Hvor landsmændende i finske Sonata Arctica på deres seneste udspil “Stones Grow Her Name” fra 2012 valgte at gå i en betydelig mere rocket retning er der på ingen måde tale om dette hos Stratovarius, der snart er på gaden med “Nemesis”.
Bandets 14 studiealbum er en realitet når Nemesis d 22 februar slippes fri. Albummet består af i alt 11 numre der alle oser af den reneste power metal. Store melodier, stort anlagt kor og store symfonier. Ja, alt er sådan set bare stort på dette album. Nu er det jo også Stratovarius vi har med at gøre, og så må det altså godt bare være lidt større i udtrykket end normalt.
Albummet åbnes med den frådende “Abandon.” En tempofyldt skærring med et omkvæd så bombastisk med kæmpe kor og synth, at man ikke får et ben til jorden. En rigtig god åbner, jeg tror nok skal blive populær i livesammenhæng. Dernæst går det videre til albummets første single – den lettere poppede “Unbreakable”, som måske ikke er albummets stærkeste. Det er i midlertidig skærringens tredje “Stand My Ground” – sådan skal en gedin power-hymne satme skrues sammen. Overraskende tungt i forhold til Stratovarius-standarter og med det stærkeste og mest suveræne omkvæd længe skrevet af Stratovarius!
Helt galt går det så desværre med den efterfølgende “Halcayon Eyes”, hvor bandet vælger et gennemsyret elektronisk udtryk der på ingen måde klæder dette foretagende. Gudskelov formår det bombastiske kor-arbejde, at rette en lille smule op på dette.
Overodnet set er det her klassisk symfonisk power metal uden de store forandringer og udsving. Stratovarius er dem de nu engang er. Er man i forvejen fan af genren og bandet vil man ikke blive skuffet. Er man derimod ikke tilhænger af stor og bombastisk lyd, store melodier og symfoni ja så er det bestemt ikke den rette udgivelse at hoppe på vognen med.
Trods nogle enkelte svipsere på albummets 11 numre, så vinder de stærke kort nu alligevel og Stratovarius’ “Nemisis” bliver en ganske glimrende udgivelse. Power metalfans kan med sindsro investere i udgivelsen.
Stratovarius – Nemesis udgives via Ear Music/Playground d.22/2
1 comment
Metalman says:
Feb 24, 2013
Jeg kan ikke vente med at få det her i hænderne! :) Hvad jeg har hørt indtil videre, så lyder det som noget af det bedste de har lavet i rigtigt mange år! :) Og husk lige at de kommer og spiller i amager bio med amaranthe den 16.04.13 ! :)