Svenske Enforcer har siden 2004 været nogle af forgangsmædende for den nye bølge af såkaldt retro speed metal og med Death By Fire viser de ingen nåde.
Death By Fire er bandets 3 udgivelse. Og som altid med Enforcer forsøger man at holde den såkaldte selvproklamerede “true-metal” i live. Hvad dette så skal betyde må vel henvise til den mere klassiske lyd hvor bands som Iron Maiden og Judas Priest ikke er til at komme uden om. Enforcer spiller bare med en overbevisning så man på sin vis glemmer at man har hørt det hele før. Og vi har virkelig hørt det hele før. Det gælder både uptempo rytmerne, de harmoniske guitar-dueller, de fræsende riffs og vokalarbejdet.
Enforcer smider intet nyt på bordet her. Men de i alt 9 numre på Death by Fire viser samtidig også et band der elsker lige netop det de gør og så er det på sin vis en fornøjelse at høre at denne type metal stadig har sin ret. Heavy metal hvor det ikke handler om hvem der kan spille mest brutalt eller teknisk eller hvem der har kunnet opnå den mest polerede og massive produktion. Nej det her er et herligt billede på at metal i sin reneste og rå form stadig har sin ret på scenen – og gudskelov for det.
Alle de 9 numre på pladen kræser om emnet “død – i alle sine forskellige former”. Med Death By Fire vil bandet forsøge at beskrive de mest forfærdelige måder at dø på.
Enforcer slipper faktisk rigtig, rigtig godt fra denne tredje udgivelse og særligt numre som “Take Me Out Of This Nightmare” og “Death Rides This Night” spår jeg som nogle rigtige livebaskere, med deres på én gang rygende tempo og deres stærke melodier i begge omkvæd.
Skulle denne skive helt op og ringe kunne jeg godt bruge noget mere variation. Tempoet er meget statisk og riffsne bliver meget ens i længden. Det er uptempo hele vejen igennem. Hvis bandet lige stoppede op en gang og måske satte tempoet ned i bare et enkelt nummer ville det bestemt ikke skade i det samlede indtryk.
Er man fan af metal i den reneste og mest klassiske form vil Enforcer bestemt ikke skuffe.
Enforcer – Death By Fire udgives via Nuclear Blast/Warner d 1 februar