Heavy metal-kongerne’s sidste nummer på den nye plade hedder “The Beginning Of The End.” Det må de for alt i verden godt holde fast i.
Det er desværre (og her mener jeg virkelig desværre!) det indtryk jeg sidder tilbage med, efter at have lyttet bandets 17 udgivelse “Redeemer Of Souls” igennem alt for mange gange siden i fredags.
Hvor havde man dog glædet sig. Præsternes sidste store udgivelse. Et band man har dyrket i mange, mange år siger endegyldigt farvel. Det skulle have været så godt. Men ak…
Egentlig starter det meget godt ud med Dragonaut. Men allerede her kan man faktisk høre de første tegn på bandets sande problematik. Rob Halford lyder efterhånden som det han er, og lad det være sagt uden at fornærme nogen – det er jo sandhed for fanden – en ældre herre, hvis stemmepragt efterhånden lyder alt for træt til det her game. Som sådan egentlig ikke slidt, bare gammel og træt. De enkelte gange manden går i falset er det hele sovset ind i rumklang og det endda kun på halv styrke af fordums tid.
Sangskrivningsmæssigt havde jeg også forventet noget mere af The Metal Gods, særligt efter at et friskt pust som Richie Faulkner, havde gjort sin entre i sangskrivningsprocessen. Men nej. Her halter det også uhyggeligt meget. Faktisk overraskende meget. Det er kedeligt og uinspirerende. Det er midttempo heavy, med mangel på de stærke melodier og de helt fede riffs. I hvert fald i de første par skærringer af albummet. Her mangler der pondus, nerve og generelt et ordenligt los i bollerne, som vi stort set ikke får, før der først for alvor sker noget interessant mod slutningen af pladen.
Her sker der så heldigvis også noget. Men vi skal helt ned til sang nr 10 (!!). Det virker som om bandet tager en drejning på den dejlig bluesede “Crossfire” (den tror jeg godt Clutch ville have skrevet!), og så fortsætter det egentlig også fint på den dejlig tunge, mørke og dystre “Secrets Of The Dead” efterfulgt af den melodistærke “Battle Cry”.
Og SÅ kommer skivens sande højdepunkt. Den måske smukkeste ballade præsterne nogensinde har skrevet “The Beginning Of The End” runder albummet af på smukkeste vis. Lytter man efter teksten på dette nummer er man jo for fanden nærmest ved at fælde en lille tåre, når vi inderst inde jo godt ved, at dette bliver Judas Priest’s sidste album. Med sådan et nummer er det okay at gå på pension.
Men hvor havde jeg dog håbet på at Judas Priest havde sagt farvel og tak med et album, der ville kunne have overgået den mindst lige så trættende Nostradamus. Det gør Redeemer Of Souls ikke. Den er simpelthen ikke interessant nok og produktionen er alt for flad. Derfor vil den næsten 10 år gamle Angel Of Retribution fortsætte som Judas Priest’s sande sidste store mesterværk.
Men hey! Gør dig alligevel den tjeneste at få hørt “Beginning Of The End”. Det er altså et dejligt nummer!
Judas Priest – Redeemer Of Souls udgives 14/10 via Sony Music