[singlepic id=918 w=320 h=240 float=left]Den stod på thrashet smadderblack da gøglerne Absu fra Texas, USA gæstede Christiania. Men den danske support stjal al opmærksomheden
[singlepic id=921 w=320 h=240 float=right]Solbrud
Første band på banen var det ikke så ukendte blad på den danske black metal front, nemlig københavnske Solbrud! Bandet oplever for tiden meget stor, og velfortjent, opmærksomhed fra både fans og anmeldere – sikke et pres! Men kan denne hype så fungere live? Svaret bliver nødt til at være et rungende JA! Solbrud er atmosfæriske, melodisk, flydende og smukt og på samme måde intenst og nærværende. Og når aftenens korteste nummer var den 11 minutter lange “Øde Lagt” fra deres selvbetitlede debut, så kan man vidst roligt sige at en af de ting Solbrud lægger stor vægt på er lange hypnotiserende passager, hvor man mest af alt bare har lyst til at lukke øjnene og lade sig synke ind i musikken.
Alle fire medlemmer kan deres kram til det fuldeste! Men især skal der lægges vægt på guitarist Adrian og vokalist/guitarist Ole, der begge er indbegrebet af hvad melodisk black metal er og burde være, både i form af udstråling og talent! Så sejt!
I løbet af de 45 minutter (og i alt 4 numre), fik vi serveret tre helt nye numre, der BESTEMT lever op til standarden fra debuten! Så det glæder jeg mig meget til at få fingrene i, når næste plade udkommer. I mellemtiden kan bookerne lige få fingeren ud og give det her band den plads og omtale de fortjener! Verdensklasse!
[singlepic id=922 w=320 h=240 float=left]Absu
Aftenens hovednavn, det okkvlte kvlt-thrashede black metal navn ABSU, entrerede scenen med ganske afslappet rock n’ roll attitude! I modsætningen til Solbrud er Absu meget mere in-your-face, både i deres optræden og i deres musik, hvor især hurtige riffs og bindegal vokal pryder deres show. Vokalsiden er nogenlunde 50/50 delt op mellem bassist Ezezu og trommeslager Proscriptor McGovern (ja, I know..), hvilket i sig selv fungerer meget godt – dog er Ezezu’s vokal meget federe at høre på i længden, da Prosciptor’s stemme bliver lidt anstrengt og på grænsen til det ubehageligt klichéprægede.
Men altså, når man er et black metal band fra USA (altså, ikke Norge), så er det også fedt at man tager lidt pis på det hele og er lidt kliché – så det pyntede faktisk meget godt! At han også introducerede hvert nummer i en næsten prædikende stil var også med til at gøre illusionen komplet! Deres visuelle udtryk var også lidt en fortolkning af den klassiske corpse paint, blandet med lidt occvlt thrash-læder og nitter, så der blev gået til stålet i mere end en forstand!
Absu’s største problem denne aften var ikke manglen på de fede numre, men tværtimod manglen på variation. Energien og samspillet var helt i top fra start til slut, men formlen på numrene forblev nogenlunden den samme. Setlisten bestod både at nyt og gammelt, og de mest inkarnerede fans foran scenen brølede også flere steder i glæde over enkelte numres tilstedeværelse til koncerten.
Alt i alt var det en fed oplevelse med Absu på Loppen, selvom hovedet til slut liiiige fik rigeligt tonser-black! Men det er måske bare mere mit end det er Absu’s problem, for folk så ud til at nyde det.
