Metalcore bandet Killswitch Engage beviste med deres optræden i Amager Bio, at de er den naturlige overtager af den unge generation i metalverdenen.
Heartist
Første band på scenen var det unge metalcore-band Heartist fra USA. De spiller en meget moderne form for metalcore, som man bl.a. kender det fra bands som Asking Alexandria, Pierce The Veil og Woe, Is Me. Ikke en stil der umiddelbart siger mig det helt store, men de fik ikke desto mindre en chance!
Og bestemt det faktum at de er et meget ungt band kunne man godt mærke. Det hele virkede ganske enkelt meget malplaceret på scenen og udover frontmand Bryce Beckley så virkede det ikke som om resten af bandet havde den fjerneste idé om hvad det var de foretog sig denne her aften! Vokalen var så også det eneste jeg kan finde på at sige noget pænt om, for manden kunne sgu synge! Resten må en tur tilbage i øveren…
Sylosis
Aftenens main-support kom fra ingen ringere end de fremadstormende thrash-metallere i Sylosis! De spiller en moderne thrash-metal, som man langt hen af vejen kan sammenligne med Machine Head, det ældre Metallica og så bare krydret med en moderne metallyd!
Teknisk set er Sylosis en fryd for ørerne! Ikke én finger er det at sætte på deres instrumentale kundskaber, og alle spader og tønder bliver revet rundt til ukendelighed med millimeterpræcision! De har fået et imponerende lysshow bag sig, hvilket er en utroligt god idé – for Sylosis spiller energisk og medrivende musik! De fik også sat gang i både wall of death og en circle pit hist og her. Men da de spiller utroligt teknisk stærk musik, så er deres visuelle udtryk ikke helt det stærkeste, og meget af tiden, med undtagelse af lidt headbanging og interaktion med publikum, bliver der stået stille, så hver en tone rammes rigtigt. Det er selvfølgelig det man må tage med når man spiller sådan en type musik, men så må man også tage med at der ikke skabes så meget visuel energi.
Sylosis kom godt rundt om hele deres bagkatalog, hvor især “Fear The World” fra den nyeste plade “Monolith” samt “Empyrial” fra “Edge Of The Earth” står som stærke højdepunkter! Dog savnede jeg lidt åbneren “Out From Below” fra “Monolith” – men siden det er supporttjans de spiller, kan man ikke forvente det hele! Det må blive næste gang!
Killswitch Engage
Aftenens hovednavn Killswitch Engage skulle til at gå på – og det kom bag på mange af os, da der stort set ikke var nogen nævneværdig pause mellem Sylosis og Killswitch Engage! Det er sgu fedt når tingene går så tjept!!
Allerede fra første tone til den aggressive “The Hell In Me” fra den nye fantastiske plade “Disarm The Descent”, stod det klart at det her blev en ganske speciel aften! Energien og de positive vibes strømmede ud fra scenen og HELE publikummet fik øjeblikkeligt et kæmpe smil på og nakkerne begyndte at svinge samt pitten igen kom igang.
Killswitch Engage har noget helt specielt over sig. De er på samme måde et meget moderne band der spiller musik mange fra metallens hårde kerne – sagt på en pæn måde – ikke vil beskæftige sig med. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at den oplevelse vi har med Killswitch Engage i aften, står som en stærk pendant til den oplevelse folk havde med bands som Iron Maiden, Judas Priest, Saxon og Dio i 70’erne og 80’erne. Det er genre-og generationsdefinerende materiale det her!
Specielt den tilbagevendte frontmand Jesse Leach og guitarist Adam Dutkiewicz var hovedpersonerne denne aften, med fantastisk energi, showmanship og talent hele vejen igennem! Især den humoristiske ping-pong de kørte mellem numrene som fx Adam der undskyldte sine tømmermænd da han “havde drukket alle øllene i Sverige” dagen før. Som selvfølgelig skulle gentages i Danmark denne aften! Det hele var med til at holde de positive energier flydende, og publikum kvitterede med en fantastisk tilbagemelding!
Nye numre som “In Due Time”, “The New Awakening” og “No End In Sight” samt gamle kendinge som “A Bid Farewell”, “My Curse”, “The End Of Heartache” og afslutteren “My Last Serenade”, gik alle fint i spænd og nyt som gammelt blev modtaget med kyshånd og beviser blot endnu en gang at Killswitch Engage sidder på tronen inden for deres eget felt!
Det eneste jeg savnede for at denne aften kom helt op på et højere plan, var den umiskendelige energi og samhørighed der opstår mellem band og publikum, når alt er perfekt. Der var ingen problemer med at holde energien i top og singalong-faktoren var også høj – men hvis der fx var fuldt hus (balkonen var lukket denne aften), så var jeg ikke i tvivl om at det her ville være en legendarisk koncert! De må dog “nøjes” med at være meget tæt på!
