Copenhell 2013 – Lørdag d. 15/6/2013 del 1

Copenhells sidste dag bød på mange forskellige koncerter, høj sol og et ganske voldsomt skybrud! Men intet kan slå metalfolket ud, når først musikken spiller og det gjorde den satanedme denne lørdag på Copenhell, hvor den reneste form for heavy metal sejrede i stor stil!

Impalers 

Første band denne lørdag sparkede dagen igang på den lille Pandæmonium-scene. Impalers hedder bandet og spiller lige ud old school thrash. De unge jyder havde fået til opgave, at skulle ryste tømmerhelvedet ud af kroppen på folk. Og selvom det var meget tidligt på dagen var fremmødet alligevel overraskende pænt.

Mit seneste møde med Impalers var ved deres releasekoncert på deres debut “Power Behind The Throne” i Ungdomshuset i København for et par måneder siden. Koncerten på Copenhell stod derfor i skærrende kontrast til koncerten i Ungdomshuset. Lyden var ikke overraskende langt bedre her og instrumenterne gik langt mere igennem.

Det er aldrig en let opgave at være første band på scenen. Særligt ikke når nogle af dem man skal spille for fortsat bobler i deres telte og sover lige ved siden af scenen, men Impalers gjorde det hæderligt og fik leveret deres thrash med en herlig energi. Bestemt ikke videre nyskabende og synderlig varieret rent musikalsk, men godt nok til at en hr. Newsted kom forbi for at tjekke bandet ud.

Det er sgu fedt, at man på Copenhell kan opleve det helt ny og de gamle legender. Impalers på Copenhell var en perfekt booking på det helt rette tidspunkt i bandets karrierer!

Accept 

Fra festivalens yngste band til festivalens ældste. Tyske Accept var programsat kl 14.30 – iøvrigt samme tid som Anvil og Saxon årene før. Og med Accept ved man hvad man får. Det her er simpelthen så herligt velspillet heavy metal, uden så meget pis og med en ærlighed, så at alt andet bare kan være ligemeget!

Accept’s seneste koncert i Danmark var i Amager Bio og der viste tyskerne så vanvittig høj klasse, at det umuligt kunne slås. Men ved I hvad? Gu’ fanden ku de da det – for det gjorde de nemlig denne eftermiddag på Copenhell! For det Accept leverede her på Copenhell var en rendyrket opvisning i hvordan heavy metal skal spilles! Når Accept er bedst, er de i særklasse – måske – verdens bedste heavy metal band lige pt. Og det er de fordi deres sammenspil svinger så absurd fedt, at det halve kunne være mindst lige så acceptabelt !!

Der blev lagt  ud med “Hung, Drawn and Quartered” og “Stalingrad” fra deres nyeste udspil af samme navn og efterfølgende stod den på den ene klassiker efter den anden med hhv. ” Princess of the Dawn” , “Restless and Wild”, “Loosers and Winners” og “Metal Heart,” inden vi igen fik to af deres nyere numre fra Blood Of The Nations med den hårdtpumpende “Pandemic” og velspillede “Teutonic Terror.”

Luftguitaren blev for alvor luftet under de afsluttende “Balls To The Wall” og “Fast As A Shark” . Accept vandt storstillet på Helveti denne eftermiddag og cementerede sig selv, som verdens måske bedst spillende heavy metal orkester netop nu!

Newsted 

Jason Newsted! Manden de fleste kender fra sin tid i Metallica. Nu er han gået solo og hans optræden på Copenhell var hans første én af slagsen i Danmark. Jason Newsted kommer i kølvandet på sin EP. En udgivelse med den meget simple titel “Metal” og jeg indrømmer blankt at mine forventninger op til koncerten var ganske middel. Men manden skulle da absolut tjekkes ud.

Det var der også mange andre der mente, at de skulle. Der var i hvert fald stimlet en masse sammen foran Hades for at se giraffen. Newsted er en svær mand at komme ind på. For på den ene side forsøger han at være metal-orienteret, med hurtigt fræsende riffs ala Metallica, men alligevel trækker han på en masse elementer fra hard rocken og bluesen sågar. Det virker som om han mangler at finde sin rette plads og den lyd han ønsker med Newsted. Jeg kan på en måde meget godt lide denne variation og det faktum at han er svær at genrebestemme og det skal man måske heller ikke. Alligevel synes sangene at mangle det sidste for at det for alvor rykker.

Desværre tror jeg at han for evigt og altid vil være for tæt bundet med Metallica og at det derfor kan gøre det svært for ham, at bryde fuldt ud som soloartist, da publikum i bund og grund kun kommer for at se ham som person og så vente på, at han måske vil spille et Metallica-nummer eller to. Og det fik vi da også på Copenhell i form af en del af “Creeping Death” og “Whiplash”.

Mandens liveenergi kan man dog ikke sætte en finger på. Han gjorde sit for at opildne publikum på bedst tænkelige måde. Det går bare ikke hvis musikken ikke kan gøre det på samme måde.

Sabaton 

Sabaton er det første power metal band nogensinde på Copenhell. Bedre sent end aldrig som man siger og Sabaton var det helt perfekte valg netop nu, da deres seneste “Carolus Rex” har fået fremragende anmeldelser.

Bandets Swedish Empire Tour er fortsat igang og tidligere gæstede de Amager Bio på selv samme tour. Jeg havde set utrolig meget frem til denne koncert, men øv hvor blev bandets ellers så suveræne powermetal hymner dræbt af en forfærdelig lyd. Imodsætning til tidligere koncerter på Helveti var Sabaton alt, alt for lavt og overdøvet af trommer, med et lydbillede totalt blottet for guitar og keyboards.

Bandet havde ellers valgt at fremføre flere af de nye numre fra Carolus Rex på svensk, hvilket egentlig var fedt at høre, men det var svært at se bort fra den kedelige lyd. Og helt godt blev det simpelthen aldrig.

Gudskelov for at Sabaton er scene-performere af Satans nåde. Man kan simpelthen ikke lade vær med at blive revet med af bandets energi og særligt Joakim Bróden’s herlige publikums-kontakt blev en afgørende faktor for denne Sabaton koncert, der desværre aldrig blev rigtig godt, selvom setlisten og bandets åbenlyse spilleglæde trak i den positive retning.

Testament 

Og SÅ kom regnen! Lige inden Testament blev store dele af pladsen forvandlet til en gigantisk sø. Vi skal alle være glade for, at Copenhell har et hårdt underlag ellers var vi alle godt nok blevet søllet ind i mudder. Dette undgår man heldigvis på Copenhell og der skal ikke mere til end et par slamsugere for at få suget det værste vand væk. Men nok om regnen, for den stoppede heldigvis lige i rette tid til at vi sågar kunne få sol under Testament.

Der var gjort klar til festivalens helt store thrash metal fest og den blev stort set indfriet. Bandets fokus i denne koncert var ikke overraskende lagt på sidste års fantastiske udgivelse Dark Roots Of  Earth, hvor der blev spillet hele 4 numre fra denne udgivelse til koncerten.

Bandet kom solidt fra land med “Rise Up” og “More Than Meets the Eye” inden der blev sat i med glimrende thrash-perle “Native Blood” og så kom fejlen. Bandet fuckede simpelthen op i starten af nummeret. Så meget at sanger Chuck Billy beordrede sit mandskab til at starte nummeret forfra fordi nummeret betød utrolig meget for ham. Det virkede ærligtalt lidt sløset, men Testament kom sikkert videre og blev sådan set bare bedre og bedre hele vejen igennem koncerten.

Deres thrash metal ramte lige hvor den skulle og mit eget højdepunkt kom da “True Amarican Hate” blev skudt afsted i en sådan fart, at man næsten blev blæst om kuld. For satan hvor var det dog sejt!

Testament gjorde en fed figur som årets største thrash metal fest på Copenhell! Lækkert!

God Seed

Copenhell har efterhånden fået sig en fed tradition med forrygende black metal koncerter. Dette er med tankerne på Behemoth og Immortal’s magtdemonstrationer de tidligere år. Nu var turen så kommet til at årets black metalnavn skulle vise sit værd på Hades.

Og det var i sandhed nogle fine herrer Copenhell havde inviteret med til årets festival. Legendariske Gaahl og King i norske God Seed (også tidligere kendt fra Gorgoroth). Bandet havde fået den perfekte spilletid efter mørkets frembrud. Perfekt timet til en black metal koncert.

Og black metal blev der eddermandme leveret fra første akkord. I en perfekt balance mellem ekstrem hurtighed og tunge, tunge mellemspil. God Seed leverede black metal i sin absolut mest ekstreme form. Tilpas mørkt og gennemsyret ondskab.

Sceneshowet var dog ikke videre satanisk  i forhold til hvad bandet ellers er kendt for at levere med kors og ild på scenen. Alt dette var taget væk. Derimod var lysshowet på Hades vanvittig flot.

Gaahl er en glimrende mand i front og sammen med resten af sit band fik vi leveret numre fra God Seeds nyeste udgivelse, sammen med en række numre fra tiden med Gorgoroth herunder “Sign of an open eye” og “Carving a giant”.

King Diamond

Og så var det ellers blevet tid til at årets hovednavn skulle komme på banen. Kim fra Hvidovre aka King Diamond!  Det var første gang i 6 år at King Diamond vendte tilbage på en dansk scene og før koncerten var der blevet lovet det største sceneshow, manden nogensinde havde været på tour med og det fik vi så sandelig også!

King Diamond og sit fremragende velspillede band lagde ud med “The Candle” på en scene, der var flot opsat og udsmykket som et slot, som taget ud fra en klassisk horrorfilm. Fyldt til randen med sataniske tegn. Lækkert!

Koncerten med kongen skulle vise sig at blive bedre og bedre jo længere vi kom ind i koncerten. Jeg er vild med bandets teatralske approach, da musikken får en helt anden dimension når man har noget at kigge på samtidig. Numre som “Voodoo” og “Sleepless Nights” blev perfekt leveret af det forrygende tighte band og når King Diamond muligvis er i sit livs bedste form rent vokalmæssigt, så er der simpelthen ikke andet at gøre, end at overgive sig til de sataniske magter. Uha da hvor var det frygtindgydende godt det her venner!

Selvfølgelig skulle vi heller ikke snydes fra lidt af det klassiske Mercyful Fate materiale og solide udgaver af “Come to the Sabbath” og “Evil” blev spillet til stor glæde foran et talstærkt publikum.

Da King Diamond afsluttede seancen med den fantastiske “Black Horsemen” fra Abigail-skiven var jeg ikke ét sekund i tvivl: Dette er måske den smukkeste afslutning på en festival nogensinde!

Tak for det Kim! Og tak for en fantastisk Copenhell!