ant1Det var blevet søndag. En stor del af de danske metalfans var på vej hjem fra Wacken, mens undertegnede selv forsøgte, at komme sig oven på Danmarks Grimmeste Festival, som godt nok ikke bød på meget metal, men ikke desto mindre var en dejlig fest.

Det var med lidt spænding i maven at turen gik mod Voxhall. For ville et band, der de sidste par dage har spillet Wacken, Polish Woodstock og et arena-show med Iron Maiden kunne finde lysten til spille for os på lille Voxhall? Jeg kan godt allerede nu afsløre, at svaret er JA!

Fozzy

Først stod den dog på opvarmning fra Fozzy, et amerikansk heavy metal band, hvor forsangeren Chris Jericho som pro wrestler, er mere kendt end selve bandet. Men Jericho er også kendt som en af de bedste performere i pro wrestling, så jeg var spændt på se ham på en scene.  Der blev spillede højt og givet gas på scenen fra første tone. Der blev leveret en solid omgang heavy metal og jeg har ikke noget, at udsætte på bandet. Jericho derimod beviste, at han er en performer og fik folk i salen med. Men at lyden ikke var perfekt og meget høj i forhold til vokalen, skal han nok være glad for. For den store sanger er manden desværre ikke. Men når ens job er at varme publikum op og man har et solidt band, med en forsanger der kan med sit publikum, så er det sgu job well done.

7-penta

 

 

 

Anthrax

ant2Så blev det tid til se legenderne for første gang for mit vedkommende. Voxhall var blevet fyldt fornuftigt op og lyden var blevet betydeligt bedre. Bandet var klar fra start og Belladonna gik i gang med at lede os igennem showet. For nok ligner han på alle måder en gammel mand, men på scenen kan han stadig sit kram, hvilket man også kan sige om resten bandet. Aftenens første mosh pit brød ud ved andet nummer, med den passende ”Caught in a Mosh”. Sættet bød generelt på både nyere og helt gamle numre, hvilket altid er rart med et band, der har en så lang historie.

Særligt imponerende var det, at de formåede at holde publikum til ilden igennem hele showet. Uanset hvad vi fik, så var publikum med. Dette kan bl.a. tilskrives, at bandet virkede som om de virkelig havde lyst til at spille showet, de havde lyst til være på Voxhall, også selv om det meste af deres tour denne gang er store shows, ja så var der sgu ingen nøkker. Respekt for det!

Hvad jeg dog ikke forstå er, hvad et band med 30år+ på bagen skal med covernumre? Sættet bød denne aften på 14 numre. De 3 af dem var covernumre. Det er over 20 % af sangene. At de ”altid” har spillet Got Time og Antisocial, gør det ikke mere rigtigt, og at udgive en EP med covernumre, så man også lige smider T.N.T. ind i sættet er sgu ”meh”. Hvis jeg vil høre T.N.T. så tager jeg til en AC/DC koncert. Jeg vil sgu høre Anthrax med deres nummer.

Udover mit problem med covernumrene, er der dog ikke noget at sætte på koncerten. Det var 1½ times thrashfest, med nogle gamle dreng, der virker til at have mange år i sig endnu! Bandet fortalte, at de ville indspille nyt og lovede at komme igen næste år. Om det betyder Århus, Danmark eller bare var snak må tiden vise. Men hvis de kan få samme energi vi så denne aften ned på plade, så er der noget at se frem til.

8-penta

 

 

 

Anthrax på Voxhall er anmeldt af vores gæsteanmelder Martin Horn Pedersen

Billeder er taget af Voxhall