Har du styr på de kulinariske kundskaber i køkkenet? Så kan du vinde to billetter til torsdagens koncert i Pumpehuset med Architects!
Architects er nemlig på tour, og vil gerne smage en lokal ret i hver by… Bombehuset’s booker Jeff har besluttet sig for at lave frikadeller til dem – men Jeff er ret dårlig til at lave mad…
I samarbejde med Live Nation og Pumpehuset er der derfor to billetter på højkant til koncerten på torsdag, til den der skriver den bedste opskrift på frikadeller i kommentarfeltet herunder.
Kreativitet bydes velkommen!
Konkurrencen løber indtil imorgen d. 19/3 kl 20:00, hvor vi udvælger vinderen – GO GO GO!
Udfyld formularen og skriv din opskrift i kommentarfeltet herunder (husk at skrive din e-mail i e-mail feltet)
9 comments
Oliver Svensson says:
Mar 18, 2014
Mexicanske Frikadeller:
250 g hakket oksekød (max 10% fedt)
½ tsk groft salt
½ lille løg (revet)
1 fed hvidløg (knust)
3 spsk majsmel (polenta)
1 lille æg
¼ tsk stødt spidskommen
¼ tsk knust chili
1 bdt frisk koriander
Sådan gør du:
Rør kødet med salt og tilsæt løg og hvidløg. Rør majsmel og æg i farsen og tilsæt krydderier. Rør friskhakkede korianderblade i farsen og form den til runde kødboller.
Steg dem på en pande med olie, mens de vendes, så alle sider bliver stegt – i alt ca. 10 min.
Servér med kogte ris eller varme tortillaer, tacosovs og salat
Velbekomme!
Mikkel Rask says:
Mar 18, 2014
Klassisk Danske dunser (til 4).
1000g blandet kalv/svin
1 stort og et 1 lille fint hakket løg
2 æg
2 tsk. mel
1 sjat sødmælk alternativt en fong af en art
Friskkværnet peber
Salt
Fremgangsmåde
Først sættes dine kartofler over. Hvor mange afgøres af hvor stort crewet er. Sørg for at alle kartofler er dækket af vand, og tyr godt med salt ved.
Når det er gjort, blandes ingredienserne ovenfor, i en stor skål. Så skal der ild i (eller blot skrues op for) blusset. Ca. 2/3 varme.
En klat smør og lidt olie på panden. Smøren bruner frikadellerne, og olien sørger for en høj temperatur så de også får lidt overflade.
Sørg for at varme den ske du vil forme frikadellerne med lidt op med fedtstoffet fra panden, så klæber farsen ikke ved, og giver en “renere” overflade. Nu er det ellers bare at lave de klassiske ovale kødboller, og smide dem på panden.
Men troede i øvrigt at flere fra bandet var veganere/vegetare. Så her er en opskrift på risfrikadeller.
6 dl kogt og afkølet ris
2 store finthakkede løg
4 fed hvidløg
2 store revede gulerødder
2 spsk. merian
6 spsk. havregryn
4 spsk. hvedemel
Friskkværnet peber
Salt
Et par håndfulde bredbladet persille, skyllet og hakket groft
2 æg
Først blandes alle ingredienser på nær æggene i en skål, og blandes groft med en ske. Derefter skal æggene blandes i med en håndmixer, indtil det får konsistens a la fars.
Resten er faktisk ligesom med kødfrikadellerne – Ret ligetil!
Erik Petersen says:
Mar 18, 2014
Frikadeller med et twist: (opskrift til 4 personer)
800 gr. hakket kalv/flæsk
2 æg
1 dl rasp
1 dl tomatpure (vigtigt det ikke er tomatkoncentrat!!)
2 snackpeber i små stykker
1 bøtte feta, hakket
MASSER af friskt, hakket basilikum
Groft salt + peber
Evt lidt cayennepeber (eller paprika hvis man ikke vil have det for stærkt)
Ovnen tændes på varmft 200 grader varmtluft. Alle ingredienserne blandes i en skål.
Kødbollerne formes tså de får størrelse som en golfbold, sættes på en bageplade og bages i ca 20 min.
Serveres med friskkogt pasta eller kartoffelbåde, tomatsauce og masser af revet parmesanost.
Erik Petersen says:
Mar 18, 2014
Når nu Architects er veganere, skal de selvfølgelig ikke have nogen deller med kød, men denne opskrift får selv en kødæder som mig, til at savle!
Opskriften er på ca 8 store deller, og som de rockmænd de nu en gang må være, skal der nok laves en væsentlig større portion, så de kan blive mætte og klar til koncerten!
200 g. revet squash
100 g. hakket løg
1 dl. linser
2 spsk. kikærtemel
2 spsk. rismel
½ dl. vegetabilsk olie
2 spsk. friskpresset citronsaft
½ tsk. karry
2 fed presset hvidløg
Friskkværnet peber
2 tsk. havsalt
1 dl. solsikkekerner
½ dl. hørfrø
Start med at koge 1 dl. linser (Jeg foretrækker de små Le Puy linser til dette formål) i ca. 10 min i letsaltet vand. De skal ikke koges ud, men bevare deres bid da dette er med til at sikre nogle fastere frikadeller. Vask squashen, riv den med skrællen på (vandet skal ikke vrides fra) og kom den i en skål sammen med hakket løg og tilsæt derefter olie, mel, hørfrø, solsikkekerner samt krydderier. Farsen kan godt virke en anelse tør i starten, men pas på med at tilsætte en masse væske, da den nok skal blive blødere efterhånden som den får lov til at blive rørt i og stå lidt. Derudover trækker saltet væsken ud af squashen, og gør farsen dejlig nem at have med at gøre. Form dellerne i hånden og steg dem på en god varm pande i lidt olie. Vend dem et par gange undervejs indtil de er sprøde på begge sider. Det tager ca. 10 min.
Jeg foreslår at servere krydrede, ovnstegte kartofler til, da det smager glimrende og giver en lækker sammenhørighed.
Heidi Withington Brink says:
Mar 18, 2014
Fordi frikadeller bare bliver det bedre af det tilbehør man vælger! OG! Der er øl i både frikadellerne og sovsen, samt masser af Bacon i mosen! Hvilken mand ville kunne modstå sådan en omgang?
Frikadelle med havregryn til 4 pers.
600 gram god ordentlig flæskefars, gerne friskhakket hos en slagter.
3 hele æg
1 dl mælk
1 dl havregryn af de grove
1 dl øl
1 stk. løg fint hakket
1 spsk. sennep
1 bundt friskhakket persille, gem halvdelen til kartoflerne
Salt og peber til at smage til med
Moste kartofler med brændt smør, bacon og løg:
600 gram kartofler, de små med skald
1 løg, pillet og skåret i både
100 gram smør, smeltes til det er nøddebrunt
200 gram bacon, skåret i strimler
Salt og peber
Resten af persillen
Sovs
1⁄2 bundt frisk timian, hakket fint
1 løg, pillet og skåret i tynde både
1 rødløg pillet og skåret i både
1 fed hvidløg, hakket fint
Saft og skal af en citron
Smør – så meget som vi kan tåle
3 dl øl
2 spsk. sennep
Kartoffelvand
Salt og peber
Frikadelle med havregryn
Ælt det hele sammen, gerne med fingrene, og sving til slut farsen rundt i skålen med en træske, smag til og husk den må ikke være for tynd.
Synes du at farsen er tynd, så kan den mættes med mere havregryn, farsen skal være sådan, at den kan formes og steges.
Steg frikadellerne i smør og lidt vindruekerneolie, så de bliver sprøde. De kan lunes færdig i ovnen ved 160 grader i ca. 8-10 min.
Moste kartofler med brændt smør, bacon og løg
Kartoflerne koges i 17 min.
Løg og bacon ristes af – det må ikke tage farve. Tilsæt smørret og lad det simre, til det er nøddebrunt
Hæld vandet fra – men gem det.
Mos kartoflerne med et piskeris, kom bacon og løget over sammen med smørret og drys persillen over
Sovs
Rist løg og hvidløg af på frikadellepanden.
Tilsæt øl og kartoffelvandet og lad det koge ind til det halve
Riv og pres citron i, tilsæt timian og sennep, smag til og pisk lidt smør i til sidst
Neema Dinosaurad says:
Mar 18, 2014
ok. de er jo veganere. og hvad kan veganere lide? falafel!
500 g kikærter (kan fås på dåser hos din lokale udlænding)
1 hvidløg
1 løg
lidt spidskommen, lidt salt, lidt peber.
mos det hele sammen, form kugler, og steg det i olie.
så går du ned i fakta og køber en færdiglavet tzatziki.
så går du tilbage til din lokale udlænding igen og køber noget fladbrød, fordi du glemte det første gang du var der.
Alexander Bernsen says:
Mar 19, 2014
så vidt jeg ved er et par af dem vegetarer. her er en opskrift til vegetar-frikadeller lavet på kikærter svarende til ca 4 personer, jeg selv har brugt et par gange :) min mail er propagandapie@hotmail.com
___
Ingredienser (4 personer)
800 g kikærter (svarende til 2 dåser)
2 løg
4 fed hvidløg
En stor pebefrugt
2 stangselleri (finthakkede)
0,5 dl hakket persille
6 spsk. maizenastivelse
4 spsk. hvedemel
2 spsk. tabasco
2 tsk. cayennepeber
3 tsk. hvidløgspulver
2 tsk. salt (fint)
4 spsk. olivenolie
Olie/smør til stegning
Kør løg, hvidløg og peberfrugt i en foodprocessor, indtil det bliver hakket helt fint.
Varm det op på en pande et par minutter.
Kør ligeledes kikærterne igennem på foodprossesoren – vær dog opmærksom på, at det ikke bliver helt til hummus, men noget grovere.
Bland nu alle ingredienserne sammen i en skål og form en god håndfuld af “farsen” til frikadeller/bøffer, som steges på panden ved 3/4 varme. De skal vendes nogle gange.
Serveres evt. med en god omgang couscous med ristede mandlede, lime og finthakkede gulerødder.
Mikkel Rask says:
Mar 20, 2014
Lidt fjollet at i KUN annoncerer vinderen på facebook….
BlastbeastDK says:
Mar 20, 2014
Hej Mikkel
Normalt annoncerer vi ikke vindere med navn, udover at vi skriver konkurrencen er “afsluttet” herinde. Men da der var nogle omstændigheder omkring denne konkurrence (twistet i at Architects er veganere..) og vinderen var baseret på vores udvælgelse og ikke tilfældigt, så følte vinderen skulle annonceres på facebook.