Monster Magnet + Church of Misery // Lille Vega 20/1 2014

Denne kolde januar-dag stod på tung, stenet space rock fra et band der har levet og åndet for den her musik siden 1989. Monster Magnet var tilbage i København og havde denne aften i Lille Vega præmiere på en længere europa-tour i kølvandet på deres seneste – og glimrende – udgivelse “Last Patrol”. Men inden space rockerne kom på scenen skulle et andet ultra stenet indslag fra Japan gøre sin entre på Vega’s lille scene. 

Church of Misery 

Da jeg træder ind i det pakkede lokale bliver min krop med ét bombarderet med massiv tyngde. De 4 japanere på scenen spiller ultra tungt sludget heavy rock, med klare inspirationer fra tidligere mestre som Black Sabbath, Pentagram og sågar Led Zeppelin. Bandets forsanger ligner til forveksling i sin mimick og moves på scenen Robert Plant der møder Bobby Liebling, men har en stemmeføring og en growlen, der mest af alt lyder som Troy Sanders’ fra Mastodon.

Og så spiller bandet tungt, slæbende tungt. Denne aften i Vega var det lige netop hvad vi havde brug for og folket kvitterede med massiv headbangning. Igennem den i alt 3 kvarter lange koncert, kom vi godt rundt i bandets univers og selvom denne koncert vil blive kendetegnet på de tunge tunge (og gode!) riffs, så viste bandet også i momenter at de gør sig godt i mere uptempo heavy rock. Og det var mikset mellem disse to stilarter – det langsomme med det hurtige – der for alvor gør dette til en vinder-koncert.

Jeg var overbevist efter en solid kranieknuser oplevelse  og glæder mig allerede til at se bandet igen på Beta!

Monster Magnet

Med den stadig stigende retro rock bølge, er et band som Monster Magnet igen blevet helvedes relevant. Og det kunne også ses på fremmødet i Lille Vega, der var totalt pakket. Det var mestrenes aften i aften. Alt lå åbent for Monster Magnet, der havde præmiere på en længere europa-tour denne aften.

Selvom jeg synes det er at trække den alt for langt, at lade publikum vente i over 2 timer på hovednavnet efter dørene er blevet åbnet, så var gensyns-glæden blandt publikum stor da Dave Wyndorf og resten af monstrene trådte ud på scenen. Men det var på ingen måde til et festfyrværkeri. Bandet lagde ud med den smukke, smukke og meget indadvendte “I Live Behind the Clouds” fra Last Patrol. Et modigt valg at starte koncerten ud med, og hårene på armene rejste sig da også, når man så Dave Wyndorf’s smertende ansigtsudtryk når lyrikken skulle udtrykkes. Fantastisk og på mange måder overraskende start.

Hurtigt stod det dog klart, at aftenen var lagt i hænderne på bandets seneste skærring Last Patrol. Og selvom det er en glimrende udgivelse så var det ren og skær overkill at levere hele albummet fra start til slut. Dog var der klare højdepunkter med det forrygende titelnummer “Last Patrol” og “Three Kingfishers”. Jeg kan godt forstå bandets dedikerede fans måske synes det har været lidt af en oplevelse og respekt for det! Men gik man bare en smule længere tilbage blandt crowden var det helt åbenlyst, at der manglede noget der for alvor kunne sætte den store rock-fest igang denne aften. Jo længere vi kom igennem jo mere steg snakken blandt publikum, hvilket jeg på ingen måde kan fortænke folk i. Det var simpelthen røv kedeligt at være vidne til denne levering af Last Patrol denne aften i Vega. Og så kan pladen være nok så god og bandet være nok så “modige.”

Dave Wyndorf var ikke overraskende aftenens klare højdepunkt. Manden synger fantastisk og er en yderst sympatisk frontmand, der har den gode kontakt til publikum, når han altså ikke står med ryggen til os og drejer knapper på sit effektboard – noget der blev gjort meget denne aften. Det er sgu aldrig en vinder at vende ryggen så meget til sit publikum, særligt når de resterende bandmedlemmer er så indadvendte i deres udtryk som de nu engang er.

Efter godt og vel en time og efter selve hovedsættet, kom der endelig gang i den forløsende fest med firkløveret  “Dopes to Infinity” , “Look to Your Orb for the Warning”, “Tractor” og den uundgåelige “Space Lord”. Det var bare alt, alt for sent at denne kom og størstedelen af publikum var allerede gået i baren.

Monster Magnet havde alle mulige grunde til at kunne sejre stort denne aften i Lille Vega. Publikummet var klar til den store fest, men Monster Magnet ville noget andet denne aften, hvilket resulterede i en gabende kedelig oplevelse, der trækkes op af bandets ganske udmærkede sammenspil, den afsluttende mini-fest og et par glimrende numre i starten af Last Patrol.