Lørdagen til Dark Mental Festival, samt dagen mange havde ventet på idet festivalens absolutte topnavn Taake kom og skulle lægge spillestedet ned!
Aleg-One: Klokken 17:30 gik første band på scenen til de præcis samme betingelser som bandsne de forrige dage – dødsmetal uden det helt store publikum. Men det har nu vist sig de andre dage at være en ganske god måde at starte dagen på, så hvorfor skulle det ikke også være det idag?
Eciton spiller en tung og groovet dødsmetal uden de helt store overraskelser. Som det også var tilfældet til Iniquity’s koncert igår, så er det igen idag trommeslager Jesper Frost der tager al opmærksomheden til denne koncert. Resten af bandet lader ikke helt til at kunne følge med i hans tempo og det hele bliver en lidt blandet oplevelse uden at være decideret dårlig. Lidt forvirrende koncert at overvære.
Weiss: Forvirrende er ikke bare ordet. Der bliver simpelthen leveret fejl på fejl på fejl. Ikke teknisk men spillemæssige fejl. Det virker utight sine steder og i et enkeltnummer bliver der simpelthen spillet så meget forkert, at de må starte nummeret forfra og man mærker en tydelig irritation blandt bandmedlemmerne, der starter en diskussion om, om man overhovedet vil fortsætte. Underlig koncert ærlig talt.
Aleg-One: Deus Otiosus bevæger sig i nogenlunde det samme univers som Eciton, men de spiller derimod musikken med en langt større indlevelse og overbevisning! Dels på grund af de catchy riffs men også langt hen af vejen pa grund af måden de bruger hele tre vokalister (!!!) i bandet. Skide fed dynamik og Deus Otiosus bliver en af dagens store oplevelser.
Weiss: Nemlig! Med Deus Otiosus bliver der for alvor fyret op for alt det Eciton manglede. Fokus, fokus og atter fokus. Old school dødsmetal lever i bedste velgående med Deus Otiosus og man mærke tydeligt de klare inspirationer fra bands som Death og Autopsy. Sine steder har bandet også nogle thrashede momenter, der fungerer glimrende i livesammenhæng. Alt i alt en rigtig fed koncert med Deus Otiosus.
Aleg-One: Det danske black metal håb Fjorsvartnir spillede en grandios koncert med en masse lækker melodisk black metal! Desværre var koncerten præget at småproblemer undervejs, der tydeligt satte sig præg på bandet der virkede ret påvirkede af det. Men det skal ikke sætte en stopper for at musikken er i særklasse og sagtens kan bære koncerten alene af den grund! Guitarist Carlos Zyn (bl.a. også kendt fra Heidra, Atius og Corpus Mortale) meddelte at dette ville være hans sidste koncert sammen med Fjorsvartnir og fik et velfortjent bifald fra publikum – for den mand er fanme sej på en scene og gør alt for at agere indpisker til den helt store guldmedalje! Stor personlighed!
Weiss: Fjorsvartnirs seneste plade var en magtdemonstration i hvordan atmosfærisk black metal skal skæres. Jeg har efterhånden oplevet bandet en del gange. Bl.a. som support for finske Archgoat og ved de leverer varen, da musikerne i dette foretagende er ekstremt dygtige. Desværre kommer det bare ikke synderlig meget til udtryk denne aften på Stengade fordi man har allieret sig med en lydmand, der på ingen måde kan lave lyd til et black metal act – åbenbart. Det buldre og brager og man har svært ved overhovedet at skille instrumenterne fra hinanden. Guitarene er nærmest ikke tilstede, da trommerne og bassen, med et keyboard der samtidig et skruet alt for højt op, buldre derudaf. Og man står faktisk og bliver en smule irriteret, da denne koncert var en af dem jeg havde set mest frem til. Satans! – må være det rette ord at bruge her!
Aleg-One: Defilementory er et band jeg har hørt meget om, men ikke helt hørt som sådan – og aldrig oplevet live. Der var dog masser af folk omkring mig der forsikrede om at Defilementory er en af de helt store oplevelser, så mine forventninger var da også ret høje. Forventninger der blev indfriet til fulde!
For er du helt færdig hvor er der bare smæk på når de her drenge spiller! Aldrig har jeg heller set et dødsmetalband med en mere engageret frontmand end Thomas Fischer fra Defilementory. Med umenneskeligt basspil og ondskabsfuld vokal samt et stageperformance der tangerer til det maniske. Satme en oplevelse i særklasse! Resten af bandet spillede mindst lige så godt og alt var så tight som man kunne ønske sig og mér til! Defilementory har uden tvivl været den største positive overraskelse for mig på denne festival!
Weiss: Er 100 % enig her. Defilementory er sgu en kæmpe oplevelse hver gang. Jeg har snart ikke tal på hvor mange gange jeg har oplevet dette band folde sig ud på en scene. Men hver gang er det med stor præcision og enorm tyngde. Jeg havde godt nok frygtet en rendyrket lortelyd til denne koncert med tanken på Fjorsvartnirs uheldige lyd fra før. Men det var som om der var kommet styr på det hele nu, og Defilementory kunne med ro i sindet smadre os godt igennem, med deres super tekniske og til tider progressive dødsmetal.
– Og så var det ellers på tide for undertegnede, at tage i lynfart til Amager Bio, hvor en magtdemonstration med amerikanske Overkill ventede. Aleg-One overtager derfor fra nu af og indtil Taake!
Aleg-One: Norge er et af de lande der er bedst kendt for sin black metal. Så derfor når der kommer et af slagsen på besøg i Danmark så er forventningerne også sat lige så højt som hvis man ser melo-død fra Sverige eller dødsmetal fra Polen. Dauden er ikke et band der burde bryste sig af at viderebringe de norske værdier omkring black metal. Langt fra. Magen til clichéfyldt og komisk optræden skal man lede længe efter hos et black metal band! Med corpse paint, omvendte kors, nitter og patronbælter burde illusionen ellers være komplet, men hele denne tilplastrede attitude virker mest af alt som en parodieret pastiche i forhold til deres landsmænds succes inden for samme felt. Dauden – det sgu en ommer!
Efter denne oplevelse var det blevet tid til at få noget i skrutten, så det gik desværre ud over industrial-bandet Minority Sound. Men ud fra snakken i krogene har det vidst været ganske afstikkende oplevelse der tangerede til disco og de klassiske industriale elektroniske elementer. At bandet åbentbart ikke er i besiddelse af en keyboardspiller med live, fortæller måske også lidt om oplevelsen? Ja hvad ved jeg..
Et af dagens mere melodiske indslag, heavy metal gutterne fra AnoxiA spillede for en stort set tom sal. Men what the fuck, right? Det er heavy metal og de var kommet for at feste! Så de lod sig ikke påvirke at fremmødet og spillede for fuld skrue med alle genrens billige tricks og kneb – men det fungerede sgu godt! Jeg må indrømme at jeg var lidt skeptisk da de gik på, men de fik spillet sig under huden på mig, og da de sluttede koncerten af med Slayer’s “Black Magic” fandt jeg mig selv headbangende oppe foran scenen. Bum!
Og hvor jeg sluttede til AnoxiA, blev jeg til Caro! Caro er efter min personlige mening et af Danmarks aller største metalhåb, og efter at have oplevet dem to gange før vidste jeg at det nok skulle blive en god koncert!
Caro er flyvende som altid og giver den fuld spade på scenen imens der er heftig headbanging oppe foran. Selv et par publikummer med skeptiske blikke under begyndelsen af koncerten, fik sig omvendt og lod sig rive med! Caro’s blanding af thrash og groove metal gik rent ind denne aften og var lige det der skulle til for at rive lidt rundt i folket inden aftenens hovednavn gik på! Et nummer som “Without A Name” gik rent ind hos publikum, men desværre på grund af en skredet tidsplan blev der ikke tid til deres vel nok mest kendte nummer “Like A Sickness”. Det må blive næste gang!
Taake er et noget mystificeret navn i black metalverdenen. Siden 1993 har frontmand (og eneste faste medlem i bandet) Hoest bragt norsk sortsyn over verdenen med sin melodiske og rock n’ rollede black metal!
Og det stod da også klart at det her navn var i særklasse da han og sit band gik på scenen til tonerne af nummeret “Nordbundet”. Publikum var på lige fra start og der opstod den trængsel som man lidt har savnet i løbet af weekenden. Folk ville virkelig det her! I løbet af en times tid fik Hoest serveret black metal perler fra det mest af sit bagkatalog, heriblandt Hordalands Doedskvad, Over Bjoergvin Graater Himmerik samt den nyeste Noregs Vaapen, og publikum åd det råt! Visuelt er Taake virkelig en ener! Det er et af de få bands der kan køre corpse paint stilen langt ud, uden at det virker påtaget. Dette er nok mest i kraft af at Hoest er så meget indbegrebet af galskab på en scene, både visuelt og i sin optræden, at man nogle gange bliver i tvivl om manden er menneske eller vokset ud af en bjergside oppe i fjeldene.
Taake var alt i alt en perfekt og voldfed afslutning på en mindst lige så fed festival! Vi ses næste år!
Weiss: Hurtigt tilbage fra Overkill lige i rette tid til Taake og vildmanden Hoest. Man kan simpelthen ikke lade vær med at blive imponeret over denne mands showmanship. Og i rammerne på Stengade var det godt nok intimt. Det er tredje gang på blot to år, at jeg oplever Taake i Danmark. Jeg blev dog ikke blæst ligeså meget væk som ved de to tidligere lejligeder på hhv. The Rock og Royal Metal Fest. Men det skyldes nok mest de begrænsede rammer som Hoest havde denne aften. Jeg savnede en større scene, som ved deres magtdemonstration på The Rock. En scene hvor galskaben kunne spredes endnu mere ud end den gjorde. Men mindre kunne også gøre det og Taake var uden tvivl en værdig afslutter på årets Dark Mental Festival.
Skal jeg sige et par ord overordnet om festival, som jeg oplevede den i år vil det kort fortalt være en festival, hvor man virkelig kan mærke, at det afvikles af arrangører der virkelig har metal på hjertet og i sindet. Man gør det her fordi man kan lide at gøre det og intet andet. Dedicated booking er virkelig dedikeret til bands og til publikum og dem skal man satme støtte op om. Programmet var fint sammensat af en masse forskellige subgenre og bands med en lys fremtid i møde. Festivaler som denne er afgørende for en stærk dansk scene.
Derfor er det også vigtigt at publikum støtter op om bandsne. Dette var der desværre en lidt kedelig tendens til ikke altid synes at ske på Dark Mental Festival. Jo publikummet var der, men når størstedelen af bandsne spillede så stod størstedelen af os udenfor. Det er selvfølgelig op til hver enkelt, jeg så dog bare godt, at man kom ind og støttede op om de nyere bands, når de spillede, så størstedelen ikke altid stod foran en tom og flad sal, uden stemning overhovedet. Det er mindst ligeså afgørende med et stærkt og støttende publikum, som det er at booke det rette band. Og man har vel trodsalt indløst en billet for at se musikken?
Når det er sagt, så tak for i år og vi ses næste år!!