UDO // Pumpehuset 21/10 2013

Nitter, sort læder, sølvkæder, falset vokal, tonsvis af guitarsoli, et trommesæt i gigantiske proportioner og en keyboardspiller, der mest af alt lignede en liderlig gorilla, der i dagens anledning ville kunne have hoppet på hvem som helst. Jo vi fik så sandelig en lektion i monster tight og velspillet 80’er heavy metal i mandags, da ingen ringere end UDO lagde vejen forbi Pumpehuset’s store sal. 

Man kan mene meget om UDO og hele den her klassiske tysker heavy metal og ja, det er der sikkert også mange der gør. Personligt kan jeg ikke lade være med at være en smule imponeret over UDO og hans slæng. Manden er i 60’erne og spiller fortsat laaaange world tours, der vil give selv unge bands i branchen iltmangel. På denne Steelhammer world tour spiller bandet godt og vel 2½ time næsten hver dag, med en sætliste på over  20 numre.

Denne aften kom vi godt rundt i mandens bagkatalog, med et suverænt velspillet band. Dét band, hold da kæft hvor kan de altså spille. Jovist, det er UDO der er manden i centrum, men her til aftenen var det altså hans slæng, der med stor præcision i drive og dynamik, hev de helt store sejre hjem. Se nu f.eks bare den åndsvagt velspillede rytmesektion med d’herrer Fitty Wienhold (bas) og Francesco Jovino (trommer) som de helt store aktører. Hvordan man kan få en simpel 4/4-dels rytme til at svinge så godt er mig en gåde. Men det kunne de altså og bakket op af lead guitaristerne Andrey Smirnov og Kasperi Heikkinen, der med hver deres guitarsoli viste høj klasse, var det musikalske udgangspunkt perfekt.

Der blev lagt ud med titelnummeret Steelhammer fra den nye glimrende udgivelse, der iøvrigt blot vokser endnu mere live. Og så fik vi ellers leveret numre fra hele mandens store bagkatalog med både “Future Land” , “Trip To Nowhere” , “Stranger” , “Go Back To Hell” og “Timebomb” . Jo sætlisten var lang denne aften. Meget lang faktisk. Man ville måske kunne diskutere om den rent faktisk VAR for lang. Det virkede i hvert fald som om det var koncertens største “problem.” Fokuset blandt publikum syntes at ryge hen i mod slutning af hovedsættet og man savnede efterhånden et par Accept-numre blandt alt det guitar- og trommesoli vi fik serveret midtvejs i sættet.

Disse kom da gudskelov også da bandet kom tilbage til ekstranumrene. Her fik vi de klassiske Acceptnumre leveret i form af Metal Heart, en forrygende udgave af “I’m A Rebel” og “Balls To The Wall”, inden bandet takkede af med “Fast As A Shark”, der sendte – i hvert fald den yngre delegation af publikum – ud i en større circlepit.

UDO og hans band kan endnu. Det er velspillet heavy metal med fed drive, dynamik og energi. Jeg nægter simpelthen at tro på, at nogle kan være gået skuffet fra denne koncert!