Årets største metalfestival “Wacken” i Nordtyskland er lige rundt om hjørnet. Og igen i år præsenterer festivalen et herligt stort og varieret program. Lad mig her guide jer igennem årets program, med en række af de koncerter på årets festival, der står aller højest på min must-see liste!
Ja lad os da bare starte stort ud:
Rammstein
Der er ingen tvivl om at årets ultimative største hovednavn i år er tonser-tanz-tyskerne i Rammstein. At dette band endnu ikke har betrådt verdens største metalfestival er mig en gåde. Men nu står de her langt om længe og har bogstaveligtalt ryddet hele torsdagens program på True Metal Stage. En ganske vild bedrift, men jeg er helt sikker på, at panser-tyskerne nok skal skabe det helt igennem storslåede show med ligedele ild, eksplosioner, gas, gummibåde, pussy, og dildoshows. Vi kender det og vi elsker det. Og jeg glæder mig til endnu engang at blive blæst bagover af tysk præcision med ikoniske Till Lindemann i front. Hvis Iron Maiden tidligere har skabt kæmpe menneskepropper på Wacken, så skal Rammstein nok gøre kunsten efter. Så kom tidligt hvis du på nogen måde skal have en chance for at opleve dette show!
Det skal du glæde dig til: ild, ild og mere ILD
Pensum: “Ich Will”, “Sonne”, “Buck Dich”, “Sehnsucht”
Hvor og hvornår: 1/8 – 22.15 – True Metal Stage
Deep Purple:
Men inden Rammstein skal jeg sammen med 80.000 andre på Wacken brøle Smoke on The Water i kor. og for satan en fest det bliver, når det ikoniske band fra England, ligesom Rammstein også gæster Wacken for første gang nogensinde. Deep Purple er et band der leverer hver gang og kan man andet end det når man har en af rockens absolut mest tighte rytmesektioner bestående af Ian Paice på trommer og bassist Roger Glover. Bandets tidligere keyboard-spiller John Lord døde sidste år, så koncerten på Wacken vil udentvivl blive det perfekte minde om den storslåede musiker. Bandet har så mange hits i sækken, at den fede rockfest er sikret på Wacken!
Det skal du glæde dig til: 80.ooo svedige metalfans i kor brøler med på “Smoke On The Water”
Pensum: “Smoke on The Water,” “Highway Star”, “Burn” og den nyere “Sometimes I Feel Like Screaming”
Hvor og hvornår: 1/8 – 20.15 – Black Stage
Annihilator:
Annihilator må siges at være et af Canada’s største navne indenfor heavy, speed og thrash metal. De er nærmest umulige at genre-bestemme, så skal vi ikke bare kalde deres musik for good ol’ heavy fucking metal med højt tempo? Bandet blev dannet i 1984 og består idag kun af guitarist Jeff Waters, som eneste oprindelige medlem fra dengang. Det gør dog ikke Annihilator mindre fede. Udover velspillede koncerter er bandet ligeledes aktive på udgivelses-fronten, hvor den seneste plade fra 2010 er den selv-betitlede “Annihilator” og i slutningen af august i år udsendes deres kommende album “Feast”. Bandet drager iøvrigt på efterårstour med dette album og derfor kan vi se frem til at opleve dem i Pumpehuset d 1/11.
Pensum: “Allison Hell”, “King of the Kill” , og den nye glimrende “Betrayed”
Hvor og hvornår: 1/8 – 17.15 – Black Stage
Powerwolf
Er man bare den mindste smule tilhænger af storslået power metal, så er Wacken simpelthen et mekka i år. Som det så ofte er på Wacken er power metallen godt repræsenteret. Og det er givetvis det eneste sted på jordkloden man kan samle så mange mennesker til en power metal koncert. I år er tyske Powerwolf et godt eksempel på et band, der kommer til at trække rigtig mange mennesker til hovedscenen. Bandet’s melodiske, gotiske, formørkede og på en gang storslåede metal om varulve, vampyre og mørkets onde kræfter bliver leveret med flittig brug af corpse paint. Bandet er netop albumaktuelle med Preachers of the Night!
Det skal du glæde dig til: En teatralsk opvisning i storstilet gotisk powermetal,
Pensum: “We Drink Your Blood” og “Sanctified with Dynamite”
Hvor og hvornår: 2/8 – 14.15 – True Metal Stage
Pretty Maids
Det er dansk, det er heavy og det er fandens herligt! Jeg er helt sikker på, at Pretty Maids på Wackens hovedscene kommer til at blive et brag. Og det er der flere grunde til: bandet har simpelthen ikke nogle off-days hvad angår liveoptrædender. HVER ENESTE gang bliver der leveret heavy metal af høj, høj klasse. Lige fra the good ol’days med “Red, Hot and Heavy” til de nyeste heavy-baskere på den nye fremragende Motherland. Paul Christensen gæstede Tobias Sammet’s seneste Avantasia-udgivelse, så manden er bestemt “hot” i det tyske fortiden! Og hvem ved – måske vi sågar slipper for “Please Don’t Leave Me” nede på Wacken?!
Det skal du glæde dig til: Det er sgu’ altid en fed fornemmelse, som lille dansker, at se et dansk band på Wackens hovedscene.
Pensum: “Red, Hot and Heavy” , “Back To Back”, “Future World”, “One World One Truth”
Hvor og hvornår: 2/8 – 17.15 – True Metal Stage
Sabaton
Let there be war! Sabaton er sgu altid garant på en herlig omgang power metal med krigerisk høj energi. Bandets mand i front Joakim Brodén er en energibombe af de helt store og er for Sabaton den perfekte frontmand. De sidste to gange jeg har oplevet bandet var på hhv. Copenhell og som support for Iron Maiden i Malmö tidligere på måneden. Ens for disse koncerter har været, at bandet ikke har haft de bedste lydforhold. Dette bliver der forhåbentlig lavet om på på Wacken. Chancen skal bandet i hvert fald have, for deres seneste Carolus Rex er en pisse fed skive!
Det skal du glæde dig til: Svenske krigere i militærbukser, der løber 100 m løb på scenen,
Pensum: “Primo Victoria”, “Carolus Rex” og “Coat To Arms”
Hvor og hvornår: 2/8 – 19.45 – True Metal Stage
Motörhead
Dette her kan gøres ganske kort: Motörhead skal ses fordi det er Lemmy, rock n roll og simpelthen legendarisk!
Det skal du glæde dig til: Lemmy og hans legendariske bagkatal
Pensum “Iron Fist,” “Killed By Death”, “Ace Of Spades” , “Overkill” og jeg kunne blive ved….
Hvor og hvornår: 2/8 – 21.00 – Black Stage
Bullet
Skal du have dit skud Accept-møder-AC/DC på Wacken er det Bullet du skal se! Svenskerne er et forrygende fedt liveband, med efterhånden et par udgivelser på bagen. Den seneste udgivelse Full Pull blev udgivet sidste år på Nuclear Blast. Iøvrigt det første album på Nuclear Blast for Bullet, da bandet signede på det legendariske metal-pladeselskab sidste år. Svenskerne stormer frem og det er der intet at sige til, når man er SÅ velspillet et band som Bullet, og har en så – bogstavelig talt – fed frontmand i front i form af Hell Hofer.
Det skal du glæde dig til: Stramme denim jeans, svensker-garn, læderjakker og Hell Hofers brændende falset
Pensum: “Bite The Bullet,” Pay The Price,” “Full Pull,” “Highway Pirates”
Hvor og hvornår: 2/8 (3/8) – 02.00 – Headbanger Stage
Alestorm
OHØJ! Piraterne lander på Wacken, iøvrigt på den samme tour som også bragte dem til Copenhell i juni! Jeg er vild med deres humoristiske pirat metal om druk, plyndringer og fest. Desværre fik jeg dem aldrig set på Copenhell, da de spillede samtidig med black metal-bandet Bornholm. Men NU skal der tages revanche og det skal der i stor stil på Wacken. Selvom Alestorm spiller på et tidligt tidspunkt skal festen nok nå op på kogepunktet, det tyder de seneste anmeldelser fra Copenhell i hvert fald på!
Det skal du glæde dig til: en herlig omgang humoristisk øretæv fra en gruppe tørstige pirater
Pensum: “Captain Morgan’s Revenge”, “Wolves of the Sea,”Leviathan”
Hvor og hvornår: 3/8 – 12.00 – True Metal Stage
DevilDriver
Og så til et af de første bands på min must-see liste som min kære makker, Aleg-One, ikke mener går under betegnelsen “corny” eller et “cirkus”. Meget skal man høre på ha ha! Men ja, DevilDriver er satme også fede og deres blanding af thrash, groove og moderne død har gjort dem til et af de mest populære bands i deres genre. Live er de en eksplosiv cocktail, som de seneste beviste i Amager Bio sammen med Cannibal Corpse. Denne koncert kunne dog ikke toppe deres fantastiske Roskilde-optræden i 2012 på Arena!
Det skal du glæde dig til: Den menneskelige okse Dez Fafara og hans evige circlepit-opfordringer
Pensum: “Pure Sincerity”, “Dead To Rights,” “Meet The Wretched,” “Pray For Villians”
Hvor og hvornår: 3/8 – 13.15 – PartyStage
Sonata Arctica
Og så til noget helt, helt andet. Finske Sonata Arctica synes at være på en nærmest endeløs tour med deres seneste udgivelse “Stones Grow Her Name.” En tour der helt tilbage i januar ramte Pumpehuset i København og som altså nu er nået til Wacken. Med “Stones Grow Her Name” synes det finske power metal band, at gå endnu mere i den melodiske retning og nærmest blive et rendyrket rock-band, med klare inspirationer hentet hos eksempelvis Queen.
Det skal du glæde dig til: At være en af de fåtallige, der med stolthed i stemmen kan sige, at de har fravalgt Lamb of God for Sonata Arctica på Wacken!
Pensum: “Loosing My Insanity” , “Fullmoon”, “The Gun”
Hvor og hvornår: 3/8 – 15.45 – Party Stage
Candlemass
Se dét her er nok noget af det jeg glæder mig allermest til ved årets Wacken. De svenske episke doom-metallere har deres seneste udgivelse Psalms for the Dead fra 2012 med sig, når de rammer Wacken. Med voldsom tyngde satte de standarden for doom metal i 80’erne med så klassiske udgivelser som Epicus Doomicus Metallicus og Nightfall. Jeg er spændt på hvordan bandets nye vokalist Mats Levén leverer varen live, men én ting er i hvert fald helt sikkert: det bliver episk tunghed som aldrig før!
Det skal du glæde dig til: tonser tunge riffs og smukke melodier
Pensum: “Bewitched, “Gallows End”, “Solitude”
Hvor og hvornår: 3/8 – 21.00 – Party Stage
Nightwish
Og så er der jo Nightwish! Det symfoniske metalband fra finland har de seneste par år fået skiftet betydeligt ud på vokalfronten. Bandets oprindelige vokalist Tarja Turunen blev i 2007 udskiftet med Anette Olzon, der har sunget på bandets seneste to udgivelser, Dark Passion Play og den fremragende eventyrlige fortælling Imaginerum. Nuvel Anette var bestemt ikke en ny Tarja, men jeg synes Nightwish alligevel formåede at skrive numre som klædte Anette rigtig godt, der desværre syntes at få alt mange verbale tæsk for sin stemme i Nightwish. Ufortjent! Anette stoppede i Nightwish sidste år og bandet har derfor allieret sig med Floor Jansen til de seneste koncerter og hun er derfor også med på Wacken! Jeg forventer et stort show med Nightwish på Wacken!
Det skal du glæde dig til: Gotiske og eventyrlige fortællinger, symfoniske klagflader og godt med ild!
Pensum: “Nemo”, “Storytime”, “Amaranth”
Hvor og hvornår: 3/8 – 22.45 – True Metal Stage
Så kom vi igennem mine anbefalinger til dit Wacken-program iår! Der er selvfølgelig en masse andre bands jeg kunne anbefale dig at se. F.eks Lingua Mortis feat. Rage, Thunder, Anthrax, Lamb of God osv osv.
Vi ses på Wacken – Rain or Shine!!