev til noget. Desolation Angels blev dannet i London i 1981 og var med i hele undergrundsbevægelsen, da New New Wave Of British Heavy Metal tog sine spæde skridt.
Bandet brød op i 1994 og siden har man egentlig ikke hørt noget til dem. Lige indtil de igen fandt sammen i 2012. Her i 2014 stod de så på udendørscenen på Metal Magic.
Og ja, lyden var ganske rigtig klassisk NWOBHM i stil med Saxon. For fans og kendere af dette band, var det helt sikkert en stor oplevelse. Jeg derimod synes det var lidt af en mellemvare, der aldrig rigtig blev interessant. Det hele er hørt før, bare leveret meget bedre hos andre bands, som jeg næppe behøver nævne, når snakken falder på den klassisk NWOBHM. Et tidligere Metal Magic-navn som Hell kunne f.eks være et eksempel på dét!
Spilleglæden var dog stor hos de aldrende medlemmer i Desolation Angels. Det må man give dem. Men med kun 2 fuldlængder i ryggen siden 1981 og et par EP’er, var det lidt af en tynd kop te med Desolation Angels denne eftermiddag.
BULLET
Og så til et af de bands jeg på forhånd havde set frem til. Svenske BULLET. Et band jeg aldrig har oplevet skuffe til en koncert.
Musikalsk bliver det ikke mere klassisk hard rock/heavy metal. Der er dømt riff i A, klassisk 4/4-dele tromme i midttempo og en falset vokal i bedste UDO-stil. Det hele er AC/DC møder Accept. Men live mærker man hos BULLET bare den evige spilleglæde hos medlemmerne, når den klassiske stilart får lov til at udtrykke sig på scenen.
Intet her er ikke hørt før. Men i modsætning til et band som Screamer, ja så har BULLET de numre der skal til for at gøre en koncert interessant. Og for pokker, hvor den førnævnte spilleglæde dog smitter af på publikum. Det er her BULLET vinder store dele af deres koncerter. Det er altid en fest med dem. Her kan man få lov til at headbange, drikke bajere og samtidig skråle med på numre som “Bite The Bullet”, “Pay The Price”og “Highway Pirates”. Det er fedt og det var der mange på Metal Magic Festival der var med på!
Eneste detalje var lyden. Den kunne med rette have været skruet betydelig højere op.
Protector
Tysk/svenske Protector var sidste navn på indendørsscenen. Bandet der blev dannet i Wolfsburg anno 1986, har tidligere været tour-venner med navne som Sodom, Kreator og Tankard. Bandet hev så stikket ud i 2002, for så at vende tilbage igen i 2011.
På Metal Magic leverede bandet en højspændt koncert, med en solid energi, der gav os alle et ordenligt spark i røven. Det her var thrash metal i sin mest skrabede form, centreret omkring Martin Missy i front. Denimvesten og patronbæltet sad som det skulle hos frontmanden, hvis vokal lyder mere som en black metal vokal.
Dette giver en fed kant til den ellers klassiske thrash metal, der på den måde skiller sig en anelse ud fra mængden i forhold til førnævnte Kreator og Sodom.
Et klassisk Metal Magic-navn, der gav en solid opvisning i go gammeldaws thrash metal, som kun tysken kan lave den!
Og så var vi vidst også klar til festivalens absolutte hovednavn!
Aura Noir
Blackened thrash-bandet Aura Noir fra Norge, må siges at være festivalens største navn i år. Måske dét største navn Metal Magic nogensinde har haft på sin festival.
Der var derfor heller ikke så overraskende fyldt helt op, da bandet gik på scenen, som de sidste lørdag aften.
Aggressor, Apollyon og Blasphemer leverede da også en omgang energisk punked thrash/black metal allerede fra starten gik. Skæve riffs og disharmonier går hånd i hånd, når de selvudnævnte “verdens grimmeste band” river folk rundt.
Det gjorde de på Metal Magic Festival. Men dog ikke uden problemer. For lyden var så sandelig noget lort under store dele af denne koncert. Flere gange satte guitaren ud, til stor irritation for det samlede lydbillede.
Heldigvis var det ikke noget der fik bandet til at bukke under som sådan. Der blev spillet hurtigt, voldsomt og aldeles mørk denne sene aften på Metal Magic og særligt publikum i front så ud til at suge alt til sig.
På trods af en kedelig lyd satte Aura Noir et mørkt punktum på årets, uden sammenligning, hyggeligste festival.
Næste år er jeg der alle dage!
TAK Metal Magic!