Inden deres koncert i Amager Bio d. 12/12/12, fik vi fat i Kreator’s guiarist Sami Yli-Sirniö, til en kort snak om den massive tourne og den nye plade, Phantom Antichrist!
Hvordan har touren været indtil videre?
Touren har været fed, vi har kun haft enkelte småproblemer, såsom ved den tyrkiske grænse ville de ikke lukke os ind. Der var bare en grænsearbejder der sagde “Nnnno way”, men hvad fanden. Vi kom ind og fik spillet showet i Istanbul! Der var også enkelte problemer i Hviderusland, hvor vi stod ved grænsen i 8 eller 9 timer, og endte op med at spille vores show kl 4 om natten! Men udover det har alt gået som planlagt, eller ja næsten! Haha
Var der stadig fans til koncerten kl 4 om morgenen??
Det var utroligt, jeg tror ikke det ville ske i nogle andre lande at folk vil vente så lang tid for en koncert, men derovre var der!
Hvordan er det at være på tourné med sådan et massivt lineup? Bliver I inspireret af hinanden på touren?
Ja helt sikkert, jeg husker Morbid Angel allerede fra 90’erne, og jeg syntes allerede dengang at det var noget nyt og spændende, noget jeg blev meget inspireret af. Jeg er vild med bandet – og ja, dem allesammen på touren!
Angående jeres nye album, Phantom Antichrist, kan du forklare titlen?
Jamen, da jeg først hørte titlen blev jeg nødt til at sende et par mails og spørge “hvad skete der?!”, bliver djævlen myrdet og genopstår?, men det endte op med at det IKKE er om det, haha, det er mere et metafor for mainstream-massemedie-propagandaen som det meste af befolkningen står ansigt til ansigt med i de her dage.
Hvordan vil I så formå at give det nye materiale liv iaften?
Ohhh, ja det er den spændende del for os på denne tour, at vi endelig kommer til at spille de nye sange, vi spiller cirka fem eller seks sange fra den nye plade. Det er en ting der holder et band i live, at spille nyt musik!
Der kører lidt en bølge af retro-inspirerede thrash-bands, såsom Warbringer og jeres tour-kammarater i Fueled By Fire, hvordan er jeres syn på det?
Jeg synes det er fantastisk at unge bands er interesserede i den slags musik. Den første bølge var vel engang i slut-firserne, og at folk interesserer sig for den slags musik er rart. Det er tit at den slags kommer fra hjerter og er ærligt, synes jeg, for det er ikke en særlig nem måde at overleve som musiker, men det fede er at folk kommer til koncerter og også sætter pris på det.
Kan du se dig selv i de her bands, fra da du selv startede med at spille musik?
Da jeg var omkring 14 år spillede jeg i mit første band, det var vel nogenlunde et thrash-metal band, så ja det kan jeg da! og det er godt! Haha.
Ja, for alle de her nye bands bliver jo inspireret af bands som Exodus, Slayer og jer i Kreator….
-Fueled By Fire har en sang hvor de synger “Bang your head against the stage, at Baloffs command!” Hahaha, så ja, der er dét! (Paul Baloff er forsanger i Exodus)
Haha, fedt! Men kan I ser jer selv i Kreator tage inspiration fra disse bands?
Helt sikkert, det er som en frisk energi i genren!
Hvad står fremtiden så på i Kreator?
Well, vi har nogle gigs tilbage, vi laver det der 70.000 Tons Of Metal i det Carribiske hav, det skal nok blive sjovt at få lidt sol og spille lidt “shear metal mayhem”! Vi skal også spille i Israel og rundt omkring, så ja, så længe folk gider se os, så kommer vi!