Der var linet brutalitet op i alle dens former, da seks veloplagte bands lagde vejen forbi Pumpehuset i København
Ok, for at I ikke skal KEDE jer ihjel, prøver jeg at gøre det lidt kort. For denne aften bestod af hele seks bands (!!!), så ligesom tidsplanen på hentydede til (6 bands på 4 timer!), så bliver det kort og kontant!
Make Them Suffer
Første bekendtskab var de purunge melodiske deathcore-drenge i Make Them Suffer – og bum, så var stilen ligesom sat! Selvom bandet som udgangspunkt spiller en udpenslet afgren af genren, så var der alligevel en del melodier og passager der sad fast (og stadig gør!) efter showet. Lyden var noget nær perfekt, så det er et band jeg glæder mig til at følge i fremtiden! Desværre blev kontakten til publikummet mellem numrene lidt for usikkert og usammenhængende, så helheden holdt desværre ikke sammen på det. Men potentialet ligger der!
3,5/5
As They Burn
As They Burn fra Frankrig stod som nummer to på scenen. Hvis Make Them Suffer spiller en udpenslet deathcore, så er As They Burn næsten ovre i den clichéfyldte grøft, med alle de billige tricks man efterhånden kender til udødelighed. Musikalsk var der intet at komme efter, hverken teknisk, sang-eller lydmæssigt. Man fristes næsten til at råbe “Next!” og vente på næste generiske skud på stammen skydes af og crasher halvvejs gennem indspilningerne til tredje udgivelse. Det var sgu en ommer!
1,5/5
Gorod
En HEEEELT anden affære var franske Gorod derimod! Langt højere teknisk niveau, legesyge og, ja, talent, var at skue i dette skrubskøre band! Publikum var også mødt talstærkt op til disse gutters rundbarbering af den lille scene! Høj energi på scenen, stor spilleglæde og masser af skøre indfald, som at bassisten løber ud og spiller blandt publikum og i den dur. Hen imod slutningen af showet kan man godt mærke, at hvis bandet har holdt samme energiniveau hver dag på touren (der havde sit næstsidste stop denne aften), så tærer det gevaldigt på krafterne. Det var så vokalist Julien “Nutz” Deyres der måtte lide under dette, og han kollapsede på scenen. Men det er sgu et metalband vi har med at høre her! Så efter han lige fik lidt vand og fik taget sig til hovedet, var han klar igen – dog kun på 80%. Hvilket også var rigeligt! Aftenens absolut bedste oplevelse! -og for satan der var mange Gorod-tshirts at spotte i salen efter denne koncert.
4/5
War From A Harlot’s Mouth
Den største afstikker, rent stilmæssigt, denne aften – War From A Harlot’s Mouth – var nu klar til (at prøve på) at rive os rundt. Men det lykkedes ikke helt så godt igen… Hvor musikken er utroligt energisk og fuld fart over feltet, så er elementerne bare ikke smidt sammen på en måde der gør at man bevarer sit fokus – hvilket også tydeligt kunne mærkes på frafaldet hos publikum, der lod til at være halvt så stort som hos Gorod lige før! Maniske/mekaniske spring rundt på scenen, indstuderet galskab og flade breakdowns blev til dels opvejet af de lidt mere troværdige elementer af punk og vild ungdom. For War From A Harlot’s Mouth er sgu dygtige nok når det kommer til stykket! De ender bare med at blive en kedelig mellemting mellem Architects, The Dillinger Escape Plan og lidt mere generisk deathcore/metalcore. Så de endte med at falde lidt igennem her til aften.
Beneath The Massacre
Vi går nu fra en grøft over til en HELT anden. Nu står den nemlig brutal teknisk dødsmetal – og hvilken en af slagsen!! Hold da fast hvor der var smæk på drengen her! Sweep-riffs, blastbeats, brutale growls og en lyd der siger spar-2, så det kunne mærkes som konstante flyvespark i brystkassen – det er sgu noget man kan ta’ og føle på! Tempo og niveau (og stil..) blev holdt hele koncerten igennem, hvilket man kan sige både er en styrke og en svaghed.. For personligt set blev både deres visuelle udtryk og stilmæssige rundgange lidt ensformige i længden. Der var imidlertid begyndt at ske lidt i pitten, og man begyndte så småt at kunne mærke at man for alvor var til metalkoncert! Hold fucking fast et teknisk niveau de her drenge kan holde!
Beneath The Massacre var aftenens absolut fedeste musikalske oplevelse – men de endte med at blive en kedelig affære rent visuelt. Uden tvivl et band jeg skal holde øje med i fremtiden!
Job For A Cowboy
Aftenens hovednavn – de evigt energiske og maniske Job For A Cowboy – var aftenens sidste navn på scenen. At dette er et band der bliver ved med at bevare en hype, udgive fede albums og er i konstant udvikling, kunne man ikke helt mærke på publikumsfremmødet, hvor det lignede at mindst halvdelen af crowdet var taget hjem. Lidt ærgerligt, for jeg ved at Job For A Cowboy er en mega fed liveoplevelse! Det kan være seks bands måske bare et lidt for meget?
Men så skete så også det der ikke måtte ske. Dårlig lyd!! Føj for helvede… Ingen trommer, ingen vokal, kun bas og mudder-guitar. Faktisk stod det næsten så slemt til at mig og min sidemand slet ikke ansede, at de to første numre rent faktisk var fra den nye plade, som var det vi havde glædet os mest til at opleve live. Satme ærgerligt! Men der blev rodet nogenlunde bod på det efter en 3-4 numre, og det endte med til dels at blive acceptabelt. Vokalist Jonny Davy’s vokal var tydeligt hærget efter en lang tour, og den skinnede aldrig helt så meget igennem som den ellers plejer. Men en performance fik vi sgu! De fløj rundt på scenen og gav den alt hvad de kunne for at vi ikke skulle glemme hvem der var hovednavnet denne aften!
Hen imod slutningen af koncerten var der desværre nogle bonderøve blandt publikum der ikke ved hvad det vil sige at være til metalkoncert, og sørgede for at bekræfte den negative stereotype der er omkring metallere. Folkens – man slås ikke i en pit!!! ØV! Job For A Cowboy lod heldigvis ikke at lade sig påvirke synderligt, og spillede koncerten færdig, med den emminente Tarnished Gluttony som afslutter – fucking fedt!
Det var en god setliste blandet med alle deres albums og EP’er, blandt andet Knee Deep og Entombent Of A Machine, Embedded, Constitutional Masturbation og Imperial Wolves! Desværre må dårlig lyd og hærgede stemmebånd hive dem ned fra den emminente oplevelse det kunne have været.
Alle billeder er taget af Peter Troest – TROEST.NU