Fokus btbam
Et af de mest udfordrende navne på årets Copenhell-program er uden tvivl Between The Buried And Me. Læs og hør her hvorfor du skal se dem!

I en verden hvor mange metalfans gerne skal have deres stilarter sort på hvidt – det skal helst være genkendeligt, og måske endda lidt tilbageskuende. Forudsigelige. Kedelige!

Men der er heldigvis et par metalbands derude som gør det præcist modsatte. Et af dem er Between The Buried And Me.

Deres fuldstændigt bindegale og sindssyge tilgang til metal er for mange en nok stor mundfuld – men kan vise sig at udfolde sig til en af de bedste ting i verden hvis man er nysgerrig og med åbent sind!

Flere steder byder Between The Buried And Me på opera-lignende passager, cabaret-musik, musical, dark circus, dødspop, progressiv sindssyge, tonsende dødsmetal, lounge-musik, elektronica og psykedeli! Men centrum for deres musik er altid at det er utroligt velskrevet, velovervejet og fantastisk udført!
Også live-mæssigt har Between The Buried And Me et ry for at være noget af en rutschebanetur – hvor de sidst de gæstede Danmark blandt andet spillede et cover af Queen’s “Bohemian Rhapsody”. Så har man set det med!

De har seks fuldlængde udgivelser bag sig hvor de fleste af dem (hvis ikk alle?) er konceptplader. Så det er ikke for sjov at det er skide svært at udvælge enkeltstående numre med dem – så her til sidst giver jeg jer hele deres komplet geniale plade “Colors” – bon appetit!

Between The Buried And Me spiller på Hades-scenen fredag d 14/6 kl 15:30!

Link:
Copenhell-profil