Electric-Hellride-Come-Darkness-Come-Light-e1399301069799De danske tonsere hos Electric Hellride er vendt tilbage efter sidste års glimrende udgivelse “Hate. Control. Manipulate”, og viser på ny EP at de ikke har i sinde at skrue ned for tempoet. Tværtimod!

Da “Hate.Control.Manipulate” blev udgivet i sin tid, var mit største problem med pladen, at det lidt lød som om at Electric Hellride rigtig gerne ville spille Slayer i langsomt tempo. Ikke nødvendigvis en dårlig ting i noget som helst tilfælde, meeeeen.. Jeg savnede lidt at de for alvor viste tænder og slap alle hæmninger! Og på “Come Darkness, Come Light” kan man næsten ikke bede om andet!

Der er nemlig fuld fart over feltet og galden er absolut at spore til fulde på dette yderst kompakte udspil!
Allerede fra start af på “Master Inferno”, er det umiskendeligt Electric Hellride, med et ekstra skud benzin, maskulin og adrenalin. De er denne gang kommet for at knække nakker og smadre kæben på dig!

Men jeg tror mit største problem med Electric Hellride er, at de vil pakke virkelig mange rigtig gode ting ind i alt de laver. For alle de forskellige elementer – omkvæd, vers, grooves, trommespillet, soli, riffs – you name it – er skam gjort til perfektion, og fungerer pisse fedt – specielt i live sammenhæng. Det virker bare som om at det bliver lidt for meget i længden. Som et gammelt ordsprog i jazz har lydt “it’s the notes you don’t play that matter”, så savner jeg lidt “stilheden før stormen” og lidt større kontraster. Lidt ligesom den spænding af at blive trukket af bakken i en rutschebane og man ved at det om lidt bliver rigtig vildt, hvor det her er lidt som at køre på Motorvej i Tyskland, og at man efter et stykke tid egentlig ikke lægger mærke til at man kører 300km/t.

Det skal dog ikke lyde som om Electric Hellride ikke har lavet en fed EP – for det har de fanme gjort!!! Det er blot stadig småting der går mig på.. Og det er sikkert en smagssag.. Men hvad er ikke det?
Alle numrene viser nemlig en ustyrlig legesyge og glimrende sans for komposition. Det er riffs man husker, og det er virkelig svært ikke at lade sig rive med, når de fire numre på EP’en får tæsket sig igennem, og man sidder helt bagefter med følelsen af at de 20 minutter den varer, er komprimeret til ét hurtigt slag i ansigtet.

“Come Darkness, Come Light” er en glimrende fire-numres smagsprøve, på hvad der forhåbentlig er i vente for os i fremtiden fra Electric Hellride! For de er i dén grad på den helt rette vej!

8-penta