Svensk melodisk dødsmetal, amerikansk old-school dødsmetal, svensk stoner-rock og britisk hardcore! Gør klar til Arch Enemy, Obituary, Graveyard og The Hell!
I tråd med at årets maskot, tegnet af den tyske illustrator Florian Bertmer, blev offentliggjort, så kom Copenhell også lige i gavehumør og smed de første fire navne på plakaten – og atypisk nok er ingen af dem hovednavn (af hvad vi ved..). Men ikke desto mindre er det fire spændende og fede navne!
Arch Enemy fra Sverige behøver ingen nærmere introduktion! Deres melodiske dødsmetal er i absolut topklasse, og deres karismatiske front-kvinde Angela Gossow er en ren energi-bombe live – skal nok blive er fedt gensyn! Deres koncert på Aalborg Metal Fest 2012 modtog mange store ord, så det bliver et glædeligt gensyn!
Lyt til Arch Enemy:
Obituary er et af the grand ol’ death metal bands der er tilbage! Og hvor kan man så komme fra, udover Tampa Bay, Florida? Siden 1984 har de skabt slimet, grumset og nederdrægtig dødsmetal – der er ingen som dem! Så se frem til “Choppen In Half” og mange andre klassikere på Refshaleøen i 2014!
Lyt til Obituary:
Graveyard er et band der har modtaget meget medvind siden 2010, hvor de også spillede en fantastisk koncert på Roskilde Festival. De er absolut ikke blevet mindre siden, og i 2014 ankommer de til Danmark som et stjerneskud uden lige. Stoner-inficeret hårdrock er nøgleordet, så hvis du er til den slags, er der mødepligt!
Lyt til Graveyard:
The Hell er en af de mere besynderlige bookinger på plakaten. Men spændende, dét er de! Hele 12 medlemmer – anonyme og maskeklædte – er med i bandet. Det er Hardcore af den allermest hidsige slags, og deres seneste plade “You’re Listening To The Hell” er absolut et lyt værd! (lyt HER).
Lyt til The Hell:
Copenhell 2014 er fra 12 – 14 juni 2014 (ja, hele 3 dage nu!) . Nu må sommeren gerne komme MEGET hurtigt!