Godt mørbanket og træt efter 8 dages Roskilde mødtes jeg med Ryan O’Keeffe, trommeslager i hardrock bandet Airbourne, før deres koncert på Roskilde Festivalen. Snakken faldt på det nye album og ikke så overraskende Roskilde Festival.
I har nu været på en større festivaltour i Europa i kølvandet på jeres seneste udgivelse “Black Dog Barking”. Hvordan har touren været?
Rigtig godt faktisk. Dagens show på Roskilde Festival er den sidste i en række her i sommerperioden. Derefter tager vi tilbage til Australien og skal på en kort tour der. Men det har været godt. Vi har spillet Ready to Rock, Back in the Game og Black Dog Barking fra det nye album og de er alle blevet taget rigtig godt imod. Vi er allesammen rigtig glade og ser frem til at komme tilbage henimod slutningen af året, hvor vi kan spille flere sange fra det nye album, som vi ikke kan pga. dette er en festival-tour.
Produktionen på det nye album synes hårdere i udtrykket end på de to tidligere udgivelser. Særligt trommelyden synes at være blevet mere massiv.
Ja! Da vi valgte Brian Howes som producer for dette album fortalte vi ham at vi gerne ville have en rigtig Bob Rock-agtig lyd (Metallica’s producer på “The Black Album”), hvilket vil sige stor lyd i produktionen, og det har han også selv altid gerne ville lave. Han har altid gerne ville producer old school rock n roll og se om han formår at gøre bandets lyd så stor som muligt.
Ja, Brian Howes er ganske ny i producer-stolen, men alligevel vælger I at lade ham producere albummet?
Det er han bestemt. Men han er også super dygtig til det han laver. Så det var det helt rette valg for os.
Hvad ønsker i at beskrive med en titel som Black Dog Barking?
Ah, altså sangen selv trækker en rød tråd vil jeg sige og det kommer særligt til udtryk hvis man læser lyrikken i sangen. Der findes jo en masse legender om spøgelset den sorte hund og den ene er den man ser på frontcoveret af albummet. Man skal passe på for ellers kommer den sorte hund og river dit hoved af. Og hvad kan man sige? Du ved, det beskriver meget godt hvordan vi er rent musikalsk.
Ready To Rock er tidligere i en lidt anden udgave blevet udgivet på jeres EP af samme navn. Hvorfor har I valgt at tilføje nummeret i en ny udgave på Black Dog Barking?
Ja, vi havde omkvædet og titlen skrevet som sådan i forvejen, og så tilføjede vi noget andet lyrik og tilføjede nogle få elementer fra en sang kaldet “rock n roll”, ha ha. Generelt skulle nummeret bare gøres større og bedre. Det var den sidste sang vi indspillede på albummet. Vi vidste faktisk ikke engang om vi ville have nummeret med indtil vi havde indspillet sang nummer 9 og så blev vi enige om at den manglede.
I spiller for første gang nogensinde på Roskilde Festival. Hvad er dit indtryk af festivalen?
Jeg ved den er meget, meget alsidig. Hvis man bare tager et blik på plakaten. Men det ser rigtig godt ud. Man har Metallica og Rihanna og så ligpludselig Hatebreed, ha ha. Det er lidt for en hver smag, hvilket er super cool. Bestemt ikke noget man ser på alle festivaler.
Hvordan får man sparket en fest i gang kl 16 i et publikum der har sovet i telt, festet og drukket i 8 dage?
Man opfordrer dem simpelthen bare til at drikke noget mere, ha ha. Og når man drikker bliver man mere højlydt og så springer folk forhåbentlig mere rundt og får en fed oplevelse. Det er i hvert fald vores mål idag. Folk kan forvente et højt og stramt rock n roll-show og godt med alkohol. Så det skulle gerne blive helvedes sjovt!