533376_381760595217645_1147048392_nTredje The New Shit band er hermed klar til præsentation – denne gang står den på dansksproget, aarhusiansk vest-metal, i form af beskidt sludge fra bandet BERSÆRK!

Hvis der er en metalgenre i Danmark der får mere og mere opmærksomhed og viser mere og mere talent, så må det godt nok være det som kan smækkes ind under fanen “vest-metal” (et dejligt beskidt mix af stoner, sludge og doom med et blueset twist). Bands som Helhorse, Rising, Barricade og Pet The Preacher holder fanen højt og er flot repræsenteret på den danske metalscene – men helt nede i kulkælderen sker der også ting og sager!

Lad mig præsentere – BERSÆRK!

Bersærk er et PURUNGT band der kun har eksisteret siden foråret 2012, da guitarist/kor Lars Evers og forsanger Casper Popp slog pjalterne sammen, og senere bød bassist/kor Bastian Popp samt Rene Holmboe på trommer sig også ind og bandet var komplet!

Universiet som Bersærk bevæger sig i omhandler “hedensk symbolik og førkristne dyder og idealer” og de gør en dyd ud af at blande alt fra sludge, doom og stoner til heavy metal og blues – dog altid med øje for det nordiske højt-til-loftet, bidende kulde og skandinaviske traditioner.

Bersærk er THE NEW SHIT fordi der har manglet et metalband til at repræsentere danskheden i Danmark. Vi har haft en tendens til altid at stå i skyggen af andre større metaltraditioner og har ærligt talt manglet noget identitet. Bersærk har taget lyden af en genre vi er utroligt glade for i Danmark og sat det danske flag som stempel over det med Casper Popp’s smertende og kraftfulde vokal!

Vi glæder os til at følge BERSÆRK i fremtiden og ikke mindst til at præsentere dem til vores The New Shit-showcase i Pumpehuset i slutningen af året! Nyd musikken, knap en bajer op, sæt dig ud i forårssolen og mærk hvordan livet som en proletar-dansker slet ikke er så slemt igen! Skål!

Links:

Bersærk på Facebook

Bersærk på Bandcamp (lyt til mere musik herinde!)