De røde hunde fra det kolde finland aflagde et af deres få visit på dansk jord, da de i Pumpehuset satte scenen til bombastisk battle metal i weekenden.
Og ja, jeg taler selvfølgelig om Turisas, der er på deres We Ride Together tour, i kølvandet på deres seneste skive Turisas2013, der af visse danske metalmedier (ingen nævnt, ingen glemt) har fået ufortjent mange tæsk med på vejen.
Det faktum lod dog hverken Turisas eller det ganske pæne fremmøde (When Copenhell Freezes Over samtidig i Vega taget i betragtning) gå på. For da Turisas satte koncerten igang med “Ten More Miles” var folket allerede klar til en omgang festlig folk metal. Ja jeg vil gå så langt som at sige, at Turisas med dét publikum denne aften simpelthen ikke kunne gøre noget forkert. Mine tanker faldt straks på festen over dem alle – Korpiklaani på Copenhell 2012, som Turisas, hvis ikke denne aften overgik så i hvert fald spillede lige op med.
Det er let at slagte Turisas bombastiske og selvudnævnte “Battle” Metal, men denne aften var det også meget let at blive revet med. Man skal altså være mere end en almindelig sur gammel idiot, for ikke at kunne lade sig rive med, af den fest der virkelig var Turisas denne aften. Når først bajerne flød og stemningen ramte klimaks! Og så har de altså skrevet nogle tæske fede folkemetal sange!
Armbevægelserne i musikken er selvfølgelig høje og store når numre som “To Holmgard and Beyond” , ” Battle Metal” og måske den mest episke (se ENDNU større 
armbevægelser) af dem alle “Miklagard Overture” bliver udført med stor præcision og med et publikum der kvitterer med sing-a-long til den helt store medalje.
Nej det er muligt, at Turisas musik ikke er kunst der når nye højder, men igen vil jeg hæfte mig ved, hvor effektiv deres musik er i koncertsammenhæng og ærligtalt er det sgu’ en bekræftende følelse, at man den ene dag kan stå og være allerhelvedes vred til en forrygende dødsmetal koncert med Immolation, for to dage efter – samme sted – at skråle, feste og danse til et andet metalband ved navn Turisas. Hvilken anden genre tilbyder de muligheder?
Da Turisas sluttede deres set af med den uundgåelige festhymne Rasputin kiggede min kamerat og jeg på hinanden og blev enige om at dén fest måtte sgu gerne komme tilbage igen snart.
Turisas er fest når det er aller sjovest og det skal der fandme også være plads til i den ellers så seriøse og alvorlige metal!
