Pumpehuset lagde rammer til en kulsort aften i svenskens tegn!
Valkyrja
Grundet en meget tidlig døråbning til aftenens koncert (18:00), kunne jeg desværre ikke nå første navn.. MEN! Lige tids nok ankom jeg, da svenske Valkyrja skulle til at gå på scenen. Meget har jeg oplevet når det kommer til black metal opvarmningsbands. Sjældent er det særlig gode ting.. Men folk havde forud for koncerten talt godt om Valkyrja, og fremmødet var ganske imponerende, så jeg så da frem til at blive modbevist!
Og modbevist blev jeg!
For Valkyrja er fucking fedt. Så er den bare ikke længere. Det er tight, interessant, autentisk og så har de sans for god sangskrivning. I de første par sekunder da de entrerede scenen kunne jeg godt fristes til at tænke “Åh nej…” da jeg så deres udklædning i corpse paint, læder og nitter. For det er sgu få bands der kan få den slags til at være fedt – og nu er Valkyrja også et af dem. Specielt deres energiske og punkede stage-performance understregede dette til fulde!
Så bravo, Valkyrja! Jeg håber at vi ses igen snart!
Death Wolf
Marduk’s guitarist, og eneste originale tilbageværende medlem, Morgan, har et nyere sideprojekt kørende. Dette band spiller en gedigen blanding af horror-punk og sort heavy metal. Dette band hedder Death Wolf! Og de var nu klar til at gå på scenen i Pumpehusets sorte sal!
Hvor Valkyrja få øjeblikke forinden havde trukket i de klassiske black metal klæder, så var Death Wolf lidt mere tilbagelænet på scenen. En tilbagelænethed der på ingen måde understregede musikken. Jovist, inderligheden i forsanger “Maelstrom”‘s blik var da at spotte, men i forhold til det til tider lidt doomede musik, så blev det en kende kedeligt i længden.
Det var da bandet gik op i de lidt hurtigere passager og deres riffs fik lov til at få lidt mere plads at det faktisk blev ganske habilt!
Men alt i alt var det ikke en videre ophidsende oplevelse, at se Death Wolf denne aften – men til gengæld heller ikke noget der skal afskrives komplet endnu!
Grave
Grave er et band det mest nyligt har gjort sig bemærket på årets Copenhell-festival, hvor de spillede en festival i silende regnvejr – et af de mest voldsomme regnvejr jeg har oplevet til dato, faktisk. Men ikke desto mindre er det et faktum der fjerner fokus fra musikken, så om den kan stå alene uden regn, må rammerne i Pumpehuset kunne bevise! Grave spiller old-school og meget typisk svensk dødsmetal – intet pis og lort, bare dødsmetal! Og faktisk var det ganske befriende at have et gedigent dødsmetalband til at spille til et ellers black metal domineret program.
Bandet spiller helvedes tungt, helvedes right og helvedes godt! Ondskaben stråler ud af alle medlemmers øjne, men sympatien og charmen er heller ikke gået forgæves hos Grave, der ikke kan undgå at lade spilleglæden påvirke humøret. Fedt, det var det sgu!
Det blev serveret numre fra stort set hele bandets 27-årige karriere, dog med mest fokus på debutpladen “Into The Grave” fra 1991 og den nyeste “Endless Procession Of Souls” fra sidste år. Dog savnede jeg titelnummeret fra “Soulless” pladen, samt “Extremely Rotten Flesh” fra debuten. Men man kan jo ikke få sin vilje hver gang!
Grave levede så sandelig op til sit ry for at være et ondskabsfuldt godt band, der leverer varen med stor overbevisning!
Marduk
Sverige har det med at spytte yders hypede black metal bands ud – der behøves vel ikke at nævne Watain? – men Marduk er i den absolutte superliga inden for sin genre, og om de kan stå distancen skulle blive spændende i Pumpehuset. Touren Marduk er ude på er fejringen af 15-års jubilæet for hovedværket “Panzer Division Marduk”, som derfor blev spillet fra ende til anden!
Og hold da kæft man bliver mindet om hvor hæsblæsende denne plade er, når hvert enkel grindende og tonsende black metal skudsalve hagler ud over publikum fra den dystre scene! På tredje nummer “Christraping Black Metal” var publikum 100% med! Der blev satme gået til den og det var svært ikke at stå stille. Pladen blev spillet med yderst stor overbevisning – svært at få armene ned her!
Men Marduk havde en overraskelse til os, nemlig at de også ville spille hele “Those Of The Unlight” pladen fra 1993 – så både et 15 og et 20-års jubilæum.
Problemet med Those Of The Unlight pladen er dog at den ikke er nær så interessant som Panzer Division Marduk pladen er.. Faktisk er det kun “On Darkened Wings” der rigtig får mig op af stolen, og man kunne også mærke på publikum at det hele blev liiiidt for meget for dem..
Bandet spillede super tight med stor indlevelse i musikken. Vidst ikke så meget andet at sige end; tak for kaffe, da!
Så betvivler man nogensinde om Marduk kan deres pis, så skal man bare spørge de tilstedeværende denne aften. For det lader der til at være bred enighed om at de kan!
Alle billeder er taget af Morten Skovgaard – Facebook-side
[nggallery id=40]