Copenhell torsdag publikumFørste dag på Copenhell – “Förhelvede” som det hed sig – bød på en herlig förfest med tre nyere bands samt en dansk sværvægter – tak för den da!

Copenhell, din gamle havneluder! Man har sguda savnet dig.. Et år er det siden vi stod på denne betonplads på Refshale(lorte)øen og indtog dyre dråber fra fad og fortærede tvivlsomme måltider i al den voldsom trængsel og alarm, der hører med ved at skulle ville opleve så meget tæskefed metal som overhovedet muligt på to dage!

I år var vi inviteret til et lille for-arrangement – Förhelvede – der skulle fungere som en lille aperitif for det der ventede de kommende to dage, hvor kun en lille del af festivalpladsen var åben. Sidste år i 2012 var der arrangeret noget lignende – der var dog kun frigivet et begrænset antal pladser der skulle købes ekstra billet til. Men ikke i år. I år var vi alle inviteret!

Lineuppet denne dag bestod af Mighty Fight Night vinderne FALL OF PANTHEON, Tak Rock! vinderne DEUS OTIOSUS, det nye Nuclear Blast-band THE DEFILED samt de altid overbevisende HATESPHERE!

Copenhell torsdag fall of pantheonFall Of Pantheon
Dem der fik æren af at være det første band på Copenhell 2013, var de gode drenge fra Fall Of Pantheon! Desværre for Fall Of Pantheon virkede det lidt som om at de derimod var bandet der fik lov til at skulle teste lyden på Pandæmonium-scenen. For hold kæft en ærgerlig lyd der blev lagt ud med. Det var faktisk utroligt svært at adskille de forskellige elementer i musikken, hvilket er uhyre ærgerligt, da det er finessen og sans for detaljen der er en af Fall Of Pantheons helt store styrker!
Efter et par numre blev det heldigvis rettet op og der blev skudt stærke tekniske dødsmetal-perler afsted! Herligt! Den eneste finger jeg kan sætte på resten af showet var at deres trigger/stortromme hele tiden faldt ud og “hakkede” på irriterende vis, hvilket gik ud over bandets umiskendelige groove.

Der blev disket op med numre fra bandets to EP’er “Oculus” og “The Shadow Envelops All” (læs anmeldelse her) – og til trods for lydmæssige forhindringer kom Fall Of Pantheon sikkert i mål. Copenhell blev hermed skudt stilsikkert igang!

7-penta

 

 

 

Copenhell torsdag deus otiosusDeus Otiosus
Hvis der skulle skrives en definition “kamp til stregen”, så må den vel tilskrives den Tak Rock!-battle der var mellem Deus Otiosus og Cold Night For Alligators, da vinderen af en plads på Copenhell skulle findes for et par uger siden. Sejren gik imidlertid til det københavnske dødsmetalband Deus Otiosus, og de stod hermed klar til at indtage Pandæmonium-scenen kl 19:30!

D’herrer virkede allerede fra første tone klar på at rive os rundt med en omgang klassisk dødsmetal, og for sattan vi fik så hatten passede! Lyden var noget nær perfekt til denne koncert og numrene fra deres debutplade “Godless” fungerede upåklageligt godt! Og selvom bandet nærmest undskyldte over at spille et langsomt nummer, nævnligt “New Dawn”, så var det mit personlige højdepunkt til denne koncert! Det nummer inviterer sgu til en solid omgang headbanging!

Deus Otiosus er endnu et fedt navn man skal holde øje med på den danske metalscene (og ja, der er en del efterhånden), og denne koncert var beviset på det!

7-penta

 

 

 

Copenhell torsdag the defiled

The Defiled

En afstikker kunne man vidst godt kalde den næste koncert med bandet The Defiled. For både stil-og udseendesmæssigt virkede det måske lidt malplaceret at have dem på torsdagens musikprogram. Udadtil kunne fordommene nemt få frit spil, da de så ud som en blanding af Black Veil Brides, My Chemical Romance og Motionless in White. Stilmæssigt lå de heldigvis et stykke væk fra disse bands.

For selvom The Defiled spiller en tidstypisk metalcore blandet med lidt storladne elementer der ku lugte af både industrial, groove og heavy så gør de det til en vis overbevisning – og hey, siden Nuclear Blast ser noget godt i dem, så kan det vel ikke være helt skidt? Og det var det skam heller ikke, deres musik blev bare en kende ensformigt til sidst, og især den nyeste single “Unspoken” fra deres kommende album “Daggers” trak på så mange clicheer at det grænsede til det ulækre.

Der var heldigvis mange andre og federe numre i deres sæt, og undervejs følte jeg mig godt underholdt, samt afbrækket i den tunge dødsmetal var egentlig behageligt nok i længden!
7-penta

 

 

Copenhell torsdag hatesphereHatesphere

Og der skal jo også være nogen eller noget der kan lokke folk til Refshaleøen på en torsdag. Og hvem bedre end de danske darlings i Hatesphere? Dette band har i mange år efterhånden bevist at de er velsagtens et af bedst spillende og mest konsistente metalbands i har i Danmark, og denne koncert på Copenhell var ingen undtagelse!

For nogle måneder siden var de på hjemmebane til Royal Metal Fest, hvor det Aarhusianske publikum tog imod dem med kyshånd, så en af de tanker der gik igennem mit hoved denne aften var, om de mon også kunne spille Copenhell op på samme måde? Svaret må være et rungende JA – og mer til!

Hatesphere gik selvsikkert på scenen og forsanger “Esse” havde fra start af publikum i sin hule hånd og numre som “The Killer”, “Sickness Within” og specielt “Ressurect With A Vengeance” fungerede fantastisk godt til det hungrende publikum!

Afslutningsvis forsøgede Hatesphere sig med at opfordre til festivalens første wall of death til nummeret “Sickness Withen”, hvilket man må sige gik RET godt – se videoen jeg fik skudt nederst på siden her!

Så alt i alt var denne torsdags förhelvede en bragende success, og nu kunne vi da slet ikke vente med at komme igang med den reelle festival!
7-penta