Dødheimsgard, Troll m.fl // Beta 17/10 2013

Der var dømt black metal night sent torsdag-aften på Beta. Ikke just et tidspunkt og en genre man ville tro kunne sælge et spillested ud i Danmark. Men sandelig om det ikke skete. Beta var udsolgt denne aften og der var således lagt i ovnen til en forrygende koncert-aften!

Det eneste danske navn denne aften var det første band Angantyr. En efterhånden legende på den danske pagan black metal scene. Desværre nåede jeg ikke at se hele koncerten, men ud fra de to sidste numre jeg så virkede bandet godt sammenspillet, men havde virkelig svært ved at få publikum med. Et publikum der stod som stenstøtter, og nærmest ikke engang klappede efter numrene. Underligt?

Hetroertzen

Hetroertzen er et chilensk black metal band, der nu er bosat i Sverige. Om det er for at få noget mere kulde pisket ind i kroppen skal jeg ikke kunne sige. Men her stod de altså på scenen i Danmark klar til at spille for et talstærkt publikum. MEN….. spille dét kunne de ikke. Istedet havde medbragt en go portion stearinlys på scenen for at sætte stemningen. Så flot så det da ud.

Bandet prøvede bestemt at spille på samtlige af genrens ALT for – efterhånden- tynde klichéer. Satan, ild og mere satan. Det blev da også en koncert der i bund og grund kun vil huskes for dens klichéfyldte virkemidler. Men rent musikalsk var det ærligtalt noget skrammel. Jo black metal skal da bestemt ikke være pænt spillet, men come on, man må sgu’ godt kunne lave én ordenlig afslutning på et nummer, uden at trommeslageren spiller i en anden retning end resten af bandet. 

Hetroertzen var selvfølgelig iklædt fuld corpse paint og samtlige af de hvid-sminkede Sydamerikanere stod fuldstændig forstenede og kiggede vredt ud mod deres publikum, imens de ….spillede… eller ja i hvert fald gjorde ét eller andet på deres instrumenter. Kun bandets forsanger havde en smule mimik på scenen. En mimik man ikke kunne andet end at trække på smilebåndet af. For er du da helt satanisk hvor var han indbegrebet af kliché! Hvid i hovedet som kun en black metaller kan være, med en sort kutte og en hætte over hovedet rakte han – og hold nu fast – en tryllestav op i luften, hvor efter han pegede den ud mod os, imens han mumlede et eller andet satanisk budskab.

Det blev simpelthen for meget for de fleste og efterhånden var salen tømt så meget ud, at der stod langt under halvdelen tilbage.

Scenen var bestemt flot, men musikalsk var Hetroertzen en klokkeklar joke – så værsgo: ét pentagram for de fine stearinlys og en halv for musikalsk kunnen.

Troll

Så kom der gudskelov helt, helt andre boller på suppen, da sorte Norges helt egne Troll gik på scenen efter en kort change over. Her var ingen teatralske effekter til at bakke musikken op, andet end selvfølgelig et band i fuld corpse paint. Men modsat Hetroertzen kan Troll rent faktisk spille. Og for satan hvor de gjorde det godt.

På trods af et uheldigt teknisk problem lige efter introbåndet var afsluttet kom Troll sikkert igang og leverede black metal med et symfonisk udtryk, der simpelthen sad lige i skabet. Lyden var glimrende, hvilket i dén grad er afgørende i den symfoniske black metal, hvor keyboardet spiller en afgørende rolle for det samlede lydbillede.

Troll’s musik er køllig og episk, med store symfoniske klangflader. Tænk gerne tidlig Dimmu Borgir og Gehenna. Musikalsk formår de at variere deres udtryk så det aldrig bliver kedeligt. En velspillet blanding af hurtigt og langsom black metal, med nogle punkede elementer, som man f.eks finder dem hos bl.a. Taake.

Troll gav os alle en solid indsprøjtning black metal og da den klassiske “Drep De Kristne” blev leveret fra 1996- albummet af samme navn tror jeg simpelthen ikke på, at nogle kan være gået skuffet fra Troll. Stemningen var i hvert fald høj efter koncerten.

Godt gået Troll og kom snart til Danmark igen!

Dødheimsgard

Dødheimsgard lod vente på sig inden de gik på scenen på Beta. Bandet havde tekniske problemer med et kabel og publikum fik derfor lov til at vente i et godt stykke tid. Arrangementet endte derfor med at blive en længere affære.

Bandet gik på scenen helt uden noget introbånd og mens lyset i salen stadig var tændt. Underlig start og publikum nåede dårligt at opfange, at de rent faktisk var gået på scenen før midten af det første nummer. Men ellers kom bandet okay fra start og musikalsk leverede hvad jeg havde håbet på fra start: et old school sæt!

Dødheimsgard var aftenens hovednavn og det klassiske black metal band trak da også aftenens største publikum, men det blev bestemt ikke ved. For entusiasmen bandet udviste denne aften var så pivhamrende elendig, at publikums-kontakten udeblev og koncerten endte med, at blev en decideret røvsyg én af slagsen.

Det virkede ikke engang som om bandet ønskede at være der og mest af alt var irriteret over de tekniske problemer eller publikums manglende indlevelse. Men denne indlevelse, eller mangel på samme, var bandet selv skyld i. Jo længere vi kom ind i sættet jo færre publikumer var der. Folk valgte simpelthen at udvandre i så store tal, at da bandet efter at have leveret et old school sæt i starten og gik over i deres industrialperiode, var der flere folk i baren end ved scenen. En underlig, men dog retfærdig oplevelse, og man kunne bestemt ikke mærke, at dette var en udsolgt aften.

Hvis dette er standarten for Dødheimsgard, så er der simpelthen ikke noget at komme efter længere hos dette band.

Troll blev aftenens sande vindere uden egentlig ikke at gøre andet, end at spille deres numre med en tydelig spilleglæde. Mere skulle der faktisk ikke til for at blive aftenens bedste band. Det var Dødheimsgard så langt fra.