Projektet der i 2011 var blevet lagt på køl af sangskriver/idémand/sanger/bassist Tobias Sammet er nu tilbage igen. Og gudskelov for det. For er der noget Avantasia kan, så er det at bringe et nuanceret og storslået lydbillede til den hårde rock og melodiske metal.
Avantasia er som sådan mere et projekt end et egentligt band. Samtidig er Avantasia også så meget mere end et projekt. Det er en rock-opera, med alt hvad den hører sig til af kæmpe vokal-arrangementer, duetter, gæstemusikere, storslåede og episke fortællinger i et fantasy-univers, med gennemgående koncepter på hvert album, hvor hver enkelt musiker hver har en rolle i fortællingen. Hvis folk først har fanget denne pointe er Avantasia så meget mere end blot et band, der spiller noget melodisk hård rock.
Mystery Of Time hedder Avantasia’s længeventede opfølger på The Wicked Symphony & Angel Of Babylon . Endnu engang har Tobias Sammet hevet en hel flok af gæstemusikere med på albummet. Tidligere har Alice Cooper og Klaus Meine (The Scorpions) været en del af Avantasia’s setup. Denne gang er det Michael Kiske (Ex-Helloween/Unisonic), Biff Byford (Saxon) og vores helt egen Paul Christensen fra Pretty Maids der udgør Avantasia, blandt mange flere.
Musikalsk er Mystery Of Time ikke langt fra de sidste tre udgivelser. Det er primært midttempo rockere, hvor den hurtige power metal fra de to første Metal Opera-skiver er blevet sat lidt i baggrunden. Queen-inspirationen er stor her, om end musikken her er endnu mere storslået og bombastisk i lydbilledet, med alt hvad den kan trække af kor og symfoni leveret af det 60-mands store “German Filmorchestra Babelsberg”. Og dette er altså uden et overproduceret lydbillede!
Albummet starter ud med den super catchy “Specters” – en klassisk Avantasia-basker, dvs et nummer med stor variation i dynamikken, med alt fra hårdtpumpet hård rock, stille mellemstykker og super melodiske omkvæd.
Mystery Of Times hårdeste nummer “Invoke The Machine” er med ingen andre end Paul Christensen på vokal i duet med Tobias Sammet og jeg skal da lige love for, at det svinger i bedste Pretty Maids stil. Det her er det tætteste vi kommer på klassisk heavy metal i Avantasia-sammenhæng. Bestemt ikke noget dumt valg at lade Paul Christensen’s rå stemme stå for vokal-arbejdet her. Det klæder musikken rigtig godt.
Alt i alt er det her et rigtig flot og helstøbt album, som fans af klassisk hård rock, power og melodisk metal vil elske og på trods af et par små svipsere i tracklisten, som den kedelige “Sleepwalking” er det her et fremragende Avantasia-album.
Godt at Avantasia-fortællingen ikke er et overstået kapitel endnu!
