Deus OtiosusDeus Otiosus er på banen med deres tredje udspil “Rise”. Perfekt til de lange sommeraftener!

Så er der ny musik klar med oldschool dødsdrengene i Deus Otiosus. Bandet er imorgen på gaden med Rise, som er deres tredje fuldlængde siden “Murderer” fra 2010.

Som sådan er der egentlig ikke meget nyt at komme efter hos Deus Otiosus på dette album. Men det tror jeg sådan set heller ikke er meningen. For det Deus Otiosus gør, det gør de rigtig, rigtig godt! Så hvorfor egentlig ændre på en formel der holder? Spørgsmålet er så blot om sangene på “Rise” også holder?

Hele vejen igennem de i alt 9 skærringer på Rise, bliver vi mødt af et frontal angreb af old school-inspireret riffarbejde, der kredser om alt godt fra den tidlige dødsmetal, over thrash til nærmest klassisk heavy metal. Det er en fed og voldsomt lækker kombi, der fungerer rigtig godt. Særligt på nummeret “Iron Rule”. Her folder Deus Otiosus sig for alvor ud og viser alle bandets aspekter i deres sangskrivning. Omend de på deres generelle udtryk godt kunne bruge noget mere tid på at skrive federe soloer.

På trods af den yderst tåbelige titel og lyrik “Don’t fuck with the dead or the dead will fuck you” skal dette tredje numer på Rise nok gå hen og blive et hit til bandets kommende koncerter. Omkvædet er til at brøle med på og skal nok sikre en omgang seriøse nakkesmerter.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide at Deus Otiosus holder fast i deres lyd. Produktionen er på ingen måde pæn og kunne sagtens lyde som noget der lige er udgivet i starten af 90’erne, hvilket jo ikke er en skidt ting i Deus-sammenhæng.

Rise er et rigtig godt og sikkert album fra Deus-drengene og fans af bandet og old school død generelt kan med go ro i sindet gå i pladebiksen imorgen!

8-penta

 

Deus Otiosus – Rise udgives via Deepsend Records d 10/6