IMG_2299[1]Så ramte Children of Bodom Danmark igen. Det skete i lørdags, hvor bandet havde inviteret til fest med landsmændende i hhv. hardcore-bandet Medeia og de episke melodødsmetallere i Insomnium.

Og efter begge supportbands hver havde leveret to forrygende koncerter blev det efter en hurtig change-over tid til Children of Bodom.

Bandet er på en gigantisk Europa-tour i kølvandet på den seneste udgivelse Halo Of Blood. Og det var altså med den i posen, at bandet gik på scenen på Amager, til et “okay” fyldt Amager Bio. Fremmødet var ikke så imponerende som jeg havde troet, men bestemt bedre end ved den pinlige Nile-koncert blot 4 dage før.

Med en flot opsat scene, med en bagvæg bestående af 7 opsatte skærme, der viste videosekvenser og artworks fra bandets udgivelser, gik Alexi Laiho og co. på scenen med åbningsnummeret “Transference” fra den nye Halo Of Blood. Et af den nye skives bedre numre vil jeg mene.

IMG_2303[1]Lydmæssigt var der ikke meget at sætte finger på ved denne koncert.Man kunne måske have ønsket at de mere melodiske-passager gik mere rent igennem. Jeg altid har hadet den måde Alexi Laiho snakker med sit publikum på imellem numrene. For det første er det alt alt for indstuderet og for det andet: hvorfor helvede skal manden altid stønne efter hver sætning han tager?! Det kom således glædeligt, da han valgte at fucke sine egne repliker godt og grundigt op ved at annoncere et forkert nummer på setlisten. Der røg der heldigvis lidt fra rutinen, hvilket i den grad klæder denne frontmand.

Vi fik leveret numre som “Sixpounder” og “Kissing The Shadows” inden det blev tid til den nye skives hurtigste nummer – titelnummeret “Halo Of Blood”. Et nummer der viser et Children Of Bodom med lækre blast beats. Og så er jeg altså imponeret over Janne Warman imponerende skills på keyboard. Sådan skal det fandme spilles!

Koncerten tabte midtvejs en smule fokus og blev decideret kedelig. Det skyldes udentvivl, at bandet havde valgt at inkludere den nye “Dead Man’s Hand on You” der på plade egentlig er ganske god, men som simpelthen formåede at tabe publikum live. Der var ellers blevet gjort en del ud af lige netop dette numre rent visuelt, med bagskærme der viste snefald og spejlkugler der forvandlede hele Amager Bio til én stor glitter-sal. Men rent musikalsk var der intet at komme efter her på nær, at man nu havde mulighed for at komme ud og købe et par af de alkoholiserede gyldne væsker og det gjorde folk da også i stor stil.

Da vi nåede hen imod afslutningen af koncerten og “Hate Me”, “Downfall” og “In Your Face” blev leveret stod jeg med fornemmelsen af, at det på mange måder kun egentlig var de hårdnakkede Children Of Bodom-fans, der for alvor ville have kunnet finde den helt store begejstring ved denne koncert. Det startede ellers så godt ud, men grundet fald i intensitet midtvejs endte det med at blive en halvkedelig og rutinepræget koncert, der egentlig toppede da Alexi Laiho fumlede med sine replikker -så var der sgu da noget menneskeligt bag det rutinerede panser.  

6-penta