Repulsion // Pumpehuset 10/5 2013

Fredag-aften i Pumpehuset stod på den vel nok mest ekstreme form for metal du kan finde. Man havde inviteret de amerikanske grindcore legender Repulsion forbi til en omgang øretæver-smadder. Og smadret det blev vi oven på legendernes første og måske eneste besøg nogensinde i Danmark?

Dead Instrument

Men først skulle vi igennem danske Dead Instruments synderknusende grindcore. Det var i sig selv noget af en oplevelse. For hold da fast hvor går det stærkt med dette band. Jeg kunne simpelthen ikke lade vær med at få et smil på læben. Det her var så klassisk grindcore af den gamle skole, at selv Repulsion må have tabt pusten. 1-2-3 smadder og nummeret er slut, en kort pause uden nogen snak til publikum, 1-2-3 smadder og nummeret er slut. Sådan fortsatte bandet i en halv time. Jo det her var sgu rendyrket smadder – rendyrket grindcore. Numrene er ekstremt korte og sine steder bliver det altså også lige lovligt monotomt, ligesom man godt kunne have ønsket sig et noget mere udadvendt udtryk i pauserne mellem numrene.

Men alt i alt fik Dead Instrument, med deres lidt under halve time (og vel sagtens 15 numre spillet?) i hvert fald vakt os til live med deres brutale grindcore.

Undergang 

Hvor variationen manglede i det musikalske udtryk hos Dead Instrument blev dette leveret i fin form hos de doomede dødsmetallere i Undergrund. Her blev tempoet sat betydeligt ned og længden på numrene betydeligt op. En ret sjov kontrast faktisk. Undergrund spiller slæbende tung dødsmetal, med fed dynamik i sammenspillet.

Hvad der dog i den grad blev bandets store problem denne aften var lyden. En alt, alt for diskant og høj guitar ødelagde simpelthen helhedsindtrykket og det var umuligt at adskille numrene fra hinanden. Hvilket betød at jeg på ingen måde blev fanget af bandets riffs. Jeg kunne simpelthen ikke skille numrene fra hinanden og det hele lød derfor ens. Bandet spillede ganske længe, omkring 50 min. tror jeg det blev til. Og jo længere vi kom jo kedeligere blev det i længden. Lydbilledet var simpelthen alt for diskant til at man kunne få det optimale ud af koncerten. Øv bøv.

Repulsion 

Inden jeg begiver mig i kast med en anmeldelse af aftenens hovednavn, så må jeg simpelthen bøje mig for et spillested som Pumpehuset. Jeg har den største og dybeste respekt for et spillested, der er så centralt placeret og populært i København, og som vælger, på en prime-time fredag aften, at hive et gammelt undergrunds grindcore navn op af hatten. Hvor er det simpelthen pisse sejt! Vi skal huske på, at Pumpehuset er ikke et undergrundsspillested, som sådan, men et stort og etableret et af slagsen. At man vælger at hive et sådan ekstrem metalkort op af hatten, som Repulsion, en fredag-aften synes jeg viser en kæmpe vilje til at ville det her, ligegyldigt hvor mange folk der kommer. Jeg er sikker på at Pumpehuset med disse typer af bookinger nok kommer til at få nogle tæsk hvad angår publikums tilstrømning, men for satan hvor viser de dog en høj fane for metal i København! Dyb respekt!

Og nu til koncerten med Repulsion. For det var første gang, at disse grindcore legender besøgte Danmark. Bandet har kun udgivet et fuldlængde album – Horrified fra 1989. Siden gik bandet i opløsning i 1993 og blev først i 2003 gendannet for at spille en række koncerter.  Nu besøgte de så omsider Danmark for første gang.

Repulsion gik på scenen i Pumpehuset til et kæmpe brøl fra et ganske talstærkt publikum – vi var vel omkring 200? Og derefter gik det simpelthen slag i slag med de klassiske grindcore-skærringer. Alle leveret i en forrygende tight og velspillet udgave, med en lyd der var helt perfekt. Stor kontrast til Undergang tidligere. Det er længe siden jeg har  hørt så fede trommer til en koncert før. Energien var helt i top og bandet så ud til at nyde hvert et sekund på scenen. Kontakten til publikum sad lige i skabet. Scott Carlson er en herlige frontmand, der formår at opildne sit publikum i mellem numrene.

Selvom Repulsion spiller rygende hurtig grindcore, så bliver en koncert med dem aldrig monotomt. Det skyldes simpelthen, at de formår at varierer deres setliste så tilpas, at de lidt  “langsommere” numre også får en central plads. Tag f.eks. den tæskefede “Black Breath”.

Vi fik leveret alt fra “Splatter Killers”, “Slaughter Of The Innocence” og fik hyldet Jeff Hanneman i “Decomposed” – et nummer Repulsion havde skrevet med stor inspiration af Slayer, inden bandet gik over i en cover-version af Venom’s “Schizo”.

Efter godt og vel 20 numre på 3 kvarter takker bandet af med “Horrified”. Man kunne godt være skuffet over koncerten ikke var længere. Men bandet har stort set ikke mere materiale at komme med. I de 3 kvarter blev det slået fast, at Repulsion er de sande mestre af lynhurtig og ekstrem grindcore! Av for den!