På en bidende kold torsdag-aften havde Pumpehuset inviteret til en omgang sønderknusende død fra den helt store liga. Broken Hope og Immolation var aftenens hovedattraktioner.
Broken Hope
Efter aftenens mere eller mindre elendige support var blevet leveret af de unge Sweetest Devilry fra Frankrig (gad vide hvor mange penge de har betalt for at komme med på denne tour??) , var tiden kommet til at Broken Hope skulle kaste os i jorden, trampe hårdt på os og efterfølgende slå os hårdt i bollerne med en tung knytter. Sådan føltes det i hvert fald da Broken Hope satte gang i døds-maskineriet. Tung, langsomt og slammet dødsmetal er Broken Hope leverings dygtige i og det var så sandelig det vi fik denne aften.
Selvom samtlige bandmedlemmer ligner nogle der kunne slå ihjel (ja dem skulle jeg godt nok ikke op og slås imod!), så var vi i Pumpehuset denne aften vidner til et band, der på scenen lignede nogle der ikke kunne styre deres glæde over at stå lige her, på denne scene i Pumpehuset foran deres danske fans.
Smilende, spilleglæden og entusiasmen var tydelige og stærk og det smittede udentvivl af på publikum, der gentagende gange fik startet moshpits, headbanget og “træ-hugget” sig igennem den ene slammede dødsmetal-skærring efter den anden. Fedt at man godt kan se glad ud selvom man spiller dødsmetal (!)
Damian Leski også kendt fra Gorgasm var aftenens mand i front og selvom hans vokal ikke er min fortrukne så kan man sgu ikke tage energien fra ham, når han først, i bedste urmenneske stil, tonser rundt på scenen.
Broken Hope var kort og godt pisse fedt! Der blev hamret!
Immolation
Immolation udgav sidste år deres seneste skærring Kingdom of Conspiracy, der rundt omkring på diverse metalmedier har høstet ganske fine anmeldelser. Bandet er derfor nu på en større tour i Europa for at promovere udgivelsen, så ikke overraskende var størstedelen af setlisten lagt på det nye materiale.
En go del menesker havde trodset vinterkulden for at se legenderne, som man efterhånden med rette vil kunne kalde Immolation, der siden midten af 80’erne har spillet deres mix af teknisk dødsmetal og mere klassisk straight forward død.
Bandet gik på scenen med titelnummeret fra deres seneste plade og herefter blev der ikke vist nåde. Brutalitetten var til at føle på og Pumpehuset’s PA anlæg, på den lille scene, blev voldtaget noget så groft, med hvad jeg kunne forestille mig var den maksimale volume. Dét, så det næsten var FOR højt til at man rent faktisk nogle steder, ikke kunne høre hvad der foregik på scenen for bare guitarstøj og diskant. Et lidt irriterende moment, der satte sine begrænsninger på koncerten.
Men Immolation gik til stålet som galt det selve livet og er der noget man ikke kan tage fra d’herrer er det deres tekniske kunnen. Ross Dolan har en forrygende growl og manden i front var så sandelig i sit es denne aften og fortalte gentagende gange hvor fedt det var for bandet, at stå på denne scene igen efter så mange år. Det kan virke som billige points fra den lette skolebog, men i Pumpehuset denne aften virkede det altså. Publikum sugede det til sig og kunne efter koncerten gå fra Pumpehuset med en sikkerhed i, at Immolation stadig kan deres dødsmetalliske shit!