IMG_2286[1]De svenske krigere kom omsider til Danmark. Og de var ventet!

I hvert fald hvis man så på den store forsamling der var samlet i Templet i Lyngby til en ny udgave af spillestedets Temple Of Doom.

Sidst man havde folk/vikinge-metal i Templet var sidste år med Svartsot, Vanir og Fjorsvartnir. Et arrangementet der var utrolig velbesøgt. Det var denne aften med Thyrfing og de danske Heidra og Huldre så sandelig også.

Og efter Heidra og Huldre havde leveret hver deres bud på metal med vikinge og folk-elementer var det tid til at svenskerne kunne entere scenen. Stemningen var spændt, da de 5 mand, med ryggen mod publikum gjorde sig klar til “kamp.” Men her sker så aftenens største fuck up. Hvad der skulle have været en episk intro endte i kaos, da introbåndet satte ud flere gange. Og man måtte starte forfra. Det var sgu ret skægt at være vidne til.

Men gudskelov kom bandet sikkert igang ud over denne lille detalje, til en lyd der var ganske ok. Man kunne måske godt have savnet noget mere keyboard til at udfylde bandets store klangflader, men hva fa’en.

IMG_2287[1]Thyrfings mand i front Jens Rydén er en energibombe på scenen lidt i stil med den norske broder i Hoest fra Taake. Vokalmæssigt er der faktisk også en grund til at danne sammenligning. Den skingre messen fra Jens Rydén er som taget fra et klassisk black metal værk.

Thyrfings blanding af folk, viking, black og heavy metal var hvad der skulle til for at sende, i hvert fald størstedelen af publikum, ud i regulær kollektiv headbanging. Ingen tvivl om at Thyrfing i hvert fald havde fat i langt størstedelen af det forreste publikum. Lidt længere tilbage i crowden var der dog mere stilstand og det tilskriver jeg, at en del måske ikke kendte Thyrfings numre så godt, men var kommet for at se dem på navn og fordi det var første gang de var i Danmark.

Desuden kunne man godt have ønsket sig noget mere scene-udstråling fra flere af bandmedlemmerne, der udover Jens Rydén mest af alt lignede nogle der havde endnu en dag på kontoret. Dette ville måske have medvirket til, at de kunne have fået endnu flere med end de forreste rækker denne aften.

Men når alt dette er sagt, så udviklede koncerten sig til at blive bedre og bedre i løbet af aftenen og den store vikinge-fest var i hus da Thyrfing forlod scenen i Lyngby. Deres musik er storslået og episk, med en masse fede detaljer og med en masse temposkift inkorporeret blev det på intet tidspunkt kedeligt.

Lad der nu for pokker ikke gå så lang tid før vi får Thyrfing tilbage til Danmark igen! Og tak til Temple Of Doom for endnu et fedt arrangement!

8-penta