Stengade har det med at hive ganske solide heavy metal bands til deres lille klubscene. Senest var det en fantastisk aften med Skull Fist og Enforcer. Nu skulle den aften så gentages med to andre solide bands i stort set samme stil som førnævnte bands. Vi snakker 80’er heavy i sin reneste form. Men blev det så en lige så festlig aften? Både og vil jeg sige…
Volture
Efter det danske supportnavn Steel Inferno havde færdigspillet deres sæt, bestående af en ganske kedelig omgang midttempo-orienteret og galloperende umchi-umchi hævi mædl, med en kvindelig forsanger, var det tid til at vi for alvor skulle ruskes igennem. Amerikanske Volture, der består af medlemmer fra bands som Municipal Waste, Bat og Twisted Tower Dire gjorde sin entre på Stengades lille scene. Fra start stod det klart at Volture var kommet for at levere denne aften. Stramt og velspillet heavy metal, med en go portion hurtighed var hvad vi fik. Nogle kalder det speed metal. Jeg vil sgu egentlig bare kalde det bund solid heavy metal. Og det fik vi så sandelig også smækket lige i fjæset fra første akkord blev slået an, skal jeg hilse at sige.
Desværre for Volture gik der simpelthen for meget Amerika i den. Og hvad pokker mener han så med det? Det virkede til at bandet morede sig gevaldigt oppe på scenen. Så meget at snakken mellem HVERT nummer simpelthen tog overhånd. I spiller fedt d’herrer. Men for fanden, så stop dog med alle de ligegyldige jokes og evige prædikener og spil noget mere af det vi er kommet for, på jeres iøvrigt relativt korte sæt denne aften.
Volture kan dog varmt anbefales hvis man er tilhænger af nye bands der går old school!
Cauldron
Og så var det blevet tid til hvad jeg hjemmefra så som aftenens hovedattraktion. Cauldron er en del af en canadisk bølge af unge bands der spiller rendyrket heavy metal. Her kan også nævnes tidligere nævnte Skull Fist samt Striker.
Det var anden gang jeg skulle opleve Cauldron. Første gang var i Ungdomshuset i København for godt og vel halvandet år siden. Helt præcist spillede de i Ungdomshuset d 1 januar 2013. Denne dato betød ikke overraskende et svagt fremmøde og håbet var derfor, at der denne aften på Stengade ville komme en hel del flere. Det gjorde der heldigvis også, selvom der dog langt fra var pakket. Men det er vel hvad man kan forvente på sådan en onsdag-aften?
Men hvor fremmødet til deres koncert i Ungdomshuset var svagt, leverede bandet en helt igennem storslået koncert, som endnu står helt tydeligt i min hukommelse for den vilde energi og entusiasme. Det kunne måske toppes denne aften? Her er svaret så et rungende NEJ!
Denne topform de viste i Ungdomshuset var desværre forsvundet på Stengade. For på trods af et stærkere fremmøde, virkede det som om bandet bare ikke ville dét her denne aften. Det var rutinepræget fra top til tå og jovist vi fik da leveret numre som “End of Time” , “Miss You to Death og “Midnite Hour”, men alle blev de skudt af sted med en mangle nerve og gå-på-mod.
Og så haltede det gevaldigt for bassist/vokalist Jason Decay med at ramme de helt simple toner. Flere steder lød det direkte falsk, det der kom ud af munden på ham. ØV! Denne 
koncert var et glimrende bevis på et band, der måske har været for længe på tour og egentlig nok bare helst ville hjem til kolde Canada end at spille foran 50-60 mennesker i en svedende klub. Sådan føltes det i hvert fald. Højdepunktet denne aften var ikke overraskende da bandets nok største hit “All or Nothing” blev smækket afsted. Her kom der en smule mere energi i det hele. Men nej. Cauldron kan så sandelig gøre det meget, meget bedre end det her.
“Kedeligt” er ordet!
