Yes yes! De gode folk fra Copenhell er klar med sejltur!! De skriver følgende:
Hiv o’høj! Vi letter anker igen i år, og byder jer med på Metal Cruise 2.0, med en hemmelig destination – samt kanalrundfart, øl og den vildeste fest til havs!
Efter sidste års succes, og jeres uophørlige bønner om endnu en omgang Metal Cruise, kan vi jo ikke andet end at sørge for at de bliver hørt. Alle jeres ølvåde drømme vil gå oplevelse, da vi sætter sejl den 4. maj kl 13.00 og stimer ud fra Nyhavnen. Kanalbådene er forsynet med et ondt anlæg og en endnu ondere dj, og vi pakker hver en kubikcentimeter med øl og jæger-shots, samt noget mad – der alt kun kan købes kontant. Målet i år er en hemmelig destination, som vi vil erobre – med mere druk, mere metal og masser af underholdning. Kl. 17:30 sejler vi tilbage til fastlandet igen, og om aftenen åbner High Voltage dørene for alle deltagende på Metal Cruise 2.0!
Vi har udvidet flåden, og giver jer mulighed for at mønstre ombord på enten Ran eller Kraken. Billetterne går til salg fredag den 12. april, og der er et begrænset antal pladser. Vi ved af erfaring at det går stærkt, så det er om at være hurtig, hvis du også skal med ombord COPENHELLs METAL CRUISE 2.0 den 4. maj 2013!