IMG_0728[1]I den forgangene uge har undertegnet været på en helt fantastisk tur til Grønland, hvor jeg i løbet af en uge besøgte Grønlands hovedstad Nuuk. Grønland er som I nok kan forestille jer fantastisk smukt. Kæmpe fjelde, fjorde og smukke hvide landskaber var hvad der mødte mit syn da jeg landede i Nuuk. Jeg kom lige i rette tid da et kæmpe snevejr satte ind. Alt var klædt i hvidt.

At komme til Grønland var også at komme til en anden kultur, skønt alt står på dansk og man betaler i kroner og ører ja så var det også mit første møde med rensdyr, moskusokse, hval og sælkød. En noget interessant kulinarisk oplevelse kan jeg fortælle jer. Men lad mig blive ved den grønlandske-kultur.

For til mit besøg på Grønland var også at opleve den grønlandske musikkultur. Har de overhovedet lokal hård rock eller metal på Grønland?

Mine spørgsmål på dette blev besvaret på mit besøg i Nuuk’s lokale musikbutik ”Atlantic Music.” En butik der solgte alt fra de helt dyre musikinstrumenter som klassiske Gibson Les Paul’s, Fender Stratocasters til keyboards og trommer. Men også cd’er og musikdvd’er i massevis. Både internationale artister, som indenfor metal talte bands som Cannibal Corpse, Tool, Gamma Ray, Slipknot og en masse, masse andre.

Jeg falder i snak med en ekspedient i butikken, der kan fortælle mig at butikken jeg står i også sørger for alle de lokale udgivelser i IMG_0742[1]Grønland. De har nemlig også et studie, hvor de lokale artister kan indspille deres musik, hvorefter det vil blive udgivet på det grønlandske label Atlantic Studio Production.  Han viser mig hen til reolen hvor de lokale artisters cd’er bliver solgt. Alle udgivet af Atlantic Studio Production. Bands hvis genrer spænder alt inden for pop, indie, klassisk grønlandsk folk og inuit musik og også hård rock og metal. Nu bliver det virkelig interessant. Ekspedienten viser mig tre bands i den hårde genre, som han mener jeg bør tjekke ud. ”Arctic Spirit”, ”X-it”, og ”Magnetic Northpole.”

Ekspedienten sætter den nye med ”Arctic Spirit” på og jeg kan simpelthen ikke lade vær med at trække på smilebåndet. For glæden over at høre et metalband er én ting, men at dette band så synger på deres eget grønlandske hovedsprog gør det simpelthen utrolig sjovt og unikt.

Jeg køber en skive med alle 3 bands, for det her skal simpelthen bare høres ordenligt. Ens for alle tre bands er, at de alle synger på grønlandsk, men ellers er de ganske forskellige i deres musikalske udtryk.

Lad mig her præsentere de 2 af bandsne for jer:

Arctic Spirit

Arctic Spirit er måske Grønlands største heavy rock/metal band. Bandet udgav i 2012 deres album nr 2 ”Iluliarsuit Akornanni”. Den første skive “Pissutsit” udkom i 2009. Det oser af old school heavy metal feeling. Der er ingen tvivl om, at Arctic Spirit har deres største inspirationer hentet hos bands som Iron Maiden, Metallica og Pantera. Dog fornemmer man hurtigt på baggrund af deres fornemmelse for det næsten progressive riff-arbejde, en klar inspiration fra Led Zeppelin.

Hvad der hos mig gør Arctic Spirit særlig interessant er, udover at de synger på grønlandsk selvfølgelig, deres tekstarbejde. Og så vil I sikkert tænke: De synger grønlandsk – hvordan kan jeg vide hvad de synger om? De har ganske smart valgt at vedlægge deres tekster på engelsk i pladecoveret. Og det er med go grund. For teksterne er uden tvivl bandets stærkeste kort. Hvad Arctic Spirit gør, er nemlig helt oplagt. Kort sagt: de skriver om dem selv. Der bliver nemlig ikke lagt skjult på hvor de kommer fra. Grønlands gamle kultur og forhistorier med ånder, jagt, og den generelle barske natur fyldt med mørke, isbjerge og kulde bliver meget nøje beskrevet i et gennemført tekstarbejde.

” I was dreaming that I lived long ago, amongst truly powerful people, sitting with them enjoying the silence of the nature, making hunting gear and sharing stories. When high moon shone on us we entered the tents and lay on the sleeping platforms. The elder sat down and lit the soaptone lamp and began to talk about old days. The spirit of the people can not be killed by others”     

Sådan lyder et uddrag fra teksten på engelsk i balladen ”Sinnattulerpunga” (”Dreaming”). Det er i sandhed et tekstunivers man ikke forbinder med metal og for mig giver det sgu’ en stor grad af ærlighed og en følelse af, at disse herrer står ved deres rødder og deres forfædres kultur og levevilkår. En kultur det moderne-Grønland i stor stor grad værner om og passer på.

Støt bandet ved at like deres facebook

X-it

X-it er det hårdeste band jeg bliver præsenteret for. Bandet spiller en mørk groovet form for thrash metal, med en snert af punk, hvor der både synges med clean og der growles. Begge dele på Grønlandsk selvfølgelig. Man kunne måske gå så langt som at kalde det grønlandsk grindcore?

X-it har udgivet albummet ”Inupiloqarpog” i 2008. Et album der består af 10 hårdtslående og ganske korte numre samt en yderst mørk intro. Bandet består af sanger/guitarist Thue Svenden, trommeslager Niels Svendsen og Hans Peter Anthonsen på bas (ja så bliver det sgu ikke mere grønlandsk!)

Albummet åbnes med den over 2 minuter lange intro ”Aallartinnera” inden ”Imerajuk” sætter i med et bragende og særdeles mørkt riffarbejde. Sanger Thue Svendsen lyder med sin clean vokal en anelse som en grønlandsk udgave af en ung James Hetfield.

Albummets bedste er uden tvivl den riffstærke T.O.Q.U. Et nummer der fatisk er overraskende stærkt og viser et band, der mestre temposkift utrolig godt og så giver vekslen mellem den rene vokal og growl et fedt udtryk der matcher temposkiftende helt perfekt. Grønlandsk growl – hvad giver du mig!!

IMG_0757Det er fantastisk og på samme tid sjovt at høre det grønlandske sprog blive fortolket i en helt ny kontekst. At disse bands vælger at synge på dette sprog giver musikken sin helt egen charme og det der gør det unikt. Det er jo i sandhed ikke en kultur mange forbinder med lige netop denne stilart. Men bandsne er der og de gør det faktisk rigtig, rigtig godt. Jeg vil bare mene at mange flere burde kende til dem, om man så kan lide det eller ej. For mig har det i hvert fald været en øjenåbner. Metal findes alle steder i verden. Fra Syd til Nord er vi alle fælles om det samme.

Og så er det i øvrigt ikke sidste gang jeg har været på Grønland. Sikke en oplevelse!