På bandets blot 4 udgivelse “Saturn In Ascension” cementerer Saturnus hvorfor de måske er et af de smukkeste bekendtskaber – ikke bare indenfor metal, men på musik-scenen generelt!
Episk death/doom metal bliver simpelthen ikke bedre end det Saturnus viser igennem Saturn In Ascension’s 8 numre. Flemming Rasmussen (ingen videre introduktion behøves, hvis man tidligere har stiftet bekendtskab med Metallica og Morbid Angel bl.a.) har stået bag den yderst fyldige produktion der præger lydbilledet.
Og hvad er det så der gør denne her skive så fremragende? Jo for Saturnus kan det, som ganske få kan, og som skaber magi: De kan slet og ret komponere sange! Og ikke bare forsimplede sange med et mainriff, vers og omkvæd-opbygning. Nej det her er kompositioner der er velovervejet og veludført, nærmest beslægtet til den klassiske musik’s kompositions-teknik!
Det kan lyde banalt, men det er det bestemt ikke. Den yderst tunge doom lyd kan hurtigt gå hen og blive en metervarer og rent ud sagt kedelig, men ikke i det her tilfælde, for der er simpelthen så meget at komme efter i musikken. Så meget kreativitet at spore. Alfvekslen mellem det hårde og brutale og til det direkte følsomme og skrøbelige, er det der gør albumet så afsindigt godt. Man behøver faktisk kun at høre nummeret Wind Torn til at forstå hvad jeg mener. Her bliver du præsenteret for alt hvad Saturnus står for.
Thomas A.G. Nielsen varierer sin vokal fra det brutale og dybe growl til ren snak. Klassisk Saturnus, men for pokker hvor det fungerer. Og så mindes jeg ikke at have hørt noget dansk band tidligere have skrevet et så episk nummer som det akustiske “A Lonely Passage.”
Det storslåede og episke lydbillede med de mørke følsomme undertoner er det perfekte soundtrack til den mørke tid vi går i møde. Stemningen skriger af kolde vinternætter, kolde vinde og de frostklare søer.
Se, hvis du nu sidder med den følelse, efter at have læst anmeldelsen, at jeg ikke har været kritisk nok, jamen så vent til du selv hører albummet. Der er simpelthen ikke noget at kritiserer!
Imponerende stykke arbejde af Saturnus!
Saturnus – Saturn In Ascension udgives via Cyclone Empire/Target 3 December 2012
3 comments
Morten birk says:
Nov 9, 2012
Hvornår er den på gaden?
Weiss says:
Nov 9, 2012
Undskyld det ikke blev påpeget. 3 december udgives albummet.
Peter Tilsted says:
Nov 9, 2012
fantastiske anmeldelser alle steder, glæder mig til at høre den selv.
Det sker ved releasefet 29/11 på loppen
der er vist stadig billetter https://www.billetlugen.dk/koeb/billetter/?token=ZBixHRJxbOf%2fyq1Quflh%2bjHeyvSDdgCj3RBkToTe8kAIdklyhtNLwJFip1H4OMJ%2fsmUC%2bPx6%2bHDHh8%2ft5T28u3HypMi2SrnM