Drug HonkeyI 2012 havde Roskilde Festival inviteret en række amerikanske sludge metal navne til festivalen i en samlet pakke. Nu gjorde man det igen og dennegang med det sorteste doom man kan finde. Et af disse navne var Drug Honkey.

Hele denne tunge, tunge række af koncerter blev afholdt lørdag-aften/nat på festivalens mindste scene Gloria. Drug Honkey fra USA var aftenens andet indslag lige efter Dark Buddha Rising, som vi desværre ikke får anmeldt i denne omgang.

Man kan ikke ligefrem kalde Gloria-scenen tætpakket denne aften.Men de af os der var tilstede fik allerede fra første akkord satte ind tung, tung doom smidt i hovedet. Præcis som ventet.

Mere end noget andet så kræver doom metal, at bandet formår at skrive det virkelig gode riff og har et interessant og spændende udtryk, for at det i sidste ende ikke bliver langtrukken og decideret gabende kedeligt. Langt henad vejen hiver Drug Honkey den hjem på ganske fede sange og indrømmet, jeg kendte ikke meget, ja for at sige nærmest intet, til dem inden Roskilde. Men så er det jo godt man kan få udvidet sin horisont.

Bandets musik passede udmærket til Gloria’s intime rammer, der med flotte visuals på scenen gav lytteren noget at kigge på, imens den tunge doom røg ud over scenen.

Hvad der derimod var til stor belastning var bandets kommunikation med sit publikum imellem numrene. Frontmand, Paul Gillis, forsøg på at virke ond og dyster i sin måde at interagere med publikum på, gik fuldstændig i vasken i takt med, at bandets guitarist ikke kunne få armene ned over, at stå netop på denne scene i Roskilde. Så når Gillis skulle til at præsentere det næste nummer, kom den belastende guitarist ham i forkøbet og afbrød og råbte om vi havde den store fest og “skål” gentagende gange. Drug Honkey skal få styr på dét ellers falder illusionen om den rendyrkede ondskab hårdere til jorden end deres musik.

Endvidere var samme guitarist plaget af gentagende udfald fra sin guitar og når der intet guitar var røg tyngden i deres musik.

Alt i alt blev det kun en nogenlunde koncert, som aldrig rigtig toppede.

5-penta