Airbourne gik til den med oprejst pande, da 9 dages intensiv druk, fest og urinstøv havde sat sine tydelig spor hos publikum søndag-eftermiddag.
Det var således noget af en arbejdsopgave de australske fest-rockere var blevet sat på klokken 16 på Arena. Og hvordan får man så det bedste ud af sådan en situation? Jo man spiller simpelthen en omgang herligt rockende 3 akkorders rock! Og her menes der altså rock som i ROCK!
Det var på tide at Airbourne endelig var blevet booket til Roskilde. En booking der havde ladet sig sig vente i mange, mange år. At de så havde fået en spilletid søndag-eftermiddag og ikke en tid fredag eller lørdag-aften, hvor festen burde være mere oplagt, må så være hvad det er.
Airbourne spillede, som altid, røven ud af de hullede bukser. Lige fra åbneren “”Ready To Rock” over ”Diamond In The Rough” til “Raise The Flag” var det her en gedin velspillet omgang hard rock fyldt med nosser og bajere – kald det bare rock n roll!
Sanger/lead guitarist Joel O’Keeffe var, som altid med Airbourne, manden i front. Og med en energibombe som ham i front er Airbourne en sikker vinder, hvad angår det perfekte liveband. Det svinger simpelthen for Airbourne!
Alligevel kunne jeg ikke lade vær med at gå fra koncerten med følelsen af at Airbourne var set mere oplagt før. Jeg mindes stadig min første koncert med bandet på Wacken i 2011, som fortsat står som den ultimative Airbourne koncert for mig.
På Roskilde leverede bandet hvad de skulle, men så heller ikke mere end det. Og det kan vi nok takke tidspunkt og Roskilde Festivalens hele 9 dages drukfest for.
